Tag en kompasretning
Det sjoveste ved Skyrim har altid været at pege snuden mod sydvest, og så bare vade derudaf, indtil du stødte på et eller andet. Fjender, huler, et menneske i nød eller noget helt fjerde. Skyrim bugnede af sådanne oplevelser, og ofte kunne der gå fire timer ved bare at vandre afsted og lade eventyret komme til dig. Sådan er det faktisk også med Dragonborn. Det helt nye område, Solstheim, er langt fra lige så stort som Skyrim. Men det er spækket med eventyr, der bare venter på at blive opdaget.
![]() | ![]() |
Du kan hjælpe de mørke elvere på Solstheim med at løse mysterier, noget som sagtens kan stjæle lige så meget tid som Miraak-missionerne. Der er skattekort med værdifulde genstande, som bestemt er tiden og besværet værd. Du kan finde de farlige Black Books, der kan åben op for eventyr i underverdenen og mange, mange andre sjove små og store eventyr. Dertil kommer der masser af nye, sjove, skræmmende og meget anderledes fjendetyper, der nok skal udfordre selv kompetente spillere. Der er nye våben, planter, ressourcer og opskrifter. Dragonborn bugner kort sagt af indhold, og det er uden skyggen af tvivl den bedste af de tre udvidelser, når det kommer til indholdet.
Sværhedsgraden tilpasser sig som resten af Skyrim til din karakters niveau. Og som resten af Skyrim, så er Dragonborn nok på den lette side, hvis du er 30+. Især hvis du har god resistance overfor ild. Der er dog et par fjender, der virkelig giver dog modstand, men de er desværre lidt for få.
Ustyrlig drageridning
Ok, lad os så tage den. Ja, du kan tæmme og ride på drager i Dragonborn. En drøm mange af os har haft, lige siden vi så den første drage i Skyrim. Men det er desværre en skuffende og i sidste ende ubrugelig feature. Når begejstringen over den første tur på ryggen af de skællede monstre har lagt sig, vil du sidde tilbage med en bitter smag i munden.
![]() | ![]() |
Dragerne er ikke til at styre, og selvom man skulle tro, at du på ryggen af en drage ville nedlægge horder af fjender, så er det alt for besværligt og udueligt at bruge dragen offensivt. Det er langt nemmere og mere effektivt at svinge sværdet selv fra jorden af. Æv. Virkelig! ÆV! Det kunne have været en formidabel tilføjelse, men det ender med at blive en lille og glemt bonusfeature. Måske kan moddere fikse det, når vi får Dragonborn til PC-udgaven.





























Glæder mig satme til det kommer til PC
#1 Samme her. Er så vild med skyrim på min pc. Det kører med 35 mods lige pt
Jup, bliver godt på PC! =)
Er et par timer inde og er lige blevet færdig med første quest i Apocrypha. Jeg sad faktisk netop og tænkte, at jeg var lidt træt af dwemer ruins, og så pludselig BOOM en helt ny og super cool dimension.
Er enig i at Dragonborn er den bedste udvidelse indtil videre.
#4 Præcis. Det leverer selvom man måske er lidt fed up af skyrim
Har spillet Skyrim på Xbox og det var ok – rigtig godt faktisk, men ikke fantastisk. Jeg er ikke typen der spiller spil mere en engang, men skyrim har potentiale, men så skulle det helt klart være på PC. Synes bare kamppsystemet er alt for tamt desværre – nogen burde lave et Dark Souls Combat mod til Skyrim…så ville det potentielt være verdens fedeste spil
#6 Haha… ja, det ville vre vildt med en kombi af de to spil!!!
Er Dragonborn MEGET småt i forhold til Skyrim? Vil jeg blive skuffet, hvis jeg regner med flere timers udforskning af øen?
#7 det er nok en smagssag, men Skyrims combat er virkelig kedelig efter min mening – det ville bare klæde den serie så godt.
Og så holder jeg stadig vejret indtil nogen laver et Star Wars spil med det kampsystem…lyssværd ville FANDME klæde det godt!
#9:
Så skal spillet ud i 3. person, og Bethesda er elendige til at animere protagonistfiguren i 3D (deres evner udi animation er generelt i den lavere ende).
Men jeg har det lidt som dig. Hvis man f.eks. kunne få From Software til at designe kamp, fjender og “puzzles”, Bethesda kunne bygge spillets verden (og Obsidian kunne kreere dialogen og dialogsystemet a la Alpha Protocol).
#10 Ja, det er sandt, men det så jeg også gerne – og ja, 3. personsdelen har desværre ladet meget tilbage at ønske i både Oblivion og Skyrim, selvom det var acceptabelt i Skyrim.
#8 Du kan spendere timevis med udforskning. Solstheim er slet ikke så stor som Skyrim, men det er proppet til randen
#9 Well… kedelig er det nu ikke for mig. Men ja, det kan sagtens blive langt bedre.
Det værste i Skyrim er den automatiske justering af sværhedsgraden.
Men det var bedre end Oblivion, og det gør også, at man kan tage alle quests uanset rækkefølge.
Så det er lidt en tradeoff.
Jeg er lvl 43, med dragon armor som gør at der ikke bruges mana på spells mere. Kan bare fyre uendelige fire spells af på afstand. Dør kun enkelte gange instantly hvis en wizard rammer med noget cold storm eller ligende.
Så enten mistes der ikke liv eller også er det næsten instant death. Det skaber ikke så sjovt gameplay.
Samtidig har double-cast spells stun på ALT – så drager eller whatever er i konstant stunlock. Hmm, men det må også være pænt svært at balancere..
Ville nok ha’ foretrukket mere simpelt skill system, mindre forskel på high/low level og nogle steder som altid var alt for svære..
Problemet her er så bare.. at rigtig mange vil kite monstrene i en uendelighed indtil de har klaret en dungeon som egentlig er for svær. Det er jo heller ikke sjovt.
Så skal man ha’ monster regen og flere monster ranged attacks så kiting ikke er så nemt.
#13 Der er mods der kan ændre på det.
#14 Men det kræver så også at #13 spiller på pc. På konsol er kritikken god nok, men på pc kan det løses på 30 sekunder.
“Du kan ride på drager. 10/10.”
“- Drageridning er udueligt”
Hmm?:)