Middelmådighed til øjnene

Grafisk er The Amazing Spider-Man godkendt, men så heller ikke mere. På den positive side har Spider-Man nogle enormt velanimerede bevægelser. Især når han svinger sig rundt. Det ser virkelig lækkert ud, når han drejer og snor sig rundt i luften. Du har desværre ingen kontrol over det, men flot er det! Kameraet har det også med at zoome ind for dramatisk effekt under de vilde ture over og forbi New Yorks skyskrabere, og det fungerer faktisk ganske godt.

BilledeBillede

Spilverdenen er desværre ikke synderlig detaljeret, og kigger du ud over Manhattans skyline, vil du se en meget statisk by uden nogen livsnerve og aktivitet. New York er en af verdens travleste byer, men det bliver ikke afspejlet i spillet. Kommer du ned på gaden, vil du dog se fodgængere klappe af dig og tage billeder. Det giver en illusion af liv, som absolut er tiltrængt i den ellers statiske verden.

BilledeBillede

De mange baner indenfor er også blot funktionelle. De ligner meget hinanden og følelsen af at stå i et stort fængsel eller en kloak er ofte den samme. Der er bare ikke megen variation at finde i det visuelle design. Men når du banker afsted mellem skyskraberne med aftensolen lige i masken, så kan det faktisk suge i maven, og så ser spillet faktisk ret flot ud.

4 KOMMENTARER

  1. De må sælge godt, når Beenox bliver ved med at lave Spider-Man-spil. Det er dog ikke noget for mig. Jeg har også varme minder om Spider-Man 2. Det var vitterligt eminent at svinge omkring.

  2. En skam superhelte spil ikke tages mere seriøst, der er ellers virkelig potentiale der.

    Men mon ikke det går op for dem engang hvor mange flere penge de kunne tjene ved at lave noget ordenligt i stil med Batman Arkham Serien.

    Gad virkelig godt have en godt Hulk spil, Eller Wolverine.

    Eller et spil med The Flash tror det kunne være genialt hvis gjort ordenligt.

  3. Jeg gennemførte spillet engang i sidste uge, og må give ret i at der er en del fejl og mangler. MEN med hensyn til swing mekanikken lagde jeg mærke til et par ting, udover at han ikke har anker i bygningerne. Hvornår han skyder sit web så for mig ud til at have noget at gøre med højden af bygningerne omkring ham, f.eks. i central park kan man kun lige svinge sig når han er lige omkring træernes højde. Og med webrush moden, kan man, ihvertfald på xbox, vælge mellem de prædefinerede steder med venstre stick eller selv vælge, hvor man vil hen, med højre stick. Sidste nævnte gav et meget bedre flow for turen gennem og over Manhatten. Spillet var dog i mine øjne alt for hurtigt gennemført og som anmeldelsen siger, så bliver det utroligt trivielt at sidde og gennemføre side missionerne. Derudover synes jeg at det var rart med stealth takedown implementeringen, var vild med noir delen i shattered dimensions.