Singleplayer for første gang
De tidligere Tribes-spil valgte kun at fokusere på multiplayer og derved skrotte singleplayer. Men efter lukningen af Dynamix og en ny udvikler, er der blevet tilføjet en singleplayerdel. Mange Tribes-spillere vil nok stille sig skeptiske over for en singleplayerdel, for de tidligere spil har klaret sig udmærket uden. Det er måske for at ramme et bredere publikum at VU games og Irrational Games valgte at gå ned af denne umærkede sti. Resultatet er bestemt ikke blevet dårligt.
Endelig en baggrundshistorie
Singleplayerdelen i Tribes: Vengeance er som de fleste andre singleplayerspil. Der er en fast lineær historie som spilleren følger og det er så det. Dette lyder ikke særligt imponerende, men Irrational Games har formået at trække et par kaniner op af hatten og udstyret dem med jetpacks.
Som spiller følger man de tre stammer (tribes): Imperial-, Phoenix- og Blood-eagle-stammen. Man springer ind i historien på et meget dramatisk tidspunkt, hvorefter man transporteres 20 år tilbage i tiden for nu at gennemspille de handlinger der førte op til den dramatiske scene. Sådan transporteres man for det meste, frem og tilbage i tiden. Men som om det ikke var nok med nogle hop i tiden, så hopper man også mellem personerne i historien. Gode som onde, og det er faktisk ikke en dårlig ide fra udviklerens side. Her lærer man at forstå de enkelte personers side af stammefejden og begynder så småt at forstå grunden til hadet, stammerne imellem.
Selvom man til tider kan føle sig irriteret over den lidt langtrukne historie (og de lange lodtider), er spillet alligevel svært at slippe før man kommer til slutningen. Man må sige at selvom de foregående Tribes-spil har valgt at dirigere udenom en singleplayerdel, har Irrational Games formået at lave en god gedigen historie, som ikke skorter på stemningen. Man kunne måske have forventet at denne del ville blive uinteressant, men det er ikke tilfældet.
Man kan godt sige at singleplayerdelen er en (meget) forlænget tutorial til multiplayer, men derfor bør man alligevel ikke undgå singleplayerdelen. Historien, som man ikke har fået i de foregående Tribes-spil, er nu kommet og i en rimelig god indpakning endda.




























Whoa!
griner game
God anmeldelse der Breaker.
Jeg hentede demoen med lidt skepsis, men blev hurtigt fanget af det enormt fede gameplay de har fået sneget ind i 3’eren.
Jeg spillede meget tribes 2, og jeg synes de ændringer de har lavet i forhold til 2’eren er fede, dog kunne jeg bede lide vehicles i tribes2.
Nu har jeg kun spillet demoen so far, men hulebanen hvor man kan køre den onde spiderman stil med grappling hook er noget af det fedeste fps jeg har spillet længe.
Alt i alt er jeg positivt overrasket over det nye tribes, men mangler så lige stadig at prøve alle banerne i det fulde spil
det vil jeg have det spil.
det ligner UT spillene synes jeg ud fra de screens jeg har set, så det er da klart et spil jeg vil give en chance.