Konklusion
Telltale har leveret en episode, der er langt mere gribende end Episode 1. De tekniske problemer er der stadig, hvilket er utilgiveligt. Det er en skam, at Telltale ikke formår at rette spillets bugs, for selve spiloplevelsen er eminent!
Sjældent er jeg som anmelder og spiller – eller bare som fan af bøger, film og tv-serier – blevet grebet SÅ meget af, hvad der sker på skærmen. Oplevelserne og beslutningerne er så grumme, så spændende, så uigennemskuelige og så gennemgribende underholdende, at The Walking Dead: Episode 2 flere steder langt overgår, hvad både den tegnede serie og Tv-serien har formået at levere.
Selvom du ikke er fan af adventure-genren (det er undertegnede absolut ikke), bør du kaste dig over The Walking Dead. Det er eminent historiefortælling, hvor få andre spil kan komme bare tæt på. Selvom spillet har sine tekniske fejl, er oplevelsen helt igennem god! Det bliver dog hårdt at vente på næste episode…
+ Fantastisk pacing – Tekniske problemer | Score: 8/10 |

























Helt enig med anmeldelse og karakter.
Jeg undrede mig også over Mark bare lige dukkede op.. Og de tekniske fejl var lidt surt. Specielt på et tidspunkt hvor man går ind i en lade ved gården ved højlys dag, og derefter går ud igen er det blevet helt mørkt.. Lidt mærkeligt.
Men alt i alt et mega spændende spil, hvor man virkelig skal træffe nogle svære valg. Kom så med 3’eren!
Er som #1 også helt enig, dog har jeg ikke oplevet at spillet hakker og hoster ? det køre bare der ud af…
Synes dog kameraet er virkeligt dårligt i nogle situationer!
Ellers er det et “spil” der virkelig griber mig, og er igang med eps 1+2 igen hvor jeg vælger andre ting.
Mark fattede jeg heller ikke hvor han kom fra, og det gik mig virkelig meget på at han lige med et bare var der…
Glæder mig MAX til eps 3-4-5.
Kan kun erklære mig enig med BruneBanan samt #1 & 2. Forstod heller ikke lige hvor Mark kom ind henne rent historiemæssigt.
Fantastisk spil ellers!
Hey boyz. Ok… er glad for, at det ikke bare er mig, der er lidt forvirret over Mark
Han er ellers en fed nok karakter… selvom der ikke er meget ben i ham
#4.. Thøhø.. I see what you did there.
Episoden starter med at der er gået 3 mdr. Kan vi ikke blot gå ud fra at Mark er stødt til gruppen i den tid der ligger mellem Ep. 1 og Ep. 2?
I øvrigt en fed anmeldelse og er helt enig i dine pointer. Kan slet ikke vente til Ep. 3
#6, jo det får man også fortalt. Det er bare det der er lidt ‘off’. Han er der bare lige pludselig, og man ved intet om ham. I episode 1 fik man meget baggrundsinfo om de forskellige personer, så syntes personligt selv det var lidt en skam man vidste så lidt om Mark, når han nu er en ret central del af episode 2.
#7: Sandt nok, det er lidt wierd.