Ad, hvor er den grim!

Grafikmæssigt hverken skuffer eller overrasker The Thing. Det er pæn flydende grafik med absolut ingen loadtider mellem udendørs og indendørs områderne. Men det burde der heller ikke være når banerne som historien udspilles på ikke er større. Man opfordres i spillet til at gå væk fra de menneskeskabte stier af lyspæle, for at finde nye ting men du når ikke langt før du møder et kæmpestort bjerg som forhindrer nogen videre udforskning. Det er ikke nødvendigt at opfordre folk til at bruge tid på noget der reelt ikke er der. Det er muligt at der findes nogle bonusoverraskelser hvis man leder længe nok, men de er ikke nødvendige for den almindelige spiller som kun skal bruge disse ”lysstier” til at finde vej i polarmørket.
Karakteranimationen er god og der er ikke meget at sætte en finger på og det samme kan siges om ens gruppemedlemmer. Det ser også skidegodt ud når den eneste ven man har i kampen mod things’ne, pludselig stopper op og forvandles til en forfærdelig thing. Men desværre sker det på samme måde hver gang og man kan gætte sig til hvornår det sker. Man hører støn bagfra sig og hvis man ikke har sine venner lige bag sig er det bare frem med maskingeværet.

Animationen af alle de forskellige things er udmærket, men ikke noget sindssygt godt svendestykke. Det er ikke sådan at man sidder på kanten af stolen og falder ned af den når en thing angriber. De er simpelthen ikke skræmmende nok. Det er ærgerligt at man ikke har gjort noget mere ud af det som egentlig starter, underbygger og holder historien kørende.

The screams… The horrible screams!

I et sådant spil hvor uhyggen og den skræmmende effekt er vigtig er lydene en vigtig ting. Ting som våbenarsenalet er for det meste godt lavet men nogle af våbnene lyder lidt tamme, en ting som man kan se at f. eks. Hitman 2 har mestret til perfektion. Der er ikke musik i spillet, men engang i mellem krydres de små filmklip med små, stemningsfyldte musikpassager. Det passer faktisk meget godt at der ikke er musik i spillet. Det er mere skræmmende på den måde, at kun lydeffekter er tilstede i spillet.