The Outer Worlds er seneste spil fra RPG-veteranerne Obsidian Entertainment, som du kender fra spil som Fallout: New Vegas, Neverwinter Nights 2 og Pillars of Eternity. The Outer Worlds er første spil fra studiet siden de i 2018 blev overtaget af Microsoft, og denne gang tager Obsidian os med ud i rummet.

Hope

Hvad der skulle have været en rejse på 10 år til en planet i det yderste af solsystemet, er gået galt, og du har nu været nedfrosset på det fortabte kolonist-rumskib HOPE i 70 år. Phenias, en videnskabsmand, udvælger dig blandt hundredetusindevis af kolonister, som ellers ville være efterladt til en evighed af intethed. Han giver dig den sidste dosis af et serum, han har udviklet, og beder om hjælp til at skaffe det, han skal bruge til at lave mere, i håb om at kunne vække resten af kolonisterne. Du får at vide, at du skal opsøge en mand ved navn Hawthorne. Dine med-kolonisters skæbne afhænger nu af dig.

Kan du ene og alene få styr på det dysfunktionelle samfund?

The Halcyon Holdings Board of Directors (sig det tre gange hurtigt) er en samling af flere forskellige direktører hver for deres distrikt, alle under ledelse af ”Chairman Rockwell”. Det kan sammenlignes lidt med vores borgmester- og statsministersystem. Hvad de havde lovet dig, inden du blev nedfrosset i dit personlige cryochamber for at overleve rejsen, var det perfekte samfund fyldt med produktivitet og arbejde til alle. I stedet har selskabet nu sløjfet alt, der hedder fri vilje, og menneskene – altså dem de ikke bare efterlod i en kæmpefryser – lever nu som semi-marionetter styret af selskabet.

Du sammensætter selv din karakter. Rent æstetisk er der nok at vælge imellem, så slip din indre plastikkirurg løs. Det bliver dog lidt sjovere, når du begynder at vælge de ting, der rent faktisk har betydning for spillet. Du starter med en håndfuld point, du kan bruge til at øge ting som styrke, intellekt og personlighed. Du vil løbende tjene skillpoints og perks, så når du er lidt mere kendt med din karakter, kan du opgradere det, der giver mening for dig og din spillestil. Om du vælger at være tech nørd med lederevner, eller super-shooter med veludviklede melee attacks, er op til dig. Begge dele fungerer i hvert fald super fint.

Der er rig mulighed for at lave din figur præcis som du ønsker.

Der er en fin oversigt over hvad de forskellige ting gør, så du ikke vælger i blinde. Din fordeling af optjente point har dog mere betydning hvis du vælger sværhedsgraden hard, og endnu mere hvis du vælger supernova, men dermed ikke sagt at det ingen betydning har, hvis du vælger at spille normal mode. Her er der mest fokus på historie, men det kan være for let for de fleste med bare lidt spilerfaring.

På med læsebrille og forstørrelsesglas

Der er meget at læse. Virkelig meget! Det kan virke en smule tungt i starten. Jeg tror næsten at halvdelen af den tid jeg har brugt på spillet, har foregået enten i samtale med folk jeg mødte på min vej, eller ved at læse de logs som diverse computere gemmer på. Det kan godt være lidt overvældende, når der er SÅ MEGET INFORMATION at holde styr på. Jeg ville især ønske, at der var mulighed for at forstørre teksten, så jeg ikke på det nærmeste havde behøvet at lægge panden mod min 50 tommer fjernsynsskærm, for at kunne følge med. Det er en mindre detalje, men det var nok til at gå mig på. Det er super frustrerende at skulle rejse sig fra sofaen, hver gang der står mere end bare få linjer. Kald det bare gamer-dovenskab.

The Outer Worlds er ikke det første spil, som døjer med alt for lille tekst i menuerne, og det bliver næppe det sidste.

Under samtaler med NPC’er i The Outer Worlds vil din moral uden tvivl blive testet. Ofte har man et standpunkt til man tager et nyt. Du finder ret hurtigt ud af, at du bare ikke kan gøre alle tilfredse og så må du vælge: Har du samvittighed til at fortælle en overbeskyttende mor, at hendes søn (som lever i bedste velgående) er død, eller vil du forsøge at overtale samme søn til at vende tilbage til et liv, han ikke ønsker? Eller måske tvinge ham, og håbe på at det hele går relativt smertefrit? Valget er dit, men en ting er sikker: Du kan ikke stå med et ben i hver lejr. Du er nødt til at vælge en side frem for den anden.

