Hvem er Nathan Drake egentlig?
Historien er ganske som ved Uncharted 2 som taget ud af en Indiana Jones-film. Men denne gang har Naughty Dog taget historien ud af den bedste Indy-film, treeren, The Last Crusade. Filmsmag kan diskuteres, men set i forhold til Uncharted 3’s historie, er sammenhængen tydelig. For begge fortæller en langt mere personlig historie ind de andre film og spil i serierne. I The Last Crusade får vi et tilbageblik til den unge Indiana. Hvordan han allerede dengang fandt skatte, og hvordan han for første gang svang hans senere så velkendte pisk. Mere vigtigt spillede Indianas far og deres indbyrdes forhold en meget stor filmen igennem. The Last Crusade var langt mere personlig, og derfor er det også den bedste af de tre film (fireren tæller vi IKKE med). Det samme gør sig gældende for Uncharted 3.
![]() | ![]() |
Hvad der starter ud som en “almindelig” skattejagt for Nate og Co. bliver over spillets gang til en personlig fortælling om, hvem Nathan Drake er som person, og hvordan forholdet er til de mennesker, han har i sit hæsblæsende liv. Spilleren føres via samtaler, spilbare flashbacks og eminent skrevne mellemsekvenser ind i Nates personlighed og hans forhistorie. Faktisk er historien overraskende dyb for den type action-adventure-spil, Uncharted 3 unægteligt er. Som spiller begynder man faktisk at stille spørgsmål til, hvorfor Nate med vold og magt slæber hans nærmeste venner kloden rundt og udsætter dem for livsfarlige strabadser. Er Nate selvisk eller er der en større mening med det hele. Intet skal afsløres her, men historien er en af de bedste undertegnede har oplevet.
![]() | ![]() |
Dybden i historien er overraskende og leveringen er hamrende god. Og så hjælper det selvfølgelig på oplevelsen, at stemmeskuespillet er nærmest perfekt, produktionen af mellemsekvenser er svimlende god og alle de centrale karakterer er så velskrevne, at deres personligheder kæmper om at brænde mest igennem på skærmen. Prikken over i’et er samtalerne i selve gameplayet. Der pludres frem og tilbage, nærmest lige meget hvad Nate foretager sig. Selv når han er alene, kan han ikke holde sin kæft. Det gør både Nate og de andre karakterer spillevende.

































Og med Uncharted 3, Modern Warfare 3 og Gears 3 bag os, må spilfirmaerne gerne snart stoppe med at skamme sig over deres genre og begyn de at lave spil, der vil være spil og ikke spil, der hellere vil være film.
#1 Slet ikke enig når det kommer til Uncharted 3. Det filmiske aspekt hæver spiloplevelsen over de fleste andre jeg nogensinde har prøvet.
Men fornyelse, den er jeg med på. Gears 3, Uncharted 3, BF 3, Resistance 3, modern warfare 3, Saints Row 3, Mass Effect 3… arg… kom nu bare videre
Men hvorfor er det fedt at skulle udforske en gammel ruin, men kun at måtte udforske som manuskrptet bestemmer? Hvordan er oplevelsen som interaktiv agent bedre af, at du næsten ikke bestemmer noget selv? Tager jeg fejl i at antage, at du kun kan klatre rundt på omgivelserne på en enkelt måde?
Jeg kan bare ikke se pointen i at lave et spil, når man ikke er interesseret i at udnytte genrens styrker, men i stedet higer efter at lave en Hollywood-blockbuster.
Ang. 3’ere: Ja, hvad spiller vi dog om to år?
#3 Jeg kan godt se din pointe. Og mere frihed ville da være lækkert i Uncharted. Men spiloplevelsen er så vanvittig fed, at jeg ikke ville lade den strenge opbygning trække decideret ned. Og linearitet er ikke altid dårligt. Især ikke, når udviklerne formår at udnytte det til at skabe nogle fantastiske oplevelser.
