Respawn og Lucasfilm har, via EA, udgivet det seneste skud på stammen i Star Wars-spil, nemlig Jedi: Fallen Order. Denne gang handler det om Cal Kestis, en tidligere Padawan-elev. Handlingen foregår mellem Episode III og Episode IV, efter udførelsen af den skæbnesvangre Ordre 66. Imperiets politik er at “en god Jedi er en død Jedi”, så det er næppe nogen overraskelse at Cal opfører sig som alt andet end en Jedi, når først vi møder ham.

God helte-positur, klar til at sparke mås!

Hack’n’Slash – men civiliseret!

Gennem hele spillet, er man den rødhårede Padawan-elev, Cal Kestis. Naturligt nok er han komplet undercover i starten af spillet, men man kan jo ikke have et Jedi-spil uden at være Jedi. Der sker derfor ting, som river op i Cals liv og fører ham ind på Kraftens snævre og snoede sti. Han går dog ikke direkte fra hårdt prøvet ungersvend til voksen og veltrænet Jedi på et splitsekund. Som i så mange andre dannelsesrejser, skal han så grueligt meget igennem, før opklaringens (tør man sige “afklaringens”?) lys skinner i hans øjne!

Et billedskønt spil, næsten hele vejen igennem

Fra starten af spillet, er man naturligvis utrænet og kan derfor ikke alle de seje tricks. Du ved, dem som alle de andre går og blærer sig med på Jedi-akademiet. Det går dog ikke an at lægge sig ud med Imperiet uden noget at have det i, så en stor del af spillet drejer sig om at udvikle Cals evner. Det er gjort rigtig fint og glat, så dine egne evner også udvikles undervejs. Jeg er sikker på at hvis jeg havde haft samtlige tricks tilgængelige fra start, så havde det været et kaos at blive bare nogenlunde dygtig.

Veludført Souls-like spil!

Den stil, som Dark Souls lagde for dagen, fungerer virkelig godt til dette spil! Man er på alle måder tvunget til at lære sine fjender at kende, for at nedlægge dem. Dette gælder ikke kun diverse bosser, men også kombinationer af fjender. Ja, jeg HAR siddet og hevet mig i håret efter 12. forsøg på samme kamp! Spillet føles dog ikke unødigt svært, og føles det alligevel for let, så bare skru op for sværhedsgraden. Din masochist!

Meditationscirkler giver adgang til at tildele skill points, men pas på! “Rest” får fjender til at poppe op igen!

Når man låser op for nye tricks, er de ikke nødvendigvis anvendelige i alle situationer. Ofte er det de simple finter, der gør udslaget. Tålmodighed er også en dyd, så jeg kan anbefale at udnytte alle muligheder for at observere fjender i kamp! Det er jo fedt at være en Jedi, men jeg har fået mange prygl gennem dette spil. Det føles dog hele tiden inden for rækkevidde at blive bedre, så motivationen forsvinder ikke. Nye tricks er også fede at få i hånden, men jeg må indrømme at nogle af dem har ligget ubrugte hen. Jeg har simpelthen ikke formået at flette dem alle sammen ind i flydende kamp. Endnu!

Husk at sende laserskud direkte tilbage til afsenderen!

Notesbogen: “Hvordan var det at jeg tævede dem der?”

Din tro følgesvend, BD-1, kan andet og mere end at vise dig et kort og kaste “healing stims” efter dig. Den kære lille robot, som har en påfaldende vigtig rolle i historien, har også en forkærlighed for at samle information. Den scanner mange ting og de ryger enten i historiebanken, eller i den taktiske database. Udover noget baggrundsviden, er der også lidt hints til hvordan man bedst overmander de enkelte fjender. Før man kan scanne en fjende, er man dog nødt til at besejre den. Stadig bliver intet givet ved dørene!

Lidt fra databasen. Og ja, jeg har tævet en AT-ST i nærkamp!

Der er et bredt udvalgt af fjender, nogle af dem er mere opfindsomme end andre. Der er selvfølgelig de forskellige dyr, som altid er et problem. De tåbelige kræ bestiller næsten ikke andet end at hungre efter frisk Padawan, men må nøjes med en mundfuld lyssværd i stedet for. Udvalget af Imperielle tropper er lækkert. Der er både nye og velkendte fjender, så spillet føles velskrevet og sammenhængende med filmuniverset.

Et par af de nye fjender. En er træls, to er pænt træls!