Skulle det hele blive for rodet, er der heldigvis en ret detaljeret oversigt, hvor du kan se og forbinde de løse ender. Her kan du også markere hvilken mission eller sidemission du ønsker at gå efter. Den vil tilmed også vise dig dine fejlede missioner, så du kan sidde og irritere dig over det hver gang du åbner din journal. Det kan selvfølgelig også forberede dig på, hvad du vil gøre anderledes, hvis du spiller spillet igennem flere gange.

Nye venner

Nogle af de folk, du møder på din vej, har du mulighed for at ansætte som non-playable companions. De kan hjælpe dig i kampe, og du får også mulighed for at opgradere dem. Du kan tilpasse deres opførsel, så hvis du udstyrer dem med våben, der fungerer bedst på tæt hold, vil det være en fordel at ændre deres spillestil til aggressive. Du behøver ikke ansætte eller medbringe et crew, men det anbefales på det kraftigste herfra, da hver companion kommer med deres egne opgaver, de ønsker at få løst.

Det kan være klogt at have nogle venner med, når de store krabater skal nedlægges.

Det er nyttige egenskaber, da de tilføjer endnu mere handling, til et ellers i forvejen handlings-pakket spil. Hver gang du forlader dit rumskib med det fantastiske navn ”The Unreliable”, kan du vælge at medbringe op til to companions. Skulle du møde en på din vej, der ønsker at tilslutte sig dit crew, får du mulighed for at udskifte en companion og så finder det udskiftede crewmedlem selv tilbage til dit rumskib.

Skulle du miste en companion i kamp, er det bare ærgerligt. Der er ikke mulighed for at give mund til mund, mens du hamrer dem på brystet til beatet fra Staying Alive; når de er døde, er de døde. Desuden er det eneste sted du manuelt kan gemme dit spil inde på rumskibet.

Åben verden… men

Spillet er delt op i planeter med distrikter, som er adskilt af loadingskærme, men når først du er inde, kan du bevæge dig frit som du vil. Der er store arealer at dække. Selv med fast travel vil du stadig skulle bruge en del tid med bare at løbe fra sted til sted. Mange af omgivelserne ligner hinanden, men det gør ikke det helt store, for der er knald på farverne og det hele ser super flot ud.

Omgivelserne er både rige på detaljer og farver.

Hvis du har lidt erfaring med first person shooters, vil jeg anbefale at du øger sværhedsgraden i starten. På den måde sker der lidt mere på din rejse fra sted til sted. Vælger du at hæve sværhedsgraden fra normal, hvor der er mere fokus på historien, til hard, vil fjenderne blive mere hårdføre og måden, du vælger at bruge dine optjente skill points, har større betydning, for hvordan du klarer dig mod fjenderne.

Er du rigtig frisk og vælger supernova, spiller elementer som søvn, mad og væskeindtag pludselig en stor rolle. Her giver det for alvor mening at beslutte dig for, hvad du slæber med dig på vejen.

Insekter på steroider

Det er ikke kun mennesker du møder på din vej. Der er blandt andet muterede kæmpeinsekter og robotter, som bestemt ikke bryder sig om at du træder ind på deres territorie. Her har du to muligheder: Du kan forsøge at snige dig forbi, hvor din fordeling af skill points kan hjælpe dig, eller hoppe hovedkulds ind med dine guns blazing.

Vælg dine evner med omhu, især hvis du spiller på en af de hårdere sværhedsgrader.

Vælger du mulighed to, er ”Tactical Time Dilation”, en birvirkning af at have været i dvale så længe, en stor hjælp. Det lader dig nedsænke tiden så alt er i slowmotion i bedste Matrix-stil. Når du nedsænker tiden, er det nemmere at spotte og ramme fjenders svage punkter, og der er bare et eller andet tilfredsstillende ved at ramme bullseye i slowmotion og se en robot flyve gennem luften.

Don’t be a fool, Upgrade your tool

Du vil forskellige steder kunne finde bænke, hvor du kan tilføje og opgradere dine våben, med dele du har fundet på din vej. Har du brugt skill points på enginering eller har en companion med ingeniørfærdigheder, kan du ydermere vælge at tinker ved dine våben, og på den måde hæve dit våbens level.

Der er rig mulighed for at være kreativ med sine våben.

