Spillets skal ses og ikke høres
Grafisk set er King of Fighters XII lidt af en blandet landhandel. Spillet holder sig til sin vante 2D-stil, med stor fokus på detaljerede sprites og detaljer i banerne. Ift. andre nyere japanske 2D-kampspil, som f.eks. BlazBlue: Calamity trigger, gør King of Fighters XII brug af ganske moderate lyseffekter til at understøtte de forskellige angreb, men de er brugt fornuftigt. En uppercut er måske effektfuld i sig selv. Men tilføj lidt ild i knytnæven og det kommer straks et halvt ton ekstra punch i. Visse karakterer er mere voldsomme end andre, men har alle deres forskellige udseende når de slår til Søren. Af og til kan man dog komme til helt at glemme at følge med i kampene. Dette sker når man begynder at lægge mærke til baggrunden i spillets baner. Disse baggrunde lever simpelthen deres eget liv. Man kan gå fra at slås på et propfuldt stadion, forbi den franske riviera og over til en kinesisk markedsplads. Denne markedsplads er absurd travl og bryder på skyggeboksende handelsfolk, en beløjet panda og en mand (med en høne som hat) der spiser sine nudler på den mest aggressive måde endnu set.
![]() | ![]() |
Faktisk ender hovedpersonerne med at falde helt igennem i forhold til resten af spillets grafik. De forskellige kæmpere er fulde af detaljer, men opløsningen af deres sprites er langt under hvad man kunne forvente. Der er masser af eksempler på 2D kampspil med højt opløselige og skarpe sprites, men King of Fighters er desværre ikke sådan et eksempel. Spiller man helt uden brug af spillets Soften-filter, ligner spillets sprites noget fra starten af dette årtusinde – det er ikke acceptabelt. Resten af spillet ser mægtig godt ud og man prøver at kunne nyde eller blot acceptere de forskellig sprites for hvad de har at byde på. Men selv om deres animationer er udtryksfulde, stikker disse sprites altid i øjnene. Det er næsten som om at de er gjort bevidst primitive, for med resten af spillets grafiske standard er der bare noget der ikke hænger sammen. King of Fighters XII har, af uvisse årsager, spenderet 95% af sit grafiske budget på baggrundene, mens kæmperne måtte nøjes med resterne. Et notits bør falde til designet af Ash Crimson. Hvad gik der galt? Han er personen iført rødt tøj i midten af highlightet til denne anmeldelse. Hvis det ikke var for hans (!) stemme ville alle folk sidde og tro at han var en (ret tiltrækkende) kvinde. Det er en androgyn karakter helt ud i det ekstreme og det er virkelig underligt.
![]() | ![]() |
Lydmæssigt kan King of Fighters XII heller ikke blive enig med sig selv i om det vil gøre et godt stykke arbejde eller ej. De forskellige baner er godt bakket op af energisk musik, fuldt af villige spader. Musikken stiger i spænding når kampen når sin afslutning og maler i det hele taget et godt lydbillede i spillet. Lydeffekter er ganske som man forventer af et moderne kampspil, hverken mere eller mindre. Så er der stemmeskuespillet tilbage. Puuuuha, stemmeskuespillet. Hvis et land i verden har fortjent en kollektivt mute-knap må det næsten være Japan, hvis man skal dømme efter King of Fighters XII. Der er ikke en eneste respektabel linje dialog i dette spil. Det er klart at man næppe kan klandre diverse kampråb når man slås, da det er svært at præstere et dårligt ”heeeyAH!”. Dog bliver jeg alligevel nødt til at udpege Athena Asamiya. Den karakter er realiseringen af alle fordomme mht. kvindestemmer og manga. Hun lyder som en 4-årig pige på sukkertrip der har slugt en megafon. Hendes stemme er så lys, så intens, så skærende, så nærmest fundamentalt, grænsende mytologisk, øresønderrivende irriterende at jeg, efter et par møder med hende, resolut genstartede spillet hver eneste gang hun var min modstander. Der er grænser for hvad en anmelder bør udsætte sig selv for. Spillets eneste singleplayer-del begyndes, sluttes og afbrydes undervejs af et meningsløst nyhedsrapportage-agtigt studie, der fortæller hvad der venter. Animationen i disse sekvenser er decideret latterlig, med højst 4 billeder i sekundet. Speakeren i selve kampene og når man vælger sine kæmpere (som man naturligvis ikke kan slå fra) lyder også ringere end hvad der bør være lovligt. Jeg er nødt til at bidrage med et par af hendes guldkorn: Select your member = ”Sedækt juu meeehmbah”. Select the order = ”Sedækt dii oudah!”. Round one = ”Adraunte uåhn”. Det er frygteligt.




























