Team Fortress 2

Team Fortress 2 er den længe ventede opfølger til det populære Team Fortress, der udkom kort efter det originale Half-life. I Team Fortress 2 kæmper rødt hold mod blåt hold på seks forskellige baner om enten at hente hinandens ”efterretninger” (grundlæggende er det ”Capture the Flag”) eller at indtage steder på banen på forskellig vis.

BilledeBillede

Man gør dette som en af flere klasser. Som Scout kan du løbe hurtigere end andre klasser, men kan ikke tage så eget skade. Medic tager sig af de skadede, Soldier-klassen tager sig af de tunge våben, Pyro-klassen har en flammekaster der gør betydelig skade og Heavy- samt Demoklassen har tunge våben med rundt. Derudover er der en engineer-klasse, der udover sit standard våben bl.a. kan sætte automatiserede våben op, sniper-klassen er bedst til dem der vil have lidt afstand og slutteligt er der Spy-klassen, der kan forklæde sig som en af modstanderne.
Spillet er rigtig sjovt at spille sammen med kammeraterne og selvom der kun er seks baner er de så godt designet at det ikke gør det helt store.

Grafikken i Team Fortress 2 er en tegneserieagtig grafik, der ikke blot er flot, men også er praktisk i den forstand, at det er nemt at genkende sine medspiller og modspillere.

Team Fortress 2 er The Orange Box’ multipayerdel og det er en rolle den lever fuldt op til. Det er bestemt et spil der vil være populært til forskellige LAN-fester.

Konklusion

Billede

Med fem forskellige spil i en pakke til ét spils pris burde denne pakke sælge sig selv. Hvis man mangler noget at bruge sin tid på de næste mange dage, så er dette et sikkert køb. Pakken fungerer også som en fantastisk opsamling af Half-Life 2 universet med de tre udgivne spil i serien i pakken. Derudover får man altså både Portal og Team Fortress 2.

Hvis Valve skulle have det bedre, skulle de have tilføjet det originale Half-life 1 samt dertil hørende udvidelser i pakken. Så kunne man som nybegynder i serien have fået hele historien med. Men med Half-Life Anthology til kun 14,95 $ (ca. 100 DKK), så kan man stadig få hele historien med, på en billig facon.

Jeg kan ikke andet end at anbefale denne pakke. Hvis du kan lide First Person Shooters SKAL du eje The Orange Box. Der er ikke nogen diskussion. Nej, det kan ikke diskuteres. Skynd dig ned omkring den lokale spilforhandler og sæt dig godt til rette foran computeren. Du kommer til at sidde dér længe.

+ Fem gode spil i en pakke
+ Portal er meget humoristisk
+ Episode 2 fortsætter den gode historie på fornem vis
+ En af årets bedste spiludgivelser

Hvorfor er de første Half-life spil ikke med?

Score:

9.5/10

17 KOMMENTARER

  1. Hm.. et andet minus er at Portal er for kort… altså sipllet er genialt og jeg vil have mere!

    The cake is a lie!

    Ps. Hvorfor kører du dog TF2 med dansk sporg?!?

  2. Ikke for at virke utaknemmelig, men har de fleste herinde på DR ikke gennemført det for længst?

  3. Helt enig med anmeldelsen, men synes stadig, at spillene burde blive anmeldt hver for sig, da de sælges enkeltvis over Steam, medmindre man køber hele boksen.

  4. Mit steam kørte en kort overgang med Dansk sprog, lige indtil TF2 kom, så gik der max 2 min. før jeg røg tilbage til engelsk, føj da for en flad fornemmelse.

    Har fortrængt hvor grimt det var, men forestil jer “Sudden Death” oversat til dansk.