Du kan slæbe en masse ting med dig i din rygsæk. Der er rigeligt med loot og ting du kan “låne uden at spørge”, så længe ingen ser dig; her kan din fordeling af skill points også hjælpe dig. Dertil er der tonsvis af diverse mad- og drikkevarer. Det kan godt være lidt svært at holde styr på hvad der gør hvad, da udvalget af consumables er stort, men så er det igen på med læsebrillen og læse det med småt; du godeste hvor er den tekst lille! Så indtager du ikke noget, der hæmmer dine chancer i netop den mission du er på.

Måden du healer dig selv på, er via en inhalator der som standard heler dig med stoffet Adreno. Vælger du at opgradere dine medical-skills, kan du tilføje op til fire ting i din inhalator. Prøv dig frem, se hvilke sammensætninger der fungerer bedst for lige præcis din spillestil.

Vi tager den lige igen

Siden der er så mange at snakke med og hver samtale byder på multiple choice, siger det næsten sig selv, at der er rig mulighed for at spille spillet igennem flere gange med forskelligt resultat. Man kan ved at ændre relativt få ting, for eksempel svare lidt anderledes i samtaler eller skyde løs som en gal, sidde med en helt anden spiloplevelse end gangen før.

Da spillet ikke er uoverskuelig langt, vil jeg gætte på at de fleste nok vil synes det er fedt at spille det igennem flere gange.

Konklusion

Spillet er flot og underholdende. De fleste af de timer du kommer til at spille, vil foregå med at snakke eller læse, så hvis du lider af kronisk itchy-trigger-finger og bare vil skyde løs, er The Outer Worlds ikke det bedste valg.

Ønsker du derimod at fordybe dig i en historie, som du langt hen ad vejen selv kan være med til at bestemme, så rammer The Outer Worlds hovedet på sømmet. Har du spillet Fallout, har du en god ide om hvad du går ind til. Det er heller ikke helt tilfældigt, da Tim Cain og Leonard Boyarsky, skaberne af Fallout, har været game directors for spillet.

Krydret med sarkasme, ironi og til tider lidt fjollede replikker, er The Outer Worlds helt sikkert et spil mange nok vil se som en no brainer-tilføjelse til spilsamlingen. Minder det meget om Fallout? Ja, uden tvivl. Det er som om de har taget det absolut bedste fra Fallout-serien, og tilføjet et eller andet jeg ikke kan sætte en finger på, men som gør at oplevelsen i The Outer Worlds føles både bekendt og ny på samme tid.

Der er et glimrende science fiction-eventyr i The Outer Worlds, som man sagtens kan være bekendt at spille igennem et par gange.

Spilletid afhænger lidt af, om du er en af dem, der følger hovedhistorien og kun tager enkelte sidemissioner. Main story vil nok tage de flest cirka 20 timer at gemmenføre. Med sidemissioner og sværhedsgraden skruet op, er vi nok nærmere på omkring 30 timer. Desværre, efter min ydmyge mening, er der ingen multiplayer overhovedet.

27 KOMMENTARER

  1. God anmeldelse og fuldstændigt rigtigt med tekst størrelsen og indholdsfortegnelser generelt. Alt for lille skrift.

    Desuden også uoverskueligt om hvilke stats ens person har, når man sidder og skifter våben/rustning

  2. Ikke så tit jeg læser anmeldelserne her inde.
    Men den fanget mig, og godt skrevet

    Spillet ser fedt ud. Men tror ikke jeg vil få det spillet så meget desværre. Så hopper nok over.

  3. Rigtig fin anmeldelse og giver mig helt sikkert kun mere lyst til at købe spillet inden længe. Er vild med Fallout og svælgede også i al dialogen i The Witcher 3, så tænker det her spil vil være et godt match.

  4. Jeg har hørt flere klager over teksten. Jeg har ikke selv haft problemer med teksten.

    Ingen multiplayer og 20 timer campaign er kun plus for mig.

    Med tanke på hvor gode Obsidian har gjort det på “egen hånd”, så glæder jeg mig til at se hvad de kan udrette med Microsoft i ryggen.

  5. Hvis teksten også er for lille til PC, kommer der forhåbentlig en mod til at gøre den større, når jeg køber spillet fra Steam om et års tid.

    Fin anmeldelse

  6. @siryggdrasil Man kan krydse fingre for det på en eller anden måde kan ændres på sigt. For det er godt nok svært at se – hvert fald hvis man spiller konsol. Har ikke prøvet på PC men er faktisk også ret nysgerrig på om de sidder med samme problem. Man sidder jo oftes tættere på PC skærmen