Velkommen til delfin-øen
Plottet i Super Mario Sunshine er relativt simpelt. Prinsesse Peach er blevet helt udkørt af hele tiden at blive kidnappet, og derfor tager hun en tiltrængt ferie på Isle Delfino, der er et sandt ferieparadis. Men-men, så snart Mario, prinsessen og co. ankommer til øen viser der sig at være noget galt. Den smukke ø er blevet skændet af en skrækkelig graffiti-maler, og skylden falder på vores lille tykke helt. Han bliver udstyret med en vandkanon og dømt til at rydde op og gøre rent, og så starter spillet ellers.
Ah ja, den famøse vandkanon. Hvis du, ærede læser, har læst om Super Mario Sunshine andetsteds har du uden tvivl hørt vandkanonen omtalt med særdeles bevingede ord. En enkelt anmelder er endda gået så langt som at beskrive den som den mest nyskabende tilføjelse til et spil i årevis. Det er nok at strække den en anelse, men vandkanonen, og dens alternative opgaver som bl.a. jetmotor til at flyve med, åbner op for en meget, meget høj grad af variation i spillets gameplay.
Alle spillets baner går ud på at finde en såkaldt Shine Sprite, en lille glad sol som er meget vigtig at samle på (forklaringen er vistnok et eller andet med øens overlevelse, men det er en biting). Selvfølgelig ligger der forhindringer i vejen, og de strækker sig over alt fra store, mudderspyttende planter, over armgang i tredimensionelle gitter-labyrinter, til racerløb på blæksprutter. Javel, ja.
Spillets opbygning er forfriskende ikke-linær. Man får lov at besøge de samme lokationer igen og igen, og hver gang opdager man et område man ikke har udforsket. Man kan få timer til at gå med blot at løbe rundt i områder man allerede har besøgt, og lede efter hemmeligheder som skjulte ekstraliv, guldmønter og udvidelser til sin vandkanon. Spillet er fyldt til randen med muligheder for at gå på opdagelse, selvom det ikke er nødvendigt for at gennemføre.
De mange farverige lokationer, der blandt andet inkluderer en forlystelsespark og en stor havn, er alle bundet sammen af byen Delfino Plaza. Herfra kan man springe frem og tilbage mellem de mange baner, så der er altså ikke krav om at samle shines i en bestemt rækkefølge. Er én bane for svær kan prøve en anden og vende tilbage senere, og mangler man ekstraliv er Delfino Plaza også stedet at lede.




























very nice, ED…
Måske skulle man… nej, køber sgu en ny computer i stedet
En GC med memory card og Super Mario Sunshine kan pt. erhverves for 2000 kr. Det får du sgudt en ny computer for
Har selv super Mario Sunshine og kan kun sige.. ALT for fedt et spil… og kender det godt med at man lige skal have en tur mere..
Som altid, godt review ED
SMS er sku neat!
Lige noget andet.
Har i prøvet Eternal Darkness? Det simpelthen også grande godt.
også oppe på 8-9-10 niveauet (alt efter hvad man er for en type gamer :)~~
De gode spil kommer jo i stimmer nu, Starfox fredag også.
Suk, bare man havde X-box’s pengetank, alle de GC spil man skulle købe så…
Super Mario længe leve
Jeg fandt lige mit gamle Nintendo bip-bip spil frem (Det orange Donkey Kong et) hvor figuren man styrer ligger tæt op af Mario hvad angår udseendet. Jeg tænker tilbage på alle de timer i 1. klasse hvor jeg sad i computerrummet, brød koderne til lock-systemet for at komme i DOS så jeg kunne spille Smash Brothers … alle de timer jeg brugte på gameboy i spisepauserne, alle de timer jeg brugte på min NES på at spille Chip & Chap samt Super Mario 1/2/3…. Alle de timer jeg brugte på Super Mario World på SNES og Super Mario Allstars (Mario 1/2/3/lostworld på én 256kb cart.! Vildere!) …. Alle de timer jeg brugte på Super Mario 64 …. Gud hvor jeg dog savner det! Jeg lover verden at jeg køber en gamecube idag! Jeg er inkarneret Mario fan og har altid været det (well – det og Streetfighter + Ninja Gaiden III) :))~~
Kanon fed anmeldelse Rasmus – as usual. Keep up the good work
CHEERS!
Hot ashes for trees, hot air for a cool breeze, cold comfort for change, and did you exchange a walk-on part in the war for a lead-role in a cage..
Coma Max god sang der
Ang. Mario Sunshine… Nice review der, begynder helt at overveje gamecube… Havde jo den gamle NES og N64’eren, måske man skulle holde traditionen i live? :o) Har dælme haft det sjovt med de spil… Super Mario Bros., SMB3, Super Mario 64, Super Mario World og Yoshi’s Island (ejede dog aldrig selv en SNES;)… Åh ja, disse minder…
Der skal i hvert fald ikke skabes mange flere gode spil til GC, før mine SU-penge begynder at blive urolige i deres skjul…
Tja StarFog Eternal Darkness er også lige kommet…
Fik Max karakter på Spilzonen
http://www.spilzonen.dk/content/anmeldelse_spil.asp?id=590
så er StarFox adventures også lige kommet.. og så kommer Metroid og Zelda.. + et tons andre fede spil
Sidder sq oz og pusler med tanken om en GC. Er meget glad for min PS2 og den seneste tids fejl og mangler i mange af PC spillene er ved at få mit pis i kog.
Er bare bange for at to konsoller vil ødelægge mit budget, med alle de gode spil der findes på begge maskiner.