Til februar skal vi en tur til et genfortolket victoriansk London, befolket af gentlemen bevæbnet med pralende skægvækst og steampunk-drevne skydevåben. Vi er allerede blevet præsenteret for nogle grafisk imponerende trailere og skal jeg tage én ting med, fra det preview-build jeg har forsøgt mig med, så er det at der indtil videre ikke er blevet overdrevet. Not one bit.

Damppunkede gentlemen

Det gigantiske luftskib, Agamemnon, er blevet infiltreret af rebeller, med det formål at tage kampen op mod overklassen. The Order er sat ind for at beskytte de velhavende, og fange rebellernes leder. Det er i hvert fald hvad jeg nåede at fange, fra spillets godt 30 minutter lange femte kapitel.

BilledeBillede

Det er dog tydeligt, at det er en smagsprøve på gameplayet der er i fokus, og her er der ikke tvivl om præmisserne; en 3rd person shooter uden dikkedarer. Våbnene jeg fik mulighed for at afprøve, var ikke mere kreative end de sædvanlige pistoler, automatiske rifler, shotguns og granater. Hvad der til gengæld adskiller dem fra det øvrige felt, er lydbilledet der følger samtlige affyringer til dørs, for hold nu op hvor er der tryk på. Særligt det 3-løbede haglgevær, nåede på ingen tid at overbevise mig om, hvad der er i vente når spillet viser sig i sin færdige form.

BilledeBillede

Stealth fungerer desværre ikke på egen opfordring, men aflæses via din figur, som knæler for at indikere at han forsøger at gemme sig. I denne tilstand er det muligt at udføre et drab, ved at liste sig bag en fjende, og så ellers time et knaptryk; misser du timingen, bliver du opdaget og omgående dræbt selv. Spillet må og skal være opmærksom på dette ved udgivelse, da der aldrig må opstå en situation hvor man ønsker at snige, men i stedet tvinges ud i en ildkamp som kunne være undgået. Om dette lykkes, må februar fortælle os til den tid.

BilledeBillede

The Order: 1886 spiller meget bastant på sit steampunk-image, og dette særligt med de gadgets der skal bruges for at låse døre op og kortslutte elektroniske installationer. En mekanisk boremaskine fungerer som apparat til lockpicking, og her er Dual Shock 4-controlleren kløgtigt integreret i udførelsen. Her må du nemlig mærke efter vibrationerne, for at finde ud af hvornår mekanismen skal udløses. For at håndtere kortslutningerne, må du også beherske at holde begge tommelfingre i ro, da begge analoge pinde skal trykkes ned, uafhængigt af hinanden, for at gennemføre mini-spillet. Det er bestemt ikke deal-breakers for spillet, men nærmere en kreativ viderebygning, på de funktioner som andre spil har præsenteret os for.

BilledeBillede

Jeg har båret rundt på en del skepsis omkring The Order: 1886, i forhold til den grafiske kunnen. Jeg har haft svært ved virkelig at tolke de trailere og screenshots, som indtil videre er blevet sluppet løs. Selv de billeder der præger denne artikel, fik jeg tilsendt i forbindelse med preview-versionen, og jeg kunne simpelthen ikke se hvordan de skulle kunne matche det endelige produkt.

BilledeBillede

Jeg skal ellers love for at min mund blev klappet i, da jeg endelig startede op, og så mit hold af damp-riddere, rappelle ned af siden på det enorme luftskib. Holy … jumping … christ, hvor ser det bare godt ud. Alt fra de metallisk-victorianske omgivelser, til det frakkebærende og James Bond-glimt-i-øjet-bærende persongalleri, har fået tildelt den helt rette og rustikke mængde detaljer, som gør det umuligt ikke at blive suget ind. Kort sagt: byd velkommen til videospilshistoriens hidtil flotteste skægvækst.

Vær beredt

Det som The Order: 1886 skal passe meget på med, er de cinematiske øjeblikke som jeg også blev præsenteret for. Bevares, den flotte grafik kan sagtens bære det på egen hånd, men hvis det ender med at tage for meget af gameplayet væk, så kan spillet altså ende i samme overhypede bunke, som det var tilfældet med Ryse: Son of Rome. Der er stadig quick time events, historie der ikke fortsætter uden et knaptryk og øvrige småskavanker, som jeg personligt har ønsket ud af gaming-land i mange år nu. Hvis balancen kan findes mellem betagende mellemsekvenser der underbygger historien, og det solide gameplay som jeg trods alt finder tilstedeværende i dette preview-build, så er der virkelig storhed på vej, fra den hæderlige orden af overskægsbærende gentlemen.

8 KOMMENTARER

  1. Synes det er skønt at flere udviklere bruger Steampunk som setting, synes det fungerede rigtig godt i Bioshock: Infinite, og skal klart have The Order når det udkommer.

  2. Forfatteren her virker mere tilfreds end Eurogamers. Sidstnævnte endte med at lave en liste med fem årsager til, at man skulle afvente det endelige spil og ikke forudbestille.

    Grafisk virker det vildt imponerende, men gameplay virker forældet med QTE’s i tonsvis

  3. #4 – Det er netop også det jeg pointerer, i det afsluttende kapitel. Der er en farlig faldgruppe, som spillet meget nemt kan falde i, og der skal helt klart findes en balance for at det virker optimalt.

    Men grafikken … Hold nu fast, hvor er det godt!

  4. Ja, det bliver spændende at se, hvad anmelderne siger, når det udkommer. Jeg synes i hvert fald det ser interessant ud. Men historien skal være god, ellers hopper jeg fra.

  5. #5 – Okay, det har du faktisk pointeret… Men det har åbenbart irriteret Eurogamers skribent noget mere :p Det virkede faktisk som om, at det eneste han havde nydt ved spillet var grafikken..

    Men som du nævner, så er den satme også lækker!

  6. #7 – Jeg synes netop ikke det er fair at lade sig irritere, over hvad der i bedste fald må betegnes som en teaser eller demo, men snarere vende det til en bekymring for hvad det færdige produkt potentielt kan/vil indeholde.

    Men vær ikke i tvivl om, at jeg er yderligere spændt på denne “gentlemans club”, efter at have fået en mild forsmag!