Du kan ride på drager. 10/10. Så hurtigt kunne denne anmeldelse af den drage-fokuserede udvidelse til Skyrim være ovre. Men drageridning er ikke det eneste, der er at komme efter i Solstheims apokalyptiske verden. Læs med når vi tæmmer drager og tager kampen op imod den første Dragonborn.

Vi drager ud på nye eventyr

Oblivion ejede mig i over 250 timer. Det troede jeg aldrig, at et andet spil ville gøre kunsten efter. Men her godt 13 måneder efter Skyrims udgivelse, har jeg spenderet mere end 300 timer i den vel nok bedste eventyrverden, der nogensinde er blevet skabt. Dusinvis af modifikationer har hjulpet enormt meget på oplevelsen, og i dag ser PC-udgaven markant anderledes ud, end da jeg for første gang overlevede drageangrebet og blev sluppet fri i Skyrim. Derfor var det da også noget af en våd klud at få i ansigtet, da jeg bootede Xbox 360-versionen op. For Dragonborn-udvidelsen er nemlig kun ude på Microsofts konsol i skrivende stund. Bethesda har dog lovet, at den er på vej til Playstation 3 og PC, hvor jeg især glæder mig til PC-versionen.

BilledeBillede

Dragonborn er den tredje omgang DLC til Skyrim. Eller måske er DLC ikke en korrekt beskrivelse. For hvor det socialrealistiske hjemstavnseventyr Hearthfire og vampyrløjerne i Dawnguard blot fandt sted i den allerede eksisterende spilverden, så tilføjer Dragonborn et helt nyt afsnit til det store spilkort. Vi skal nemlig en tur til øen Solstheim, hvor en ny kult er ude på ballade. Ballade skulle de få, og undertegnede blev endnu en gang suget ind i Skyrims fantastiske univers.

Du er ikke den første

Bare fordi du mestrer Dragonshouts og kan sluge nedlagte dragers sjæle, skal du ikke tro, at du er unik. For du er ikke den første såkaldte Dragonborn. Den første hed Miraak, og han var faktisk både en helt, en frelser og en all-round good guy, som alle gav high-fives og kunne lide vældig meget. Men Miraak lod magten korrumpere sig, og frelseren blev til en slubbert af rang. Som resultat blev han forvist til Oblivions helvedesagtige sletter, hvor han nu lægger onde planer for sin apokalyptiske genopståelse.

BilledeBillede

Som et led i Miraaks dystre planer, skal du, den eneste nulevende Dragonborn, selvfølgelig ryddes af vejen. Den fejlslagne likvidering sætter dig på sporet af Miraak, hans maskerede kultister og landet Solstheim. Netop Solstheim kender du måske, hvis du virkelig er Elder Scrolls nørd og spillede meget Morrowind, mere præcis den fænomenale udvidelse Bloodmoon.

16 KOMMENTARER

  1. Er et par timer inde og er lige blevet færdig med første quest i Apocrypha. Jeg sad faktisk netop og tænkte, at jeg var lidt træt af dwemer ruins, og så pludselig BOOM en helt ny og super cool dimension.

    Er enig i at Dragonborn er den bedste udvidelse indtil videre.

  2. Har spillet Skyrim på Xbox og det var ok – rigtig godt faktisk, men ikke fantastisk. Jeg er ikke typen der spiller spil mere en engang, men skyrim har potentiale, men så skulle det helt klart være på PC. Synes bare kamppsystemet er alt for tamt desværre – nogen burde lave et Dark Souls Combat mod til Skyrim…så ville det potentielt være verdens fedeste spil

  3. Er Dragonborn MEGET småt i forhold til Skyrim? Vil jeg blive skuffet, hvis jeg regner med flere timers udforskning af øen?

  4. #7 det er nok en smagssag, men Skyrims combat er virkelig kedelig efter min mening – det ville bare klæde den serie så godt.

    Og så holder jeg stadig vejret indtil nogen laver et Star Wars spil med det kampsystem…lyssværd ville FANDME klæde det godt!

  5. #9:
    Så skal spillet ud i 3. person, og Bethesda er elendige til at animere protagonistfiguren i 3D (deres evner udi animation er generelt i den lavere ende).

    Men jeg har det lidt som dig. Hvis man f.eks. kunne få From Software til at designe kamp, fjender og “puzzles”, Bethesda kunne bygge spillets verden (og Obsidian kunne kreere dialogen og dialogsystemet a la Alpha Protocol).

  6. #10 Ja, det er sandt, men det så jeg også gerne – og ja, 3. personsdelen har desværre ladet meget tilbage at ønske i både Oblivion og Skyrim, selvom det var acceptabelt i Skyrim.

  7. #8 Du kan spendere timevis med udforskning. Solstheim er slet ikke så stor som Skyrim, men det er proppet til randen

    #9 Well… kedelig er det nu ikke for mig. Men ja, det kan sagtens blive langt bedre.

  8. Det værste i Skyrim er den automatiske justering af sværhedsgraden.

    Men det var bedre end Oblivion, og det gør også, at man kan tage alle quests uanset rækkefølge.

    Så det er lidt en tradeoff.

    Jeg er lvl 43, med dragon armor som gør at der ikke bruges mana på spells mere. Kan bare fyre uendelige fire spells af på afstand. Dør kun enkelte gange instantly hvis en wizard rammer med noget cold storm eller ligende.

    Så enten mistes der ikke liv eller også er det næsten instant death. Det skaber ikke så sjovt gameplay.

    Samtidig har double-cast spells stun på ALT – så drager eller whatever er i konstant stunlock. Hmm, men det må også være pænt svært at balancere..

    Ville nok ha’ foretrukket mere simpelt skill system, mindre forskel på high/low level og nogle steder som altid var alt for svære..

    Problemet her er så bare.. at rigtig mange vil kite monstrene i en uendelighed indtil de har klaret en dungeon som egentlig er for svær. Det er jo heller ikke sjovt.

    Så skal man ha’ monster regen og flere monster ranged attacks så kiting ikke er så nemt.