Flere muligheder er ikke altid godt og ikke noget der ALTID bør stræbes efter, som jeg ser det. Ikke i et spil som uncharted.
Ha, ja om 2 år spiller vi vel 4’erne. Og er desværre nok vilde med dem.
#1, sikke noget vrøvl. Det er da det filmiske der gør Uncharted så fedt som det er.
God anmeldelse, er ret enig i bedømmelsen. Ville dog ønske som med forgængerne at spillet var længere.
#5 Takker og ja, jeg ville gerne have en 40 timers SP oplevelse Elsker det univers og det sammenspil der er mellem karaktererne.
#5:
Hvorfor råber du “vrøvl” for derefter at bakke mit argument op?
Jeg sidder her og efterlyser spil, der begynder at lave fede spil ved at udnytte spilgenrens styrker, hvor du så roser Uncharted for at bruge filmbranchens styrker. Det kan godt være du synes det er fedt, men det var heller ikke det jeg modsagde
Jeg er personligt træt af, at denne konsolgeneration (stærkt i kraft af MW og andre firmaers higen efter en bid af succes-kagen) har laddet mange AAA-titler sigte efter den cinematiske singleplayer, hvor alt handler om præsentation til indlevelse. Derfor glæder jeg mig vilderen til Skyrim, hvor min karakters historie defineres af, hvordan jeg udforsker verdenen, frem for hvor manuskrptet vil have mig hen.
#7
Det er jo helt fair at du ikke er så meget til den filmiske tilgang i spillene, men man kan vel ikke rigtig sammenligne Skyrim og Uncharted serien?
De prøver jo på 2 vidt forskellige ting.
Som altid en god og velskrevet anmeldelse Banan! Jeg er helt og holdent enig med din karaktér, samt de punkter du slår ned på.
Må dog indrømme, at min begejstring for “Among Thieves” var større, end for “Drake’s Deception” simpelthen fordi jeg først og fremmest foretrækker bjerge frem for ørken, og synes at det sidste “Boss encounter” var mere medrivende i 2’eren end i 3’eren.
Endvidere synes jeg også at 2’eren byder spilleren på nogle bedre gåder, og mener at seriens bedste gåde/puzzle er “The Path of Light” (mener det var chapter seks) i netop 2’eren.
–Mini Spoiler–
Savner også at finde ud af, hvad der egentlig sker med Cutter og Chloe til sidst, for de forsvinder bare ud af historien, eftersom fokus ender på Nate (selvfølgelig) Elena og Sullivan.
Når det så er sagt synes jeg stadig at Drake’s Deception holder 100 % og har nydt nærmest hvert sekund af spillet. Det skal også lige nævnes, at 2’eren var det første spil i serien jeg prøvede, så måske forklarer det også min holdning til 2’eren og 3’eren.
Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på en enkelt rettelse. Du skriver i Kapitel 8 ved navn “Endnu et visuelt mesterværk” at;
“Naughty Dog må simpelthen have fyldt Bly Ray skiven til bristepunktet med objekter og teksturer. Variationen er svimlende og kvaliteten er uhørt høj.”
Der skal vist stå “Blu Ray” og er klar over det virkelig hører til i bagatel afdelingen, men ville alligevel lige gøre opmærksom på det.
Ellers kan jeg kun gentage, at det er en rigtig god anmeldelse!
Som altid skinner din begejstring for både spillet og den journalistiske indgangsvinkel igennem. Fantastisk læsning.
Dog er jeg enig med Kimozabi i “filmiskhed vs. frihed”-debatten.
Jeg var selv YDERST begejstret for Uncharted 2, som var et af de meget, meget få spil, hvor selve plottets udvikling og de fantastiske scriptede sekvenser bar hele oplevelsen for mit vedkommende. Gameplayet var so-so, men aldrig i vejen for plottet og derfor elskede jeg det. Naturligvis var handlingen aldrig hævet over spilverdenens uheldige tendens til torskedumme og dybt overfladiske plots, men det formåede alligevel at være en utroligt velfortalt og fantastisk underholdende skattejagt.
