Intuitivt og fyldt med muligheder

Styringen er let og ligetil. WASD og musens to knapper, så er du kørende. Det er intuitivt og hurtigt at lære. Responsen på figurbevægelserne er hurtig og stram, så platformssegmenterne bliver aldrig frustrerende på grund af styringen. Frustrationerne opstår kun, når den manglende hjernekapacitet ikke kan gennemskue vejen frem. Det er simpelthen let som en leg at svinge sig rundt med tyven, springe fra afsats til afsats og time sine hop for at undgå Trine 2’s utallige svingende dødsfælder.
Fysikken spiller ind i stort set alt hvad du foretager dig. Især med troldmanden. Du kan stable kasser, du kan løfte forhindringer af vejen, du kan stoppe eller starte svingende træplatforme og du kan manipulere med væsker, ild og luft. Nøgleordet er igen simplicitet. Fysikken i Trine 2 gør det let at lave forholdsvis komplicerede ting. Faktisk bliver du ved med at opdage nye ting hele vejen igennem spillet. Det tog lang tid før undertegnede opdagede, at man kunne sætte kasser fast pigge, så du kan hoppe på dem. Ridderen kan også glide på sit skjold hen over pigge på jorden. Der er et utalt af små sjove muligheder med Trine 2. Det er et sandkassespil gemt i et strengt lineært platformspil, og det er fremragende!

BilledeBillede

Sjov og kaotisk co-op

Trine 2 giver dig mulighed for at tage på eventyr med to af dine venner i en herlig omgang co-op. Tre spillere kan slå pjalterne sammen og køre hele spillet igennem. I spillets ”Campaign mode” får hver spiller tildelt en karakter, så både troldmanden, tyven og ridderen er i spil, hvis der er tre spillere. Spilleren med ridderen får dog ikke det store at lave, da han ikke er til den store nytte, når der ikke lige skal fældes gobliner eller nedlægges store bosser. Spillet skalerer sig ikke til co-op. Så udfordringer, der kunne give dig grå hår på egen hånd, bliver pludselig meget simple. Troldmanden kan jo altid lave kasser og løfte de andre rundt. Men selvom udfordringen falder, så er det stadigvæk langt mere underholdende, at køre spillet igennem på denne måde. Trine 2 er en af de sjoveste co-op oplevelser du kan finde.

BilledeBillede

Co-op brænder dog helt af, når du samler tre troldmænd i spillets ”Unlimited mode”. Her kan spillerne helt selv vælge, hvem de vil spille som. Sæt tre fuldt opgraderede troldmænd sammen, og inden du kan nå at skrive nul-komma-nul-komma-røvhul, så er der genereret så meget kaos på skærmen, at du kun kan læne dig tilbage og smile. Kasser, planker og alle andre fysiske objekter vælter rundt i en stor pærevælling. Jeg har ikke gennemført hele spillet med tre troldmænd. Men jeg har haft de sjoveste stunder med at kreere alle mulige og umulige konstruktioner. Det indre legebarn har det altid sjovt med at afprøve grænserne for det univers, man nu befinder sig i.

Satureret skønhed

Trine 2 er forbandet smukt. I ethvert øjeblik kan du stoppe spillet, tage et screenshot og derefter hænge det stolt op på din væg. Hele spillet er satureret i så stærke farver, at du nogle gange må knibe øjnene sammen. Selvom Trine 2 ses i et 2D perspektiv, så har miljøerne en utrolig dybde. Der er oftest fire eller fem lag, der kører over hinanden. Skyerne i baggrunden. Klipperne lidt tættere på. Træerne og buske bag vores karakterer, og foran karaktererne blomster, vandfald og andre finurlige objekter. Dertil kommer den føromtalte solide fysik, der giver alt fra vand til planter et meget realistisk feel. Det hele er pakket ind i en utrolig lækker lyssætning, hvor tonen i lyset skaber den helt rette stemning, og skyggerne bringer det hele til live. Trine 2 er et køb værd alene for at opleve den eventyrligt flotte grafik.

19 KOMMENTARER

  1. Glæder mig virkelig til udgivelsen på PSN, så jeg kan få det spillet igennem en gang eller to og få jagtet Trophies. Det ser fantastisk ud, ligesom 1’eren.

  2. Det er faktisk lidt ærgerligt at DR ikke anmelder spillende, eller bare kommenterer, på diverse spil med 3d vision…

    Glæder mig til min BenQ XL2420T kommer, så jeg kan få fyret op under noget 3d vision 2

  3. #9 Cant wait

    Vi ville gerne anmelde ting i 3D. Men lige nu har ingen af os grejet. Men det kan jo være, at det kommer på et tidspunk!

    #6 Jeps, det er en lille guldklump, Trine 2!

  4. Fuck jeg glæder mig til det kommer på PSN.
    Ved I om der er mulighed for Co-op over nettet eller man skal sidde om den samme computer/konsol?

  5. #13 Det er over nettet på pc’en og xboxen også, mener jeg. Så det burde der også være på psn-versionen.

    Kan godt forstå at du glæder dig. Det er super fedt!

  6. SPOILER

    Prøv at sætte to æsker oven på hinanden med troldmanden. Stil dig på den øverste. Nu kan du levitere den nederste – og flyve som du vil med troldmanden… gg bug

  7. #17

    Ja, også derfor jeg skriver spoiler. Prøver man det først, så er man slem til at gøre det hver gang man står overfor et tilsyneladende uløseligt puzzle – dem er der et par stykker af.