En fejlfri fornemmelse, eller…
The Sims 3 er ikke en helt fejlfri oplevelse at spille, hvilket man så kan tage på godt og ondt. Enkelte af spillets fejl er til at leve med, og nogle gør endog spillet nemmere end det formodentligt var tiltænkt af udviklerne. Et eksempel på en af de mindre fejl i spillet er regningerne. Disse plageånder har fulgt spil serien fra begyndelsen og dukker op cirka hver tredje dag. Har man ikke råd, eller vælger man ikke at betale kommer der en gut og fjerne ting fra ens hus indtil regningens beløb er dækket. I The Sims 3 er der dog en meget nemmere måde at komme forbi regningerne på. Det eneste man skal gøre er at når en regning er blevet proppet i postkassen, skal man blot forlade sin grund og besøge et andet sted (således at der kommer en loadeskærm frem). Når man vender tilbage til sit hus er regningen på magisk vis forsvundet, uden at det har kostet andet end den tid det tog at rejse frem og tilbage.
![]() | ![]() |
En anden fejl eller måske bare besynderlig feature, er at når man gifter sig med en anden Sim uden at være flyttet sammen først, flytter de ikke automatisk sammen af den grund. Ved ægteskabet får man tildelt ægtefællens penge beholdning, og så er det det. Man kan så vælge at fortsætte sit liv som ungkarl, eller begynde den besværlige proces med at overtale ægtefællen om at det muligvis er en god idé at flytte sammen nu hvor de er blevet gift. I Hr. Negleklippers tilfælde giftede han sig med husholdersken, som jo ikke er en naturlig beboer i byen. Det betød også at mens Hr. Negleklipper kom igennem tre stadier af sit liv mens de datede – forblev hendes alder statisk, som en anden form for ungdommens kilde. En hel tredje ting er så at da de så endelig blev gift – blev en klon af hende (dog med nyt navn) sat ind som erstatnings husholderske. De kunne vel godt have varieret udseendet bare en lille smule.
![]() | ![]() |
Den mest irriterende fejl der nok er at finde i The Sims 3 på konsol, er frameraten. På trods af at de har skåret så meget ned på byens størrelse, og har klippet det op i dele med loadeskærme imellem hver enkelt del, er frameraten ikke helt stabil. Så snart der begynder at ske mere end hvad en enkelt eller to simmer laver, har frameraten det med at dykke en smule. Ligeledes kan den være sløv i butikken når man går igennem de forskellige kategorier. De andre problemer kan man tage som del af oplevelsen, men den manglende framerate er lige en tand for meget.





























der mangler et minus:
– kærsten vil overtage din PS3’er og efterlade dig med 0 game time.
#1 Det kommer helt an på om du har noget andet at game på!
Men ja, det er lidt en trussel hvis din konsol er din eneste gaming udvej.
I siger bare til, hvis I mangler en korrekturlæser.. *host host*