Tolkien ville være stolt

Universet i The Witcher er meget dystert og langt fra så karikeret, som Blizzard har for vane med deres spil. Her grænsen imellem de mange gråzoner utrolig tynd, og der er tunge temaer på spil. Særligt spiller konflikten mellem Temerias mange underfundige væsener en stor rolle, og man finder sig tit i orkanens øje, når den store (hvide) mand vil dominere de andre racer. Disse dilemmaer blev man også stillet overfor i bl.a. Mass Effect-serien, men konflikten virker mere indgroet i dette univers, hvor man faktisk vil få en nemmere tilgang til de fleste missioner, hvis man vælger den etisk udfordrende løsning.
De mange valg skaber et net af forskellige underplot, som alle er fint integrerede i både den store historie og så sandelig også i hinanden. Spillet skulle byde på flere forskellige slutninger, og jeg tør garantere, at to spil ikke vil ligne hinanden, da de mange muligheder nærmest synes uendelige, hvilket højner genspilsværdien betragteligt.

BilledeBillede

Spillets mange personager varierer bredt, og grundet de mange gråzoner, så kan man ikke på forhånd udregne deres motiver og handlinger. Der er mange overraskelser undervejs i spillet. Blandt de mere nævneværdige er kongens kampsoldat, som til start synes noget tilknappet og regelrytter-agtig, men som langsomt bløder op efterhånden, som han og Geralt lærer hinanden at kende. Geralts kærlighedsaffære og makker, Triss, er også en dyb karakter, som både har sine egne problemer at slås med, men også en betragtelig rolle i vor hovedpersons historie, hvorfor det til tider slår gnister mellem de to.

6 KOMMENTARER

  1. Uigennemtænkt PC-port

    Det er da helt dejligt at der også kan laves en halvskidt port den anden vej…..

    Fremragende spil det er også ved at være på tide at få det spillet igennem igen.