Varieret gameplay

Selve kampsystemet bærer mange af spillets missioner. Hvadend det drejer sig om sidemissioner, hvor Geralt’s rolle som witcher kommer til udtryk eller drejer sig spillets primære historie, får Geralts sværd og magi sjældent lov at sidde stille. Der er visse missioner hvor Geralt f.eks. skal snige sig omkring og indsamle informationer, men disse er i undertal. Det er dog sjældent blot ”gå ud og dræb” og kamp væves for det meste naturligt ind i hvad du foretager dig. Visse sidehistorier byder endda på længere kæder af missioner, f.eks. når du i historiens andet akt skal opspore en forsvunden dværgesmed. Med tungt fokus på kamp, formår spillet heldigvis at sørge for, at det er meningsfuldt og tungtvejende. Du kommer derfor til at bekæmpe gigantiske monstre, forsvare konger og deltage i krig. Der er derfor god variation i årsagen til at svinge et sværd og det bliver bare aldrig kedeligt at spille Witcher 2. Dog skal det nævnes, at jeg hader, når missioner vil have mig til at åbne døre, da Witcher 2 har nogle af de værste døre længe set i et spil. Dertil så jeg gerne at spillet havde en art fast-travel, da du ofte skal løbe langt ud og hente en enkelt dims, for så at løbe hele vejen tilbage igen.

BilledeBillede

Dialog er vigtigt i næsten alle missioner og spillet er ganske velskrevet, selv om jeg studsede lidt over at adelige også siger ”fuck” – noget jeg aldrig har forbundet med folk af blåt blod. Spillets dialogsystem er relativt ligetil, med valg, der driver samtalen videre mod sin slutning, belejligt markeret. Gode/onde valg er ikke markeret, så folk, der blot vil spille god hver gang, har det ikke så nemt. Men det etablerer samtidig at de klassiske idéer om den gode eller onde karakter ikke rigtig eksisterer i Witcher 2. Alle som én har de folk du snakker med deres egne ridser i lakken, og selv de ondeste folk udviser deres egen form for sympati og forståelse for deres motivation – selv spillets hovedskurk. Geralt selv bibeholder sin stærkt afdæmpede natur og betræder grænsen mellem kølig og kedelig. Det er dog en del af hans karakter (gutten er steril for pokker) og han fungerer som glimrende mægler mellem begge sider af spillets mange konflikter, uden at være tydelig tilhænger af en bestemt side på forhånd. Det gør at de valg du foretager altid er troværdige, uanset hvad der sker, hvilket er lidt af en bedrift når man tænker på, hvad spillet stiller dig overfor.

12 KOMMENTARER

  1. hader os interface for ofte

    et par af mine minusser ( specielt ved alc spec )

    – tar for lang tid at drik potions
    – potions kan udløbe selv med max duration i cutscenes/mellem sekvenser.
    – at jump midt in i en gruppe ved tilfældighed af random target.

    + når først man kommer over sværheds graden så kører det os. minder for mig meget som da jeg skulle lære at spille demon’s soul hvor awesome det var endelig at ha styr på kampene.

  2. Hvor meget bedre er det end det første.

    For det er nok de værste penge jeg har lagt ud endnu. Det røg godt nok hurtigt af maskinen igen.

    Men 2’ern ser fedt ud og lyde godt. Men der var også mange der roste det første :)?

  3. Det var på tide med en anmeldelse.

    Men jeg venter nok et par mdr. endnu med at spille den helt færdig. Så kan de også nå at få lavet nogle flere patches dertil.

    Men den slår helt afgjort Dragon Age 2.

  4. Ku faktisk bedre li’ crafting i TW1.

    Efter deres enhanced edition hvor crafting systemet fik et ansigtsløft og tilføjede features, virkede det faktisk super godt.

  5. Spillet er klart bedre end 1eren som jeg dog også var ret glad for. Det er afgjort et frisk pust indenfor rollespilsgenren både hvad angår historie, design og styring.

    + Det grove og sjofle sprog er en sand fornøjelse. Jeg skraldgrinede af præsentationen af ens modstandere til nævekamp og tilråbene der. Under en syg syg samtale med en flok dværge som man tager på druktur med kom jeg til at spytte kaffe udover min skærm.

    + Sværhedsgraden. Man bander noget i starten men det er sjovt at mestre spillet.

    + Valg som man har svært ved at gennemskue konsekvenserne af.

    – At det er den samme hukommelsestab historie fra 1eren, det ville være sjover at kunne designe sin egen char eller idet mindste have en ny helt.

  6. #8 what the?

    Well jeg er lige begyndt på at spille den første Witcher igennem, damm det er fedt. Derefter er det i gang med nummer 2 så mange gode timer forude elsker de spil.

  7. Witcher 2 er uden sammenligning det fedeste spil jeg har spillet i mange år.

    Det er fantastisk at man som 27 årig bare går og venter på at få fri fra arbejde så man kan komme hjem og spille igen – til STOR irritation for prinsessen herhjemme.
    Troede aldrig jeg skulle finde så stor glæde for et PC spil igen

    God anmeldelse. Dog mht til kritikken af interfacet, synes jeg man vender sig til lige at kigge sine Diagrams ol igennem inden man går igang med at crafte. OG mht til ansigtsmimikken er det faktisk ikke noget jeg har bidt mærke i – men det kan være jeg kommer til det nu

    Btw – kamp med større grupper bliver en del nemmere når man vender sig til at bruge ‘Lock target’ funktionen (Alt knappen)