Vi har sprættet ribbensbure op og flået indvoldene ud. Vi har hakket hovederne af fjenderne og spist deres hjerter. Vi har revet håndlangere i to, som var de et ønskeben fra en kylling. Vi har lukket mørket ind på redaktionen, ind i vores sjæl. Vi har spillet The Darkness II. Og vi er faktisk vilde med det!

Ny udvikler og ny retning

I 2007 fik vi endelige Starbreez’ dystre FPM (First Person Molestrator) The Darkness, baseret på tegneserien fra 1996 af samme navn. I The Darkness indtog du rollen som Jackie Estacado, hvis krop og sind er vært for The Darkness. En mørk ondskab, der har den lille fordel, at Jackie kan forvandle sig til et monster med ekstremt dødelige dæmontentakler. Spillet var således et miks af traditionel FPS og heftig nærkamp. The Darkness var bygget op omkring en mindre bydel og en serie af undergrundsstationer, hvor Jackie kunne rejse mellem spillets områder. Nærkampsdelen var virkelig spændende, men ikke udpenslet nok. Dertil kom det, at skydedelen aldrig føltes helt rigtigt. Hub-systemet med undergrundsbanerne gav også megen unødig vaden rundt og spildtid. Det første spil var således kun holdt oppe af den sindssyge kræfter, Jackie kunne slippe fri. Samt en rigtig god historie. Nu har Digital Extremes taget over for Starbreeze. Resultatet er et spil, der er bedre på alle punkter. Næsten.

BilledeBillede

Historien i det første spil er vigtig. Eller rettere. En bestemt hændelse danner grundlag for hele The Darkness II. Jackies kæreste Jenny bliver nemlig henrettet for øjnene af Jackie i det første spil, hvilket fik ham til at gå amok og slippe mørket helt fri. Men i sidste ende gik det op for Jackie, at han ikke styrede The Darkness, men det styrede ham. Da vi møder Jackie i starten af The Darkness II, har han derfor ikke brugt hans mørke kræfter i over to år. Jackie er nu Don i Francetti-mafiafamilien, men han er stadig tynget af tabet af Jenny. Det afholder ham dog ikke fra at nyde en god middag i selskab med et par veldrejede tvillinger. Og under denne middag starter spillet.

Velovervejet og velskrevet

Jackie når dog ikke at få proppet meget mad i ansigtet, før den ene tvillings hoved eksploderer ud over bordet, og en bil brager igennem væggen til restauranten. Nogle er ude på at få Jackie dræbt. Eller er de? Det viser sig hurtigt, at et mystisk broderskab vil have Jackie til at overgive The Darkness til dem, så de kan bruge de mørke kræfter til at… ja, overtage verdensherredømmet i bedste Pinky og Brain stil. Faktisk er historien i The Darkness II et af spillets stærkeste kort. Selvom fortællingen umiddelbart er meget simpel, bliver den fortalt med en god fornemmelse for, hvilke virkemidler vi spillere falder for. Når Jackie ikke lige er igang med at tømme fjenderne for hjerne, hjerte, indvolde og anden indmad, så bliver tempoet trukket helt ud og historien får mere plads.

Jackie har hjemme en kæmpestor villa, hvor håndlangerne og hans tante hænger ud. Mellem missionerne kan du så gå rundt og snakke med dem allesammen. Det er ikke påkrævet, men der er overraskende mange sjove samtaler at hente. Villaen er dog ikke det eneste sted, hvor historien får lov til at folde sig ud.

Flere gange vågner Jackie op på en anstalt for sindssyge. Her er alle hans venner og håndlangere nu enten indlagte eller behandlere. Selv den døde kæreste Jenny er sygeplejerske på stedet. Ud over at man rent faktisk kommer i tvivl om, hvorvidt Jackie er sindssyg, så byder de indlagte patienter på nogle geniale små samtaler. Det gælder især “Adolf”, en af Jackies venner der tror, at han er hitler. Det er underspillet, hvilket bare gør det så meget sjovere. Dertil kommer der et væld af henvisninger til alt fra populære film til obskure gamle tegneserier. The Darkness II har haft nogle kompetente forfattere inde over. Det er der ingen tvivl om.

BilledeBillede

Vi bliver også serveret flere flashbacks, hvor Jackie stadig er sammen med Jenny. Der er endda en lille romantisk dansescene, der faktisk bliver holdt i førstepersons synsvinkel. Dette kunne sagtens virke forceret og kikset. Men Digital Extremes holder det stilfuldt og underspillet. Det bliver aldrig for meget. Skulle jeg tælle minutterne med The Darkness II, så tror jeg rent faktisk, at mindst en tredjedel af spillet består af disse sekvenser helt uden blod og action. Og The Darkness II er et bedre spil derfor. Stemningen og historien får nemlig tiden og pladsen til at sive ind under huden på dig. Så når du endelig skal tage valget imellem den ene eller den anden slutning, så vil valget rent faktisk kunne påvirke dig. Noget som meget få spil opnår. Dette er hermed en opfordring til at læne dig tilbage og nyde de stille øjeblikke i The Darkness II. Du vil ikke fortryde det.

8 KOMMENTARER

  1. Demoen imponerede mig ikke det mindste. Spillede den ikke engang færdig.

    Det stank simpelthen af generisk action, pakket ind i noget middelmådig grafik.

  2. FOV 60!? Gud fri mig vel… er industrien virkelig faldet så langt fra hardcore gamer rødderne? Synes ALLE PC spil der udkommer i dag kører med konsol FOV, uden indbygget mulighed for justering.

    Heldgivis finder PC folket hurtigt ud af hvordan man retter op på de svansede udvikleres konsolitis, men det er da utroligt at der hver gang skal mods og file tweaking til. Er det så svært lige at smide en FOV slider ind i options?

  3. #2 Samme her. Men spillet er vitterligt 100 gange sjovere end hvad demoen giver indtrykket af!

    #3 Tja, det får billedet til at se sammenklemt ud, samt spillet crasher pænt meget. I hvert fald hos mig.

    #4 Det er altså sørgeligt. Og så lige digital extremes… de lavede unreal tournament. Det blvier ikk mere hardcore pc agtigt…

  4. Fov 60 ? nej nej den er helt nede på 45 som i Metro 2033.

    Den patch skulle jo gerne komme snart med FOV slider.

  5. God anmeldelse, syntes det var en rigtig god historie (mindede mig lidt om Dante’s Inferno, med at jagte sin udkårne rundt i helvede), og det var sjovt med de fangarme der. Især sejt med de sorte huller