Hvorfor fixe det, hvis det ikke er i stykker?

Ud over implementeringen af rollespilselementerne, så er Vegas 2 sådan set det samme spil Vegas 1. Dog har man nu har muligheden for at sprinte over kortere distancer, noget som faktisk skaber et meget bedre flow i spillet, og undertegnede bruger sprintfunktionen rigtig meget (mest fordi jeg altid kaster granater ind i væggene og lige tilbage i hovedet på mig selv, og så skal væk i hulens fart). I singleplayer-kampagnen styrer man Bishop rundt i Las Vegas, og han kan rappelle, bruge night- og heat-vision, benytte sig af snakecam til at kigge under døre og ”tagge” fjenderne, kaste med røg, flash, napalm og håndgrater samt smække C4 på alle slags flader.

BilledeBillede

Man benytter sig af det samme cover-system som i Vegas 1, hvilket er godt, for dette cover-system er perfekt (meget bedre end det fundet i Gears og War og alle andre spil). Hold Left Trigger inde, og Bishop suger sig ind til væggen/bordet/døren/bilen…ja, alle genstande man nu kan stå eller sidde ved. Fra sit skjul kan man så skyde i blinde, dreje kroppen ud og sende et par præcise skud i skridtet på den nærmeste terrorist eller kaste med granater. Som sagt fungerer dette coversystem fantastisk godt og inden for den første time bliver det en helt naturlig, og en dræbende nødvendig, del af gameplayet.Terroristerne har siden sidst opdaget, at SWAT-skjoldet er spillets ækvivalent til god-mode, så nu bruger dine fjender altså også skjolene. Ellers er det de samme anonyme terrorister, der befolker alle banerne.

En forbedret AI?

Michael Walters og Jung Park fra Vegas 1 følger med Bishop i størstedelen af kampagnen og ifølge Ubisoft skulle dine teammates have tilbragt ca. halvandet år på skolebænken. Men det ser desværre ud som om, at Jung og Michael skal have deres skolepenge tilbage, for de har ikke lært ret meget. Nogle gange bliver de så ivrige for at søge dækning, at de nægter at flytte sig, så man selv kan komme til. Andre gange nægter de at følge en simpel direkte ordre, uden at man kan gennemskue hvorfor. Jeg oplevede også flere gange, at kun Jung var i dækning, og Michael sad og kukkelurede ude i det fri under heftig beskydning.

BilledeBillede

Men generelt virker det til, at Jung og Michael er en smule bedre til at udnytte cover-systemet. De har heller ikke så mange iøjefaldende path-finding problemer som i Vegas 1, hvor de ofte ville løbe tværs igennem et fjendefyldt lokale og tage opstilling på den forkerte side af en dør. Desuden er Jung og Michael denne gang endnu mere effektive til at rydde rummene, da de skyder voldsomt præcis og reagerer meget hurtigt, her kan selv de bedste spillere vist ikke være med. En bedre AI? Ja, men kun meget lidt forbedret, og de to drenge skal stadig holdes i hånden konstant, for ikke at ødelægge en ellers veludført taktisk aktion.

Multiplayer er stjernen i spillet

Den største årsag til at Vegas 1 blev så populær, ja faktisk grunden til at Rainbow Six serien i første omgang blev populær som konsolspil, er multiplayerdelen. Singpleplayer-kampagnen er ret god men meget kort, forvent 5-8 timers spilletid her, og den virker mest af alt som en lille eftertanke, så snart man kaster sig ud i Vegas 2’s omfattende multiplayer, som består af Co-op, Terrorist Hunt og Versus.

BilledeBillede

Co-op giver 2 spillere chancen for at spille igennem kampagnen. 2 spillere, ikke 4 spillere som i Vegas 1. I stedet for 2 menneskelige spillere mere, får man det privilegium at have Jung og Michael på slæb, styret af AI’en. Her kan man da virkelig snakke om, at have tabt i lotteriet. Spilleren der hoster co-op spillet er den eneste der kan styre AI’en, og den eneste der kan færdiggøre opgaverne. Den anden spiller styrer den anonyme ”Knight”, og virker mest af alt bare som en medbragt lejesoldat. Det er en kende fesent at spille som Knight, da man som Knight ikke kan færdigøre objektives, men kun slå ihjel til højre og venstre. Det er fuldstændig tåbeligt ,at de har fjernet muligheden for 4 personers co-op, og det er et stort skridt tilbage for Vegas 2. Dog er det forståeligt ud fra et fortælle-teknisk synspunkt, da Jung og Michael skal være med i kampagnen for at uddybe deres karakterer, men da historien er så svag igennem det meste af kampagnen, er det en ringe undskyldning. Al whining til side, så er co-op stadig super fedt, og det gør kampagnen en hel del mere underholdende.

26 KOMMENTARER

  1. #1 Ja, det er virkelig en dum beslutning de har taget med 2 player coop. Men man kan jo stadig spille 4 sammen i terrorist hunt, og det er super fedt.

