Opgrader Isaac med bøjler og læbestift

I klassisk rollespilsstil gemmer banerne på et utal af opgraderinger til Isaac. Mere health, stærkere tårer (ja, dit angreb er faktisk Isaacs tårer), hurtigere tårer og en bunke ekstremt syrede special angreb. Opgraderinger ændrer Isaacs udseende, ofte på drastisk hvis. En healtopgradering kan gøre Isaac til et misfoster med et bulet og ophævet hovede. En opgradering af tårerne kommer ved at stikke en bøjle igennem hovedet på Isaac. Han kan også forvandle sig til en vampyr, få flagermusdragt på eller blive en rød djævel. Antallet af opgraderinger er enormt, og selv efter seks til syv timers spil, så finder jeg stadig nye opgraderinger på min vej igennem banerne.

BilledeBillede

Specialangrebene kommer i to former. Et spillekort eller en pille, der kun kan bruges en enkelt gang, og så et permanent angreb, der lades op ved at gennemføre X antal rum. De rangerer fra mere normale bonuser i form af kraftige bomber og kraftskjold over til de mere bizarre, som når angrebet gør, at morens overfede ben stamper ned igennem loftet og maser de fjender, der nu skulle være så uheldige, at befinde sig under hendes røde højhælede sko. Er du heldig, finder du et rum med en djævel, hvor du kan sælge din sjæl for en lidt vildere opgradering. Du kan blandt andet blive til vampyr, få ekstremt kraftige tårer eller skud der fortsætter igennem fjenderne. Den underligste opgradering jeg har fået, var en lille bitte kat. Katten kunne genoplive Isaac, hvis (når) han døde. Ekstremt nyttigt i et spil med perma-death. Men på den anden side havde Isaac så kun et hjerte at gøre godt med, helbredsmæssigt, da Isaac måtte aflevere to hjerter for at købe katten. Et mindre irritationsmoment ved alle disse opraderinger er, at du ofte ikke ved, hvad de gør, før du fyrer dem af. Det betyder, at du sjældent vil udnytte special-angrebene optimalt de første par gange.

14 KOMMENTARER

  1. Det er et strålende spil, og det er soundtracket også. Det kan sagtens anbefales at man lige har den her åben på den anden skærm når man spiller. Specielt i starten hvor man ikke aner hvad items gør.

    Under overfladen er der utroligt meget strategi og tænkearbejde ved at spille Isaac, men det lægger man først rigtigt mærke til når man har gennemført det 7 gange. Jeg mener det er dér man unlocker “everything is terrible” og spillet bliver langt mere udfordrende.

    Fedt at det får 8/10, for det er virkelig et godt spil som alle burde prøve. Desuden koster det nærmest ingenting på Steam.

  2. Ah det virker ret sjovt, på den mærkelige måde. Roguelikes kan være ret godt tidsfordriv.

    Ærgeligt det kun er til Mac og ikke iPad, men på den anden side lyder det også som et mareridt med touch controls >

  3. Rigtig god anmeldelse og jeg er helt enig omkring spillet og karakteren. Der er et enkelt gameplay element der bliver glemt og det er at når du gennemfører spillet så bliver det både længere og svære næste gang du skal igennem spillet.

    Så tro ikke at når du har gennemført spillet at du så har prøvet det værste. Synes det er fedt at have et spil der dynamisk i både hvordan hvert level ser ud, de items man finder og så at spillet løbende bliver sværere jo mere du gennemfører det.

    Kan klart anbefales hvis man ikke allerede ejer det (var en del af en humble pack så der er nok mange der har det allerede). Og som før nævnt, spillets soundtrack er awesome (ligesom historien).

  4. #5 Ja den er jeg med på. Lige pt. er mit hjem bare indrettet sådan at min PC kun bliver brugt til spil ret sjældent. Og så er det også sjældent at den kan trække dem…meen lige det her burde nok ikke være et problem

  5. Synes det er et super fedt spil.
    Købte det da det var på tilbud som Steam.
    Og ja jeg er gået pænt amok et par gange over at dø!

  6. #3 Fedt link til WIKI! Det skal jeg bruge. Hader at smide et eller andet ubrugeligt i den forkerte sitation. Så kan det hurtigt blive klistret

    #4 Det er på steam til både macs og pc.

    #5 jeg er ENIG!

    #6 Tak. Ja, det har jeg ikke rigtigt nævnt. Har heller ikke gennemført det mere end to gange. Og daymn, hvor er det bare svært!

    #7 Ja… det er ikke det mest krævende af spil!

  7. TBoI er et fænomenalt spil IMO. Fik det i en Humble Bundle, og har indtil videre smidt 47 timer efter det, for at få alt med. McMillen og Florian er genier.
    Jeg kan anbefale at man bruger wikien som krykke hvis man står med et rigtigt godt run og ikke vil smide det ud af vinduet med et potentielt skod-upgrade (ala. katten) – ellers er det random goodness at dø konstant
    Kan også anbefale at bruge sit gamepad. Har selv spillet det meste af tiden med et xbox pad – hvis nogle er interessere, kan i hente joy2key+profil her.

    Til slut – de er igang med at lave en kæmpe expansion til spillet, The Lamb of Wrath, som fordobler spillets content. Jeg glæder mig!

  8. Købte spillet da det var på Steam salg i jule ugerne, og jeg har logget 12 timer siden da. Spillet er genialt. Havde ingen forventninger forud, var blot fordi stilen så tiltrækkende ud, og spillet var del af den daglige xmas udfordring. Blev helt blæst væk over hvor sjovt det er.

    Virkelig godt lille spil med en fantastisk bizar og grotesk stemning, der konstant får mine minder tilbage til Clive Barker’s Jericho. Og ja, endelig et spil der ikke er easymode casual bæ.