Men efter utroligt mange kopier og forsøg på selvsamme flydende overgang mellem film og spil, er jeg ligeledes blevet enormt træt af at kigge på mine spil, i stedet for at spille dem… især når historierne fortsat er fortalt med absolut laveste fællesnævner i tankerne.
Derfor falder Uncharted 3 igennem for mig. Gameplayet er der bare (run & gun) og bliver aldrig rigtigt interessant. Platformelementerne er, om end de til tider foregår i aldeles bombastiske scenarier, så helt utroligt lineære og ultra nemme, at det hurtigt bliver søvndyssende. Desuden synes jeg, som det også var tilfældet med de foregående i serien, at styringen er helt forfærdelig og upræcis. På den tekniske side er det da bestemt godkendt, men de ganske små og fastlåste områder imponerer mig aldrig rigtigt, men er egentlig blot et tegn på en forældet maskine, når man først har været i lag med BF3 på pc’en. En lidt unfair sammenligning måske, men en smule forældet er den 5 år gamle maskine ved at være. Multiplayerdelen er en sær blanding af et CoD lignende upgradesystem på alt for små baner, med alt for simpelt gameplay og i visuelt nedskalerede omgivelser.
Ak ja, jeg glæder mig også til Skyrim på fredag. BF3 og Skyrim resten af året – ikke så tosset endda!
Ps. Giv mig filmiske plots tilbage, når der tænkes abstrakt og kreativt igen. Giv da for pokker Limbo eller Braid udvikleren ansvaret for CoD Modern Warfare 4 manuskriptet!
Alle spil behøver ikke være sandbox! nogle spil skal bare nydes som skaberen har tiltænkt det!
Man kan vel godt nyde flere forskellige former for en spil-oplevelse. Jeg mener, Gears of War spiller jeg for skydeoplevelsen og ikke så meget for det cinematiske. Uncharted spiller jeg fordi universet og det cinematiske er så fedt, den liniære velskrevne historie skal bare nydes og jeg elsker de mellemsekvenser og jo flere jo bedre! Et stort åbenbart Uncharted universe, det ville bare ikke fungerer for så vil det smukke ved historien og det filmiske gå tabt.
Men vigtigst af alt er, jeg har aldrig lyst til at spille 2 af de samme salgs spil lige efter hinanden, altså, jeg ville klart blive træt af at skulle spille to gange Gears of War, nej tak, en omgang er nok og efter sådan et spil har jeg bare brug for noget nyt, hvilket så f.eks. Uncharted kan give mig eller for den sagsskyld Skyrim ville ku give. Meningen med dette er, der er brug for alle slags oplevelser og det man kun kan gå til f.eks. Uncharted på en måde og man bliver styret rundt og man kan kun klatre på en måde osv, det er bare iorden og vigtigt for dette spil og når spillet er slut, så glæder jeg mig så meget til selv at kunne bestemme historien, hvor jeg vil gå hen, hvem jeg vil tale med i Skyrim, OG efter dette, så tror jeg faktisk jeg har brug for at skyde nogle underlige monstre i hovedet igen på den mest badass måde overhovedet!
Synes personligt 3’eren er det bedste i Uncharted serien. Det er ubeskriveligt godt.
Men forstår ikke du siger lav replay value. Hvis man jagter trofæer vil man da helt klart vende tilbage og klare Crushing og samle alle skatte? Der er da masser af lave, når spillet er gennemført.
Uncharted 2 var et af de få spil, som jeg har gennemført 3 gange.
Derudover har spillet jo en rigtigt solid og forbedret mp del (ifht. 2’eren) som også giver en masse timers underholdning. Samt co-op “kampagnen”.
Det må da også betragtes som replay value?
#3: Jeg er glad for at Uncharted ikke er et open world spil med 30 missioner, som ligner hinanden. Det er så røvsygt. Hellere et mere lineært spil, som giver folk en unik og fed action-fyldt oplevelse. Uncharted er perfekt som det er.