    Ved ikke lige hvornår det kommer til PC, men det skulle vist være announced…

  2. #2 Midt i april, hvis du spørger coolshop.dk.

    Købte i sin tid 1’eren til pc og blev fælt skuffet. En af de absolut ringeste konverteringer, jeg nogensinde har spillet. Men grundformelen var alligevel så solid, at jeg faldt for spillet. Derfor har jeg nu bestilt 2’eren til PS3. Glæder mig ustyrligt, som den inkarnerede R6 fan jeg er.

  3. For nu at nørde lidt, undrer det mig i øvrigt, at den nye FNC riffels stats er væsentlig anderledes end i det gode, gamle R6 Raven Shield. Såvidt jeg husker var det en kraftig langdistance riffel, men nu er det nærmere en SMG.

  4. LOL det er sq synd for dig at du skal anmelde lidt dårlige spil, jeg håber da at dine øjne er intakte og ved god mod..

    Ellers udemærket Anmeldelse.

    Mvh Fakker

  5. #5 Takker

    Men Vegas 2 er nu et ret godt spil, ellers ville det jo ikke få 8

    #3 Syntes nu ikke konverteringen var dårlig. jeg spillede det hvert fald uden de store problemer til min PC. Dog er gameplayet gearet meget mod konsol-spillerne, så det var lidt underligt at spille det på pc’en.

  6. #4 jamen, så lad os da nørde ldit våben…dem er der jo nok af!

    Hvad er dit favorit-setup? Jeg spiller oftest med AUG-para’en med et større magasin og så G3’eren med 6x scope til de længere distancer. Og så deaglen med større magasin også. Håndgranater og incendiary eller C4…

  7. Glemte også lige at understrege, hvor god og retfærdig en anmeldelse, du har skrevet. Kunne ikke være mere enig, selv om jeg pga. personlig interesse i R6 serien ville give et 9-tal.

    #6 På pc var Vegas plaget af et konsolpræget interface og en ustyrligt ringe konverteret multiplayerdel, der knap nok virkede. Derudover krævede det uhyrligt meget af ens maskine, selv om grafikken snildt var overgået af mange andre titler på det pågældende tidspunkt. Derudover manglede der en hel del konfigurationsmuligheder for grafikken, som man normalt finder i andre spil. Alt dette betød en samlet oplevelse, der spruttede, hakkede og generelt var meget ujævn, selv om, som nævnt, at selve spillet var rigtig underholdende.

    #7 Jeg modtager først Vegas 2 i dag, så kan af gode grunde ikke udtale mig om våbnene i brug. Men umiddelbart glæder jeg mig til at sætte M468’eren på singleshot, påmontere en silencer og så ellers tage livet af fjenderne, uden at vække opsigt. Krydret med en UMP 45., igen med silencer påmonteret, skal jeg nok få sendt et halvt tusinde terrorister til himmels.

  8. #8 Thanks…

    Ang. karakteren, så kunne vegas 2 måske kommere tætteren på et 9-tal, hvis det ikke havde været for Vegas 1. Der er simpelthen ikke sket nok siden det første spil, så jeg kunne desværre ikke komme over 8-tallet. Men nu skal man jo huske på, at 8 IKKE er en middelkarakter, men en 8-tal gives for det fremragende spil. Middelkarakteren ligger mellem 6 og 7. Så 8 er udtryk for, at vegas 2 stadig er et fantastisk underholdende spil. Især i multiplayer

    Jeg har en ordentlig svin af en pc, i hvert fald dengang Veags 1 udkom til pc’en. Så jeg rodede slet ikke med settings, alt kørte bare på high. Derfor har jeg nok ikke oplevet de problemer, som der jo er i så mange af konsol til pc konverteringerne. Ang multiplayer pc’en, så har du så ganske ret. Efter at have spillet Vegas 1 i næsten et helt år over xbox live, uden nogen problemer overhovedet, så ville jeg da også lige prøve på pc’en. Jeg brugte 2 timer på at få skidtet til at virke, og så laggede det så meget, at det var umuligt at spille…derefter gad jeg ikke prøve det mere

    Hvad er dit xbox live nick…så skal vi da gå på terrorist hunt sammen…jeg er klar

  9. #9 Helt enig. 8 er en glimrende karakter, og i bund og grund fortjener spillet heller ikke et 9-tal netop, som du siger, pga. 1’eren. Men er man inkarneret fan, som undertegnede, kan der dog godt lige lægges en ekstra karakter oveni.

    Det er til PS3, jeg har bestilt det, så medmindre du køber en PS3 til i morgen (får det nemlig først dér, ser det ud til), må du kigge langt efter min M468’er.

    Glæder mig til den dag, PS3 og 360’er folk kan spille sammen, selv om det nok er lidt af en utopi lige pt.

