Level up uden levels

Funcom har gjort et stort nummer ud af, at der hverken er klasser eller levels i The Secret World. I stedet har spillet et omfattende system, hvor du tildeler point i forskellige evner og skill-træer. Du kan for eksempel smide point i melee, ranged, magic og talisman-evnetræerne. I starten kan de store hjul med alle evnerne være ret uoverskuelige. Men efter lidt udforskning vil systemet virke både simpelt og intuitivt. Manglen af deciderede levels for din figur kunne have fjernet fornemmelse af fremskridt, noget som er vitalt for et spil som The Secret World. Men de mange evner og opgraderingerne deraf giver dig masser af følelse af progression.

Der er ingen klasser fra starten af, så du definerer selv din karakter. Det er langt sjovere, end at skulle lægge dig fast på en arketype fra første sekund, og du kan mikse og matche lig så tosset du vil. Funcom har dog lavet nogle pre-sets, hvis du ikke er så fantasifuld og ikke har lyst til at eksperimentere med de utallige kombinationer.

BilledeBillede

Samlet set virker hele karakter-systemet ganske solidt, og lige meget hvordan du bygger din karakter, burde du kunne takle spillets udfordringer. Undertegnedes karakter er i hvert fald et samsurium af alt muligt underligt, og han er ganske effektiv i kamp på trods.

Kedeligt og kønsløst kampsystem

Når monstrene tårner sig op over dig, så er det tid til at lade næverne tale. Eller dine våben. Her kan du udstyre dig selv med to våben ud af en række forskellige våbenklasser, syv aktive evner og syv passive evner. Til sidst er der dine talismaner, der på en måde erstatter rustninger fra fantasy-MMO’erne. I The Secret World fiser din karakter jo sikkert rundt i noget hipsteragtigt kluns, som ikke lige beskytter meget imod en tonstung monstrøsitets heftige næveslag.

Kampen afhænger så af, hvilket udstyr du har. Men det er i bund og grund det samme gamle og meget intetsigende hotbar-kampsystem, hvor du sidder og trykker på tasterne 1-9 og derefter ser en angrebsanimation udfolde sig. Hotbar-kamp er for undertegnede et regulært dødsstød til spillelysten, og det er den stor del af årsagen til, at MMO’er aldrig har gjort mig hård i buksen. Men mange spillere er tilfredse med den, og fred være med det. Men i The Secret World er kampsystemet desværre så kønsløst, at selv fans af et hotbar-system må føle sig skuffede.

BilledeBillede

Der er nærmest ingen feedback til hverken angreb eller forsvar. Min karakter står bare med en ellers potent shotgun og kører skud ind i masken på fjenderne. Det virker ofte til, at ens karakter slet ikke er mentalt til stede, og derfor svæver du bare rundt på slagmarken. Det føles enormt uengagerende og det er direkte kedeligt at se på, for slet ikke at tale om at spille. Det er bare ikke specielt motiverende, når selv den mindste fjende tager skud efter skud efter skud af ens våben. Man føler sig ekstremt ineffektiv.

12 KOMMENTARER

  1. Måske skulle anmeldelsen havde ventet lidt på sig. Syntes det er synd og trist at “endgame” ikke er en del af anmeldelsen.

    – Hvad laver man når man ikke gider løse gåder?
    – Hvad “teamplay” content er der?

    Det er trodsalt det mange fans af genren går efter når de giver sig i kast med et nyt MMO.

    Men syntes du giver en god anmeldelse, dog en lidt høj karekter i min bog.

  2. #1 En MMO-anmeldelse vil altid være WORK IN PROGRESS.

    Men vi vil ikke slippe spillet helt, selvom anmeldelsen som sådan er skrevet.

    Men tak for ros

    Ja, karakteren er måske ikke så høj, men synes ikke spillet fortjener mere med det kedelige kampsystem.

  3. Nu er MMO’er jo ikke lige frem trendsetterne inden for grafik, men hvordan føles spillet rent grafisk? Kan det følge med uden lag og uden at bryde sammen.

    “I sin tid” spillede jeg Age of Conan og syntes egentligt det var ret fedt, men deres sindsygt dårlig optimerede grafik fik det hele til at kører med 5 FPS hvis ikke det hele stod stille.

