Spider-Man blev genoplivet i biograferne med The Amazing Spider-Man, og filmen skal selvfølgelig akkompagneres af et spil. Men skal vi krumme tæer af det nye Spider-Man spil, som vi ofte gør af filmspil, eller har den lille akrobatiske edderkop mere at byde på? Læs med når Daily Rush leger superhelt i New York.

Det bedste superheltespil nogensinde

I 2004 skete det endelig. Efter flere årtier med superheltespil, der aldrig helt formåede at fange essensen af at have superkræfter, gjorde Treyarch det umulige. De kreerede et Spider-Man-spil, der fik spilleren til at VÆRE Spider-Man. Vi fik hele Manhattan som legeplads, hvilket med teknologien på konsollerne i 2004 var ret imponerende. Men det bedste ved spillet var dog sving-mekanikken, når Spidey skulle bevæge sig rundt. Den var ganske enkelt perfekt! Det krævede øvelse og talent, hvis Spider-Mans bevægelser skulle udnyttes til fulde. Undertegnede er stadig af den mening, at Spider-Man 2 rent faktisk er det bedste superheltespil nogensinde. Tæt fulgt op af Batman: Arkham Asylum. Siden hen er Spider-Man dog blevet besudlet med en sløj omgang spil. Senest af Spider-Man: Shattered Dimensions og Spider-Man: Edge of Time. Begge spil blev udviklet af Beenox, der også står bag The Amazing Spider-Man, som vi skal kigge på nu.

Superhelten genstartes endnu en gang

Sam Raimis Spider-Man-trilogi blev afsluttet i 2007, altså for små fem år siden. Det føles derfor slet ikke som om, at vi er klar til at få genstartet franchisen i biograferne med en helt ny udgave af Spider-Man. Heller ikke på trods af den elendige emo-afslutning på Sam Raimis treer. Men sådan er det nu engang, og vi har som følge af den nye film fået endnu et Spider-Man-spil, denne gang The Amazing Spider-Man. Som allerede skrevet er det Beenox, der står bag spillet. De udviklede de sidste to spil med edderkoppen, og vi kunne derfor frygte det værste, da de absolut ikke var noget at skrive hjem om sammenlignet med Spider-Man 2.

BilledeBillede

Men i modsætning til deres to første spil, så har Beenox endelig kastet sig over Manhattan og den åbne sandkasse, der netop gjorde de tidligere Spider-Man spil så underholdende. Måske er der håb for spillet endnu?

Epilog i New York

The Amazing Spider-Man finder sted efter afslutningen på filmen, og fungerer derfor som en slags epilog, hvor vi oplever efterdønningerne for hændelserne i filmen. Har du endnu ikke set filmen, kan følgende afsnit indeholde spoilers. Du kan springe over til næste side, for at undgå dem.

BilledeBillede

Peter Parker og Gwen Stacey har sammen sneget sig ind i Oscorp for at finde ud af, om det evigt onde firma arbejder videre med at krydse menneskelig DNA med dyre-DNA, ganske som Curt Connor gjorde i filmen. Det viser sig selvfølgelig, at Oscorp som altid har gang i nogle yderst lyssky og ulovlige projekter, blandt andet skabningen af en masse krydsninger af mennesker og dyr. Det ville slet ikke være så slemt, hvis ikke lige disse vederstyggeligheder også var bærere for en heftig virus. Derfor skal de selvfølgelig stoppes. Inden Peter kan nå at få styr på situationen, kommer Oscorps security-robotter og får det hele til at gå i vasken. Resultatet bliver, at Manhattan oversvømmes af DNA-krydsningerne og horder af sikkerhedsrobotter, og så er den tredelte konflikt optegnet til resten af spillet.

4 KOMMENTARER

  1. De må sælge godt, når Beenox bliver ved med at lave Spider-Man-spil. Det er dog ikke noget for mig. Jeg har også varme minder om Spider-Man 2. Det var vitterligt eminent at svinge omkring.

  2. En skam superhelte spil ikke tages mere seriøst, der er ellers virkelig potentiale der.

    Men mon ikke det går op for dem engang hvor mange flere penge de kunne tjene ved at lave noget ordenligt i stil med Batman Arkham Serien.

    Gad virkelig godt have en godt Hulk spil, Eller Wolverine.

    Eller et spil med The Flash tror det kunne være genialt hvis gjort ordenligt.

  3. Jeg gennemførte spillet engang i sidste uge, og må give ret i at der er en del fejl og mangler. MEN med hensyn til swing mekanikken lagde jeg mærke til et par ting, udover at han ikke har anker i bygningerne. Hvornår han skyder sit web så for mig ud til at have noget at gøre med højden af bygningerne omkring ham, f.eks. i central park kan man kun lige svinge sig når han er lige omkring træernes højde. Og med webrush moden, kan man, ihvertfald på xbox, vælge mellem de prædefinerede steder med venstre stick eller selv vælge, hvor man vil hen, med højre stick. Sidste nævnte gav et meget bedre flow for turen gennem og over Manhatten. Spillet var dog i mine øjne alt for hurtigt gennemført og som anmeldelsen siger, så bliver det utroligt trivielt at sidde og gennemføre side missionerne. Derudover synes jeg at det var rart med stealth takedown implementeringen, var vild med noir delen i shattered dimensions.