  10. #10 Med mindre Phonetic hiver tegnebogen frem og donerer mig en PS3, får jeg nok ikke fingrene i sådan en maskine inden i morgen…eller inden næste måned…eller næste år

    Ja, cross-platform ville være fantastisk! Men Sony og Microsoft indgår nok først sådan et samarbejde i den næste konsolgeneration…eller den næste igen…

  11. I mine øjne er det et fantastisk spil, og vi er 3 faste der bruger ret meget tid på terrorist hunt..Men helt rigtigt at de spawns er helt hen i vejret…Nogle gange kan man også checke en retning, sekunder senere står der 3 terrorister, ret skod.

    Men spillet er nu blevet meget finpudset ret meget siden 1’eren. Og er samtlige af mine hårdttjente mønter værd.

    Syntes det fungerer fint i Co-op, har efterhånden gennemført og man er jo som sådan 4 alligevel med sine 2 AI hjælpere. Har været ret sjovt at gennemføre med broderen.

    God Anmeldelse.

    Vi gamer en del, tilføj disse tags:
    LuckyDK
    RoofieDK
    BadxDK

  12. #12 Ja, selvom spawn-mekanismen driller en del, så er terrorist hunt super fedt! Har også brugt mange tinmer på det allerede!!!

    Coop er som sådan ganske underholdende, det er bare en skam man ikke kan være fire om det , ligesom i etteren

    Jeg vil straks tilføje jeres nicks…
    Mit er Brown Banana DK …

  13. Man må da næsten formode, at Ubisoft sender en patch ud, der gør det muligt at være fire i co-op. Og sørger for, at man, når man spiller to i co-op, kan styre en AI hver. Alt andet er grænsende til retarderet.

  14. #14 Ja, sådan en patch kan man kun krydse fingre for, men det er en ret stor ændring i spillet at inkoorporere 2 menneskelige spillere mere…men sådan som det er nu, så er co-op delen meget ringere end i vegas 1 desværre…

  15. Lige til info: Tom Clancy navnet er kun tilknyttet i kraft af at han engang skrev en bog som hed Rainbow Six. Så hele spilserien er kun løst baseret på det univers som han har skabt, der er altid blevet benyttet ghostwriters på disse titler (R6, GR). Faktisk er hverken det kun Rainbow Six som der er en roman, resten er IP’s som blot bærer hans navn…

    Men jeg elsker en godt skrevet anmeldelse, og dette var endnu en gang en fornøjelse… På min side, vel at mærke!

  16. #16 tak for god info der…det vidste jeg ikke lige, og tak for ros

    Troede faktisk at Hr. Clancy stadig var inde over historierne i de spil der har hans navn. Syntes selv at R6 “universet” var super fedt indtil Raven shield. Efter lockdown og nu veags 1 og 2, så er “historien” nu blevet meget tynd IMO.

  17. Så har jeg endelig fået fingrene i Vegas 2 og gudfader, hvor er det præcist ligeså fantastisk som jeg håbede på. Det er noget helt andet end på 1’eren på pc. Alt er trimmet, poleret og perfektioneret ned til mindste detalje. Vegas 2’s ildkampe slår alt andet. Fysikken, cover-systemet, lyden, grafikken osv. går op i en højere endhed.

    Jeg har læst mig frem til, at mange har oplevet serverproblemer, men selv løste jeg alle besværligheder ved fuldstændig at deaktivere min routers firewall. De routere er sgu heller ikke til andet end besvær nutildags!

    Det eneste minus ved spillet er, som altid med R6 serien, den enormt “cheesy” fortælling. Plat, plat, plat, men hvad spillet mangler i plot, leverer det tifoldigt igen i ildkampene.

  18. #18 Har du kun spillet vegas 1 på PC’en? For alle de gode ting du påpeger havde vegas 1 også til konsollerne…i hvert fald til xboxen Hvis du er så stor fan af serien, så burde du jo næsten skaffe vegas 1 til din PS3 Det koster sikket heller ikke så meget.

  19. #20 Takker… jeg prøver at lade være med bare at lave en opremsning af alle spillets funktioner, for at gøre det lidt mere underholdende at læse :p

  20. #21 Det er jo netop det vi vil vide. Hvordan spillet fungerer i praksis, for de fleste gamere kommer jo til at opleve de præcist samme gamingmomenter, som du beskriver…

    På den måde er man jo advaret… Personligt har jeg altid undgået PDZ, da man ikke kan hoppe, og jeg har læst om nogle irriterende momenter ang. det funktion (eller mangel på samme!). På den måde undgår jeg at blive irriteret over at have købt et spil, som irriterer mig grænseløst… Umiddelbart skulle man jo tro at det gjorde alverden, men det jo netop sådan noget vi vil vide af anmelderne…

  21. #19 Ja, Vegas 1 var også et klassespil ( i hvert fald til konsollerne). Men alle de awards, ranks og unlocks, der er kommet til, er uundværlige, nu hvor jeg har prøvet 2’eren.

  22. #23 Ja, det er helt sikkert et skridt tilbage at spille etteren Har nu lige brugt de sidste 4-5 timer på terrorist hunt…damn Murder Mouse er svær på realistic med high enemy density! Men det er dælme underholdende!