Jungle, hule, base…. jungle, base, hule…

Turok er 100% lineært i sit narrativ og i baneopbygningen. I nogle af de mere åbne junglebaner kan man vælge enten sti a eller b, men alle veje fører til Ro…øhh Roland Kane. Typisk skal man igennem et stykke med jungle, så en større eller mindre hule, og så derefter en base. Sådan gentager spillet sig selv hele vejen igennem. Her kunne jeg godt have tænkt mig større variation, for man bliver hurtigt træt af denne fantasiløse opbygning.


Heldigvis er der proppet en masse store og små fjender ind i de små-kedelige omgivelser. Den første og langt mest interessante fjende man møder er dinosaurerne. De findes i flere former og farver, men den hyppigste er Raptoren, hvis kæber du helt sikkert vil stifte bekendtskab med flere gange (20 gange for en achievement, hehe). Du vil møde en del andre dinoer, venlige og ikke så venlige, og så dem der bare generelt er helt sikre på, at det er dig der har puttet sukker på deres tissemad! Og selvfølgelig vil du også stå ansigt til ansigt med den legendariske T-rex, en meget skræmmende oplevelse, du selv skal have lov at opleve!

BilledeBillede

Kane har medbragt en mindre hær, som du skal stikke, skyde, spidde, sprænge i lufte, lokke i baghold og generelt behandle dårligt inden du kan stå foran din gamle læremester. På loadskærmen står der ”Enemies are smart, they will try to flank you”. Hvis Propaganda Games ide om at flanke er, at fjenden enten står ude i det fri og glor dumt på dig, spæner lige imod dig eller dukker sig bag en metalskærm, ja, så har de jo sådan set ret. De fjendtlige soldater udviser ikke mere intelligens en den gennemsnitlige strømpe i vaskemaskinen, hvis største bedrift er at gemme sig, ved panisk at suge sig fast til den bagerste del af tromlen. Den eneste trussel fra soldaterne er deres antal, hvilket få steder er uendeligt, da Kane tilsyneladende har opfundet uendeligt respawn.


Du kæmper ofte sammen med 1,2 eller 3 teammates. De fungerer dog mest som kanonføde og distraktion, så du kan flanke fjenderne. Man har ingen kontrol over sine teammates, og de følger bare efter dig og skyder på alt hvad der bevæger sig. Dine teammates har dog det talent, at de er udødelige, hvilket må være meget rart. De lægger sig bare ned, når de har modtaget nok skade, og vågner så op igen, når du har klaret ærterne, hvilket du skal gøre i 90% af tilfældene, da deres våben virker meget svage i forhold til ens egne våben.

15 KOMMENTARER

  1. Udmærket anmeldelse Dennis
    Tror dog jeg springer over. Synd for gamle Turok, men sådan er det.

  2. Det var sådan set også de konklusioner jeg kom frem til efter at have spillet demo..

    Knife kills fede
    Medium grafik
    Ringe styring
    Dårlig AI

    Men de knife kills er altså så vold fede at det sagtens kan give masser af underholdning, men nok ikke værd at købe spillet for.

  3. #3 Takker Det kan du også gøre med god samvittighed!

    #4 Ja, knifekills er virkelig bare helt fantastisk fede, og hvis resten af spillet levede op til deres standard, så sad vi allerede med game op the year! Men det er desværre ikke tilfældet!

  4. prøvede det lige igår ved en ven, øv hvor skuffet, havde lige håbet jeg skulle savle over det som vi gjorde med det gamle turok til N64 og PC, uhhh det var cremé de la cremé spillet når man havde fået sig et 3d fx kort

  5. Najs nok anmeldelse du har lavet der M8, lidt lang men ganske underholdende

    Men det lader da til at jeg bare skal springe det spil over, og så bare nyde minderne fra den første

  6. Fed anmeldelse.

    Jeg kommer til at tænke på dengang, da jeg nedlagde min første T-Rex…dengang var jeg i skikkelse af Lara Croft, og det er vel nok en 8-10 år siden?

    Hvis bare ikke styrinen i Turok var så fucked (har også prøvet demoen), så ville jeg købe det her spil, udelukkende for at kunne nakke en T-Rex.

    Det kan være, at man skulle vente en måned og så købe det brugt? Der vil garanteret være masser af brugte eksemplarer på EB Games’ hylder snart.

  7. #13 takker mester! ;D

    #14 Ja, t-rex’en er sgu en formidabel fjende…mit første møde med den, var som dig i tomb raider.
    Jeg tror hurtigt du vil finde turok som brugt, da det ikke er et spil der er værd at have stående, når det er gennemført