“At leve er at vokse”

Cal kaster sig ikke bare hovedkulds ud i fuld fart frem. Hans færd er snoet og farefuld, belagt med både ydre og indre udfordringer. Hans nye venner, BD-1, den tidligere Jedi Cere Junta og piloten Greez Dritus, er med ham hele vejen. Det bliver dog nok BD-1 der får medaljen som MVP, da han konstant er med Cal. Om det er kamp, udforskning, hacking, så er BD-1 på pletten!

Skibet “Mantis” med Greez’ hobbysamling af planter

Udover de vigtige, galakse-rystende ting man leder efter, er der også alle de små fine detaljer. Der er baggrundshistorie om de forskellige steder man er, de kulturer der har været der og endda også nyt udstyr! Udstyret i sig selv gør ikke altid nogen særlig forskel, da det meste er kosmetisk. Men hold nu op, ville du VIRKELIG lade være med at bygge dit eget lyssværd, hvis du fik chancen?

Lidt af de forskellige ting man kan lave om på, rent visuelt

God variation i universet

Som i filmene, går spillet direkte efter at hver planet føles unik. Det gælder både landskab, flora og fauna og det er gjort godt! Der er stemning over det hele, konstant med den dystre undertone af “er der mon nogen der vil slå mig ihjel rundt om hjørnet?”. Det er godt med en smule paranoia i dette spil, det gør også sejre og fredelige steder så meget sødere!

Lidt udsigt fra nogle forskellige planeter

Der er mange flotte detaljer at komme efter, og stemningen i spillet er meget tro mod filmene. For at dele det lidt op, vil jeg sige at stemningens dystre seriøsitet minder om de gamle film (Episode IV, V og VI), mens kamp er inspireret mere af de nye film (Episode I, II og III). Jeg fristes til at sige Jedi: Fallen Order leverer “the best of both worlds”.

Hvor er mit håndklæde?

Man skal rundt fra planet til planet på sin færd, og det sker selvfølgelig med rumskibet “Mantis”. I stedet for et æseløre-befængt gammelt Kraks-kort, har man et holo-bord. Simpelthen en lækker holografisk repræsentation af de kendte planeter, hvor man også kan tilgå de kort, som BD-1 har lavet undervejs.

Holo-bord, BD-1’s kortprojektor og lidt om controller-scheme

Det er måske en smule omstændeligt, men det er passende for historien og universet at man benytter sådan et bord til at planlægge sin færd. Lidt mere tilvænning kræver det at mestre BD-1’s kort. Der skal zoomes og skiftes niveauer og drejes rundt, for at få et overblik, men når først man har knækket koden, er det faktisk et rigtig dejligt kort! Det er så naturtro, at man nemt ihukommer hvordan stederne så ud, da man var der selv.

“I’ve got the moves like Jedi”

Og så skal du heller ikke snydes for de andre seje Jedi-tricks! Det er meget fint at kunne svinge et lyssværd og kaste med fjender, men hvad med at løbe på væggene? Nemlig! For mig er det spillets mest Jedi-agtige “normale” ting at kunne! Det fungerer fantastisk og føles lige præcis så overmenneskeligt som det skal, uden at være ren Spider-Man.

Spider-Man, Batman, Tarzan og en Jedi går ind i en bar…

Der er mange forskellige typer terræn, der skal forceres. Noget af det er simpelt nok, som at kravle eller svinge i lianer. Svævebanerne er BD-1’s specialitet, men at løbe på væggene er bare det helt rigtige! Der forekommer også mange puzzles, hvor det netop er traverseringen der skaber løsningen. Det er fedt at skulle lære hvordan man Jedi’er sig et umuligt sted hen!

Historien kort

HA! No way! Historien er faktisk rigtig fin, godt fortalt og skinner igennem både handlinger og udviklinger i karaktererne! Så nej, jeg vil ikke afsløre noget fra historien, andet end at den er tiden værd. Kamp og udforskning fungerer så godt, at man godt kunne have lavet en simplere historie, men det er ikke tilfældet her! Det er et ægte singleplayer-spil på den rigtige måde. Ingen lootboxes og andet DLC som EA ellers har gjort sig berygtede for. Kun et godt gameplay, en god historie og rigtig flot grafik.

Konklusion

Hvis du er fan af Star Wars og spil i Souls-like genren, så skal du have Jedi: Fallen Order.

Historien er både god og godt fortalt, kampsystemet er kanonlækkert, der er næsten kun gode ting at sige om spillet. Jeg har næsten ikke oplevet nogen bugs eller glitches, kun et par små grafiske terræn-ting, samt et par stutters fordi jeg havde 4-5 andre programmer kørende samtidig. Om man bruger controller eller tastatur+mus, så kører det bare!

Fuld gang i kampen, det går ikke stille af sig!

