Konklusion
Det er variationen og overraskelsen ved at finde nye opgraderinger, der virkelig holder dig til ilden. Især når de kombineres med de tilfældigt genererede dungeons. Ikke to gennemspilninger vil være ens. Aldrig! Selvom du skal starte forfra hver gang, så låser du hele tiden op for nye opgraderinger og finder nye sjove ting. Derudover kan du også låse op for andre karakterer, hvis du er god eller heldig nok. The Binding of Isaac har nærmest uendelig replay-value. Hvis du kan klare udfordringen og holder af genren!
For er du typen, der bliver frustreret over at dø, dø og dø igen, og blive tvunget til at starte HELT forfra, så er The Binding of Isaac sikkert ikke noget for dig. Spillet er old school i al sin frustrerende herlighed. Det kræver derfor en hvis indstilling fra sin spiller. Den høje sværhedsgrad kombineret med den permanente død er altså det, der skiller vandene.
The Binding of Isaac har kun et reelt problem. Held. Held vil altid være en faktor, når banerne genereres tilfældigt. Nogle gange vil du suse igennem tre til fire dungeons uden besvær. Andre gange får du din egen røv serveret på et stinkende sølvfad allerede på den første bane. Det ligger desværre til spillets natur, og det er sikkert ikke en faktor, der kan ændres. Men det holder alligevel The Binding og Isaac tilbage fra de helt høje karakterer.
Men tager du udfordringen op, og lader du dig ikke bide af frustrationerne, så er The Binding of Isaac en lille perle. Vovet, skræmmende, frastødende og betagende i sin fortælling og grafiske stil. Soundtracket er i den rigtig gode ende og humoren lige så. Og når prisen på Steam er små 40 kroner, så bør du ikke dig tilbage.
+ Forstyrret, skræmmende og sjov historie – Held spiller for stor en faktor | Score: 8/10 |


























Ser da seriøst smadret ud, det spil.
#1 Det er det også. På den fedeste måde
Det er et strålende spil, og det er soundtracket også. Det kan sagtens anbefales at man lige har den her åben på den anden skærm når man spiller. Specielt i starten hvor man ikke aner hvad items gør.
Under overfladen er der utroligt meget strategi og tænkearbejde ved at spille Isaac, men det lægger man først rigtigt mærke til når man har gennemført det 7 gange. Jeg mener det er dér man unlocker “everything is terrible” og spillet bliver langt mere udfordrende.
Fedt at det får 8/10, for det er virkelig et godt spil som alle burde prøve. Desuden koster det nærmest ingenting på Steam.
Ah det virker ret sjovt, på den mærkelige måde. Roguelikes kan være ret godt tidsfordriv.
Ærgeligt det kun er til Mac og ikke iPad, men på den anden side lyder det også som et mareridt med touch controls >
#4: Det findes også til Windows.
Rigtig god anmeldelse og jeg er helt enig omkring spillet og karakteren. Der er et enkelt gameplay element der bliver glemt og det er at når du gennemfører spillet så bliver det både længere og svære næste gang du skal igennem spillet.
Så tro ikke at når du har gennemført spillet at du så har prøvet det værste. Synes det er fedt at have et spil der dynamisk i både hvordan hvert level ser ud, de items man finder og så at spillet løbende bliver sværere jo mere du gennemfører det.
Kan klart anbefales hvis man ikke allerede ejer det (var en del af en humble pack så der er nok mange der har det allerede). Og som før nævnt, spillets soundtrack er awesome (ligesom historien).
#5 Ja den er jeg med på. Lige pt. er mit hjem bare indrettet sådan at min PC kun bliver brugt til spil ret sjældent. Og så er det også sjældent at den kan trække dem…meen lige det her burde nok ikke være et problem
Synes det er et super fedt spil.
Købte det da det var på tilbud som Steam.
Og ja jeg er gået pænt amok et par gange over at dø!
#3 Fedt link til WIKI! Det skal jeg bruge. Hader at smide et eller andet ubrugeligt i den forkerte sitation. Så kan det hurtigt blive klistret
#4 Det er på steam til både macs og pc.
#5 jeg er ENIG!
#6 Tak. Ja, det har jeg ikke rigtigt nævnt. Har heller ikke gennemført det mere end to gange. Og daymn, hvor er det bare svært!
#7 Ja… det er ikke det mest krævende af spil!
TBoI er et fænomenalt spil IMO. Fik det i en Humble Bundle, og har indtil videre smidt 47 timer efter det, for at få alt med. McMillen og Florian er genier.
Jeg kan anbefale at man bruger wikien som krykke hvis man står med et rigtigt godt run og ikke vil smide det ud af vinduet med et potentielt skod-upgrade (ala. katten) – ellers er det random goodness at dø konstant
Kan også anbefale at bruge sit gamepad. Har selv spillet det meste af tiden med et xbox pad – hvis nogle er interessere, kan i hente joy2key+profil her.
Til slut – de er igang med at lave en kæmpe expansion til spillet, The Lamb of Wrath, som fordobler spillets content. Jeg glæder mig!
#10 Med gamepad… kan man da skyde “skævt”? Med keyboard er det jo kun i fire retninger.
11# profilen bruger d-paddet mener også det fungerer med sticken men det virker ikke godt
#12 Damn… dete ville ellers være nice at kunne skyde i en 45 graders vinkel
Købte spillet da det var på Steam salg i jule ugerne, og jeg har logget 12 timer siden da. Spillet er genialt. Havde ingen forventninger forud, var blot fordi stilen så tiltrækkende ud, og spillet var del af den daglige xmas udfordring. Blev helt blæst væk over hvor sjovt det er.
Virkelig godt lille spil med en fantastisk bizar og grotesk stemning, der konstant får mine minder tilbage til Clive Barker’s Jericho. Og ja, endelig et spil der ikke er easymode casual bæ.