En sjælden gang sker det, at alverdens floskler simpelthen ikke slår til, når man skal beskrive en uventet og overraskende oplevelse. Med fare for at opildne til hype og med frygt for at skuffe mangt en rusher, så vil jeg alligevel turde kalde andet kapitel om The Witcher for en stor genistreg og tiltrængt saltvandsindsprøjtning til rollespilsgenren.

Rollespil i Rold Skov

Rollespil nyder stor popularitet i spilmediet, men på trods af stor diversitet indenfor genren, så har det alligevel knebet med fornyelse og originalitet inden for de sidste mange år. The Witcher fra 2007 var derfor et tiltrængt pust, hvor især kampsystemet var markant anderledes, da man skulle tilrettelægge sine angreb meget nøjagtigt.
Sidste år udkom så The Witcher 2 til PC, efterfulgt af en stor bunke opdateringer og ekstra indhold, og det er denne samlede pakke, som nu kan nydes på 40” med en kontroller i hånden.

BilledeBillede

The Witcher 2: Assassins of Kings: Enhanced Edition er mere end bare en penisforlænget titel; det er en komplet pakke, som indeholder en masse guf, og lækkerheden starter allerede inden, at skiverne spinder i konsollen. Der medfølger nemlig både en lille guide, soundtracket på CD og ikke mindst et folde-ud kort over spilverden. Det er lang tid siden, at undertegnede har oplevet en spilpakke være så komplet, uden at det var en samlerudgave. Når skiverne (!) så endelig snurrer i maskinen, så får man da også lige smidt samtligt udgivet DLC i ansigtet, herunder en arena-mode, hvor du skal kæmpe dig igennem flere runder af fjender, som det kendes fra Elder Scrolls. Det er bestemt et stærkt førstehåndsindtryk, som står i stor kontrast til de selskaber, som vælger den spartanske udgave for at spare på ”miljøet”.

BilledeBillede

Spillet gør brug af en kreativ form for plotopbygning. Du spiller som Geralt fra Rivia, en witcher i kongens tjeneste, hvorfor spillet da også starter med kongens opgør med sin rebelske familie, som bekriger hans trone. Det er glædeligt, at man ikke skal igennem et helvede af en karakterdannelsesproces, og i stedet kan gå direkte i gang som den komplicerede Geralt. Geralt har arbejdet for kongen siden begivenhederne i det første spil, men må nu tage et opgør med sin fortid for at finde ud af, hvem han rigtig er. Der er til tider alt for mange bolde i luften, så for ens egen skyld bør man sætte sig lidt ind i handlingen fra det første spil. Dog kan man sætte sig ind i forhistorien ved at se udviklerens opsummering af etterens handling.

6 KOMMENTARER

  1. Uigennemtænkt PC-port

    Det er da helt dejligt at der også kan laves en halvskidt port den anden vej…..

    Fremragende spil det er også ved at være på tide at få det spillet igennem igen.