  4. Hmm kan sq ikke helt finde ud af det. Syntes faktisk det ser fedt ud og lyder meget fedt når man læser det du har skrevet.

    Er bare TRÆT af mmo spil så ved sq ikke helt om jeg gider smide penge efter det eller ej.

  5. Jeg er kørt ret død i MMO’er, men jeg er rigtigt godt underholdt af The Secret World. Synes stemingen i spillet er vildt fed og synes rigtigt godt om deres quests, hvor man rent faktisk skal tænke sig lidt om. Friheden til at opbygge sin figur er også godt tænkt.

    Spiller det ret casual og primært som coop sammen med min kone, så hvor længe det holder aner jeg ikke. Lige nu er det dog det perfekte MMO for mig.

  6. #5 Nej! det er SÅ ringe rent grafisk. Jeg fatter ikke hvorfor det ikke er det største minus i denne anmelding. Jeg kunne ikke holde ud at se på det efter 10 min spil. Det samme siger flere af mine bekendtskaber. Vi skulle ellers ha gamet en hel weekend sammen i SW, men vi ku simpelthen ikke holde det ud.

  7. Der er ikke ngoet som en game killer som dårlig/uflydende/noneresponsive combat, Det er virkelig alfa omega specielt i et spil hvor man forventer folk ikek blot skal spille det i væsentlig flere timer end ved et standard singel player spil, og det er desvære et problem jeg virkelig syntes jeg ser i ufattelig mange mmo’s at de bare ikke nailer combat/movement.

    Jeg har prøvet nok forskellgie mmo’s nu til at vide at det er et stort nok turnoff til at jeg slet ikke vil prøve spillet. Specielt deres forgægner AoC var absolut horrific i henhold til movement og combat.

    Mht grafik gør det mig ikek ngoet den er grim / gammel så længe den er stylished og giver klar communikation til spilleren.
    Man skal huske på det tager mange år at udvikle spillet lad os for sjovt sige 5 hvilket er lavt sat) og dertil regner man med at folk skal have lyst til at spille det i 5+ år med andre ord prøver du at lave ny grafik vil den være 5 år forældet når spillet udkommer og 10 år forældet efter 5 års spil (prøv at gå 10 år tilbage og find et spil med “realistisk grafik” og se om det ville du i dag.

    Jeg tror de fleste ville sige nej, derfor syntes jeg absolut de spil der prøver at lave mere “real grafics” laver en fejl i forhold til at det skal være et spil med longlivety, der går mere stylished grafik sig bedre.

    Så der syntes jeg egentlig deres valg har været ret fornuftigt i The secret world

    ————
    Mht andmeldelser af MMO’s er det altid svært grundet at man vil gerne andmelde ting hurtigt i henhold til konkurrencen.
    Men ofte fungere et mmo ikke særlig optimalt de 3 første måneder derudover er det elder game (end game kalder ngoen det) game vs leveling game

    Min umidlbare indskydelse ville være en 2 parts anmeldelse

    Den første som denne som kigger på leveling mechanics grafik lyd mm.
    Så en anmeldelse end 2-3 måneder sennere som ser på elder game samt den mængde opdateringer / support spillet ser ud til at få og samtidig kigger på populationen hvor mange spiller stadig efter 3 måneder etc.

  8. #9 Hmm syntes nu combat i AoC er fedt nok. Det kræver man lære det self. da det ikke bare auto hitter som så mange andre mmo spil.

  9. #10 Det er nok smag og behag jeg syntes ikke der var den store forskel ved at klikke ‘Q’ ‘Q’ ‘E’ nødvendigvis giver mig mere end at trykke ‘3’ specielt når jeg efter at have trykket Q nu føler mig låst til den combo plus at det i hvertfald for min shaman føltes meget clunkey, dunno det var også blot min erfaring med det og det handler selvfølgelig om smag men for mig var det bare ikke et positiv oplevelse.

  10. Overvejer kraftigt at kaste mig ud i The Secret World, men vil lige høre hvad status er for spillet. Hvordan med holdbarheden, er det noget man gider fortsætte med?