Sat i et levende univers

Hvor historien måske bærer præg af visse minusser (hukommelsestab igen…), er spillets univers anderledes godt skruet sammen. Vigtigt for ethvert rollespil er at man føler sig som en del af en levende verden og Witcher 2 består med glans. Skoven omkring Flotsam er smukt detaljeret og vrimler med fantasifuldt liv, hvad resten af spillet også gør – fjendevariationen er stor. Verdenen er fuld af politiske intriger, racistiske spændinger skaber konflikt mellem mennesker, dværge og elvere, og du kan tit overhøre tilfældige folks samtaler, enten om dig eller deres eget liv. Geralt har dertil en masse fritidsbeskæftigelser, hvad en det gælder at spille terning med alt og alle, lægge arm med muskuløse kombatanter, initiere nævekampe – alle tre ganske underholdende aktiviteter – eller besøge de lokale lysthuse. Det medfører alt sammen, at du tror på spillets verden som et rigtigt sted, hvori en historie udspiller sig, frem for blot en digital kulisse. Det er desuden en ganske voldelig verden og akt 3 byder på en af de mest makabre gerninger, måske siden Kratos hev hovedet af Helios i God of War 3.

BilledeBillede

Ligesom sit univers, besidder spillet et enormt ambitiøst design og gameplaymæssigt er der mange måder at tilpasse Geralt på. Stiger du i level, får du kun et enkelt point at sætte i fire forskelige evnetræer, bl.a. sværdkamp, magi og alkymi, men ingen stats som styrke eller liv at sætte point i. Tilpasningen sker i stedet i form af udstyr, som du finder eller ingredienser som du opstøver på din færd. Du er udstyret med to sværd, et projektilvåben, diverse beklædningsgenstande, et trofæ mm. De giver alle diverse bonusser, så som ekstra liv eller modstand mod gift, magi osv. Desuden kan meget af dit udstyr… udstyres med opgraderinger, der giver endnu flere bonusser, alt efter hvad du savner. Desuden kan du, fra ting du samler op, køber eller planter du finder, brygge magiske drikke, lave dine egen rustninger eller våben, ligesom bomber og fælder også kan bygges. Der er kort sagt masser af dykke ned i, men aldrig så meget at du decideret mister overblikket.

12 KOMMENTARER

  1. hader os interface for ofte

    et par af mine minusser ( specielt ved alc spec )

    – tar for lang tid at drik potions
    – potions kan udløbe selv med max duration i cutscenes/mellem sekvenser.
    – at jump midt in i en gruppe ved tilfældighed af random target.

    + når først man kommer over sværheds graden så kører det os. minder for mig meget som da jeg skulle lære at spille demon’s soul hvor awesome det var endelig at ha styr på kampene.

  2. Hvor meget bedre er det end det første.

    For det er nok de værste penge jeg har lagt ud endnu. Det røg godt nok hurtigt af maskinen igen.

    Men 2’ern ser fedt ud og lyde godt. Men der var også mange der roste det første :)?

  3. Det var på tide med en anmeldelse.

    Men jeg venter nok et par mdr. endnu med at spille den helt færdig. Så kan de også nå at få lavet nogle flere patches dertil.

    Men den slår helt afgjort Dragon Age 2.

  4. Ku faktisk bedre li’ crafting i TW1.

    Efter deres enhanced edition hvor crafting systemet fik et ansigtsløft og tilføjede features, virkede det faktisk super godt.

  5. Spillet er klart bedre end 1eren som jeg dog også var ret glad for. Det er afgjort et frisk pust indenfor rollespilsgenren både hvad angår historie, design og styring.

    + Det grove og sjofle sprog er en sand fornøjelse. Jeg skraldgrinede af præsentationen af ens modstandere til nævekamp og tilråbene der. Under en syg syg samtale med en flok dværge som man tager på druktur med kom jeg til at spytte kaffe udover min skærm.

    + Sværhedsgraden. Man bander noget i starten men det er sjovt at mestre spillet.

    + Valg som man har svært ved at gennemskue konsekvenserne af.

    – At det er den samme hukommelsestab historie fra 1eren, det ville være sjover at kunne designe sin egen char eller idet mindste have en ny helt.

  6. #8 what the?

    Well jeg er lige begyndt på at spille den første Witcher igennem, damm det er fedt. Derefter er det i gang med nummer 2 så mange gode timer forude elsker de spil.

  7. Witcher 2 er uden sammenligning det fedeste spil jeg har spillet i mange år.

    Det er fantastisk at man som 27 årig bare går og venter på at få fri fra arbejde så man kan komme hjem og spille igen – til STOR irritation for prinsessen herhjemme.
    Troede aldrig jeg skulle finde så stor glæde for et PC spil igen

    God anmeldelse. Dog mht til kritikken af interfacet, synes jeg man vender sig til lige at kigge sine Diagrams ol igennem inden man går igang med at crafte. OG mht til ansigtsmimikken er det faktisk ikke noget jeg har bidt mærke i – men det kan være jeg kommer til det nu

    Btw – kamp med større grupper bliver en del nemmere når man vender sig til at bruge ‘Lock target’ funktionen (Alt knappen)