Nu ved jeg ikke om jeg så er for krævende, men jeg har spillet historien igennem på 24 timer. Til 400kr og omregnet til fx film, så er det stadig en hel del mere underholdning en 2 timer for 120kr. Jeg kunne måske godt selv håbe på en udvidelse, eller muligheden for at lave et New Game+. Det kunne være fedt at vende tilbage til start og køre det hele igennem som fuldt trænet Jedi!

Men basalt set: Dette er et godt spil. Man SKAL være okay med Souls-like, for at nyde det, men hvis dét kriterium er på plads, behøver man kun være Star Wars fan for at købe spillet om fem minutter!

8 KOMMENTARER

  1. #2 Det er en type af spil, hvor man er nødt til at lære hver enkelt fjende at kende og sekventere sine moves derefter. Det samme gælder puzzle-sekvenser.
    Derudover får man masser af klø og kan respawne steder hvor man har været før, i dette tilfælde er det den seneste meditationscirkel man har benyttet. Alle fjender popper op igen og man skal hele vejen tilbage til hvor man fik prygl, for at samle xp og sådan noget op igen.
    Det er ikke helt så utilgivende som Dark Souls, men kan man godt lide at blive presset, skal man bare skrue op for sværhedsgraden.

  2. #3 kan du nævne et par andre spil, som bruger samme model? Jeg er lidt i tvivl om det er noget jeg har prøvet eller ej. Synes jo det er en del spil, hvor man må ‘lure’ bossen for at finde ud af hvordan man får slag ind.

    #0 På OC3D var de i øvrigt ude med rive mht performance, at spillet er meget CPU tungt og at der er en del sekvenser som trækker FPS så langt ned, at det ødelægger oplevelsen selv på ret kraftige maskiner. Oplevede du slet ikke det?

  3. God anmeldelse!
    Et rigtigt single player spil, hvor kan det ikke lyde bedre i mine øre. Men, har heller ikke været i tvivl om det var et spil jeg skulle have, og min interesse er ikke blevet mindre efter denne anmeldelse.
    Spil for mig er en fed verden, velskrevet singleplayer historie, gode puzzels og kan man så også lege jedi oveni, så er det vidst en sikker vinder!

  4. #4 dark souls serien heh. Det lyder dog til at sværhedsgraden er skruet ned i forhold til dark souls som er bygget udfra det asiatiske marked og deres trang til selvtortur

  5. Rigtig fin anmeldelse som altid, dejlig nem at læse og med masser af relevante og gode pointer.

    Personligt synes jeg ikke om hovedpersonen, han er alt for generisk og ligegyldig og jeg har svært ved at “give a shit” omkring ham, ud over det så er spillet for kort og det irreterer mig altid at man i sine rejser finder områder man ikke kan komme til fordi man ikke har fået den ting unlocked endnu man skal bruge og så skal man huske at man skal tilbage igen for at 100% planeterne, blot for at samle kister som indeholder gejl man godt ville have haft da man spillede det igennem første igang, især fordi der ikke findes en new game+ som du så fint pointere, så hvorfor i alverden skulle jeg gå tilbage og unlocke det når jeg alligevel er færdig med spillet?

    Singleplayer spil i 2019 skal have lidt mere replayabillity efter min mening, man kunne også sagtens have smidt et par planeter mere ind uden det havde skadet noget.

    Men overall har vi at gøre med en sikker vinder, jeg HADER dark souls spil, og selv jeg var rigtig godt underholdt og kom igennem det hele med stor begejstning, min inde star wars fan fik alt det han kunne drømme om…. næsten.

  6. #4 The Surge, fx. Igen et nærkampsspil, hvor fjenden godt kan være temmelig overlegen, men må lade livet over for den menneske spiller, som selvfølgelig (forhåbentlig?) er lidt mere kreativ.
    Der er også mangen en træls kamp jeg har undgået, blot ved at trække fjenden med rundt til jeg kunne lave Force Push og smide dem i afgrunden
    Enhver sejr er en ægte sejr, uanset hvor lusket den opnås!

    #7 Det er netop også replayability der afholder mig fra at kaste en 10’er efter spillet. Hvis der var indhold som det var værd at vende tilbage efter, eller muligheden for at tage på eventyr med den nye bande, så ville replayability være helt i top!
    Jeg er både enig og uenig med dig omkring Cal Kestis. Jeg syntes også han i starten var temmelig generisk og ubemærkelig, men det passer rigtig fint ind i historien. Eftersom han er en Padawan der, på ganske traumatisk vis, har overlevet Order 66, giver det god mening at han prøver at være så nondeskript som muligt. I løbet af spillet synes jeg derfra han udvikler sig fra tapet til person, på en rigtig fin måde.