Fuldfed singleplayer-kampagne

Det var med en sær ro i sindet, at jeg som det første gik i gang med singleplayerkampagnen i Titanfall 2. Jeg forventede blot en 5-6 timers dårlig historiefortælling, der med skarp styring og eksplosiv shooter-action alligevel gjorde det til en let fordøjelig optakt til hovedretten, den fuldfede multiplayer. Åh, hvor tog jeg dog fejl, for det er faktisk her jeg har haft allermest fornøjelse med Titanfall 2! Og den halvkedelige ro i mit sind blev hurtigt afløst af overspændte sanser og uhensigtsmæssigt hurtig hjertebanken, da først kuglerne fløj om ørerne, krigsrobotterne rasede og jeg hoppede og sprang rundt på alle overflader.

titanfall-1

Inden for få minutter spærrede jeg allerede øjnene op for den utroligt responsive styring, den velkoreograferede action og de flydende overgange mellem vertikal akrobatik og hektiske ildkampe. Følelsen af at være til stede sad lige i skabet. Og jo længere jeg kom, gik det også op for mig, at kampagnen er smækfyldt med helt vanvittige scenarier, hvor omgivelserne konstant ændrer sig og er mere dynamiske end i noget andet shooter-spil i min umiddelbare hukommelse.

titanfall-2

Vekslen mellem tilværelsen som fodsoldat og fodsoldat siddende i en 10 meter høj Titan-krigsrobot fungerer ligeledes sublimt, og de mange våbentyper, både for fodsoldaten og de vanvittigt seje Titans, er enormt forskellige og giver en varierende og unik gennemspilning. Selv om kampagnen på ingen måde kommer til at høste priser for bedste manuskript, er det alligevel en rigtig fed oplevelse. Du køber måske Titanfall 2 for dets multiplayer, men gør dig selv den tjeneste og brug et par eftermiddage på kampagnen.

Uinteressante multiplayer-spiltyper

Grundet den virkeligt fede singleplayerkampagne, steg mine forhåbninger også til multiplayer. Men her nåede Titanfall 2 aldrig rigtigt op på samme niveau for mit vedkommende. Og selv nu, efter godt og vel 15 timers intensive onlinekampe, længes jeg lidt tilbage efter de sublime 8 timer, jeg havde gang i kampagnen. Det er ikke fordi der er tale om et helt andet spil. Fysikken, styringen og det yderst strømlinede og velsagtens perfekt udformede shooter-gameplay er stadig intakt. Men for mit vedkommende kan multiplayerkampenes meget velkendte og halvkedelige spiltyper ikke helt konkurrere med de yderst kreative og varierende scenarier fra kampagnen.

titanfall-3

Der findes ellers masser af spiltyper, men en del af dem kender vi fra tilsvarende spil i genren og har som sådan blot fået nye navne. Elsker du derfor klassikere som Team Deathmatch, Domination og Capture the Flag, er der rigeligt at komme efter. Den spiltype, jeg dog endte med at bruge mest tid i selskab med, hedder Bounty Hunt, og i bund og grund er der tale om en slags Team Deathmatch med et twist. For de point, der samles sammen ved drab, skal af og til deponeres ved diverse indsamlingssteder for at de rent faktisk tæller. Samtidig løber der også en masse AI-styrede soldater rundt på banen, som dog ikke giver ligeså mange point, men som giver en masse ekstra at skyde på! De er dumme og nemme at pille ned, men giver samtidig også en vis tilfredsstillelse for os dødelige, der slet ikke kan konkurrere med de overmenneskelige shooter-orakler, der huserer på serverne.

titanfall-4

Men generelt set mangler jeg mere dynamiske og alsidige spiltyper, hvor målene er mere interessante og indbyder til åbenlyst samarbejde og taktiske overvejelser. I dets nuværende form slår jeg blot hjernen fra og lader reflekserne klare arbejdet. I modsætning til spillets kampagne, hvor progressionen og de dynamiske og varierede baner hele tiden holdte mig på kanten af sofaen.

Unikt feel bærer oplevelsen

Multiplayer skinner dog overordentligt meget, når det kommer til brugen af fodsoldaternes akrobatiske evner til at løbe på vægge, dobbelt-hoppe, teleportere sig omkring, svinge sig rundt med gribekroge osv. Deres atletiske kunnen er dybt imponerende og det giver en utrolig underholdende færden omkring på de dertil velindrettede baner. Disse baner er nemlig i høj grad bygget til at komme rundt på alle leder og kanter, på alle overflader og i alle luftlag. Det har simpelthen et vidunderligt feel, når man ryger ind i en nærmest zen-agtig tilstand og bare nyder den sublime styring. Det er noget, man ikke finder ligeså omfattende eller veludført andre steder i genren, og det er derfor Titanfalls 2 absolut største trækplaster.

titanfall-5

Kombineret med den tonstunge fornemmelse af at smadre rundt i de mægtige Titans, vinder Titanfall 2 ligeledes på denne skiften mellem at føle sig adræt og sårbar, til pludselig at føle sig hårdfør og udsat grundet den manglende manøvredygtighed. Onlinekampene er derfor ofte et imponerende skue, når missiler, elektrogranater og ildbomber flyver om ørene på en, mens Titans duellerer med fodtusser, der kommer springende fra alle vinkler af. Og på den baggrund har det langt mere at byde på end dets direkte konkurrent, Call of Duty-serien.

Våbenudvalget skal også have ros med på vejen. Selv om der naturligvis er tale om fiktive af slagsen, virker langt de fleste gennemtænkte og med hver deres særpræg, der indbyder til forskellige spillestile. Ydermere kan ens karakter tilpasses på et utal af måder, fra det overfladiske udseende, til de mange forskellige evner, man kan erhverve sig med spillets valuta.

Konklusion

En overraskende veludført singleplayer-kampagne, med fantastiske scenarier og dynamiske omgivelser, samt varieret gameplay, giver fuld valuta for pengene. Multiplayer kunne trænge til et skud kreativ energi, når det kommer til de lidt for velkendte spiltyper, men det knivskarpe og meget alsidige gameplay vinder alligevel stort. Tilføj dertil tonsvis af tilpasningsmuligheder, der kan låses op for, et rigt udvalg af forskellige og afbalancerede våben, og ikke mindst de vanvittigt fede Titans, der skaber en skøn kontrast til det hurtige og adrætte gameplay til fods, og der er tale om et spil, der vil underholde i rigtig, rigtig mange timer.

titanfall-6

Titanfall 2 et spil, der læner sig meget op af den formel, vi efterhånden kender til hudløshed fra Call of Duty-serien, men den tilføjer et helt unikt lag af bevægelighed og variation, som løfter underholdningsværdien virkelig meget. Og Respawn Entertainment kan deres shooter-ABC til perfektion, hvilket afspejler hele det sublime feel, der går igen i både singleplayer og multiplayer.

Er du ligesom undertegnede en smule træt af de her superhurtige shooters, hvor guddommelige reflekser vægter tungere end det store taktiske overblik, og hvor fokus ligger på feel snarere end på omfang og dybde, vil Titanfall 2 nok ikke omvende dig. Men er det lige netop din boldgade, vil du ikke finde noget bedre i genren og da vil du sagtens kunne lægge en karakter til den endelige vurdering.

OVERBLIK OVER ANMELDELSEN
Score
8/10
Forrige artikelWatch Dogs 2 lanceringstrailer fra Ubisoft Montreal
Næste artikelOverwatch kan spilles gratis fra den 18 – 21. november