Konklusion
Kan man acceptere, at Battlefield-ånden kun huserer i spillets motor, men at gameplayet er 100% Star Wars, ligetil og med et altomfattende arkade-feel, vil man både imponeres og underholdes af SWB. Det er visuelt smukt, lyden er fuldstændig fantastisk og universet er gengivet ned til mindste detalje.
![]() | ![]() |
På indholdssiden bydes der på mange forskellige spilmodes, hvoraf kun de to udnytter spillets fulde potentiale og omfang, og desværre får vi kun 4 maps med til disse (dog med et gratis femte på vej efter spillets udgivelse). Samtidig har vi at gøre med et meget simpelt oplåsningssystem for våben og evner, som måske på sigt kan skræmme mere dedikerede spillere væk. SWB er derfor på alle leder og kanter en meget ligetil oplevelse, der formentlig vil underholde den brede folkemængde, men ikke helt nå ud til dem, der værdsætter en kompleks, holdbaseret, semi-realistisk totalkrig.
![]() | ![]() |
Som én stor legeplads fuld af tommetyk Star Wars-stemning og alle de gadgets, våben og helte, vi elsker fra universet, fungerer SWB fremragende. Men sat i kontrast til det fænomenale Battlefield-gameplay, med dertilhørende kompleksitet, teamwork, klasseopsætning og våbennusseri, lever det ikke helt op til standarden. Uanset hvad man er til, vil jeg dog mene, at DICE har gjort et godt stykke arbejde i at forene de to, på trods af, at det måske allerede fra starten var en næsten modstridende målsætning.
| + Fantastisk udført Star Wars-setting + Grafik og lyd i særklasse + Ligetil og bredt favnende gameplay + Mange små detaljer i gengivelsen af universet– Mangler Battlefield-seriens dybde og omfang – Manglende muligheder for samarbejde – For få maps til de vigtigste gamemodes | Score: 7/10 |





























Det er ikke første gang, jeg hører en anmelder snakke om, at der ikke er noget at lave i multiplayer, da man hurtigt låser op for alt udstyr.
Men hvad med bare at spille imod andre spillere?
Er det ikke hele ideen med multiplayer: At udfordre sig selv imod andre mennesker?
Har der været unlocks med i multiplayer for længe til, at det stadig er konkurrencen imod andre folk, der tiltrækker?
Det er meget længe siden, jeg har givet den gas med multiplayer i et FPS, så måske har mentaliteten ændret sig, men hvis man kun spiller for at låse op for et våben, hvorfor så spille? Hvad skal man brug de nye våben til, hvis man ikke har tænkt sig at spille videre, når man har dem?
Dette er mest af alt et spørgsmål om, om det er sjovt nok bare at grille andre mennesker uden at have unlocks dinglende som motivation.
#1 Jeg købte spillet lettere modvilligt, men jeg har sgu hygget mig med det hele weekenden
Og for første gang siden Modern Warfare 1 spiller jeg rent faktisk bare for hyggens skyld. Efter jeg har fået min jumppack og låst alle tre kort op, så har jeg ikke skænket unlocks én eneste tanke.
Gameplayet er så tyndt og simpelt, at de uden problemer kan give den gas med det mest basale kit, og det er faktisk forfriskende.
Faktisk er jeg gået så langt som til at sige, at jeg er ligeglad med at vinde. Jeg rollespiller det langt mere for at få nogle fede situationer. Det har jeg aldrig gjort før, da scoren og “unlocks” og ranglister har betydet enormt meget.
Men grundet Battlefront er ekstremt casual, kan jeg smide trangen til at høste point og bare nyde det og svælge i vild Star Wars nostalgi.
Når det er sagt, så tror jeg dog, at jeg efter weekendens spilleri nok er ved at være færdig med spillet. Har nok 10 timers multiplayer. Og der er ikke så meget mere at komme efter.
Min største kritik er nok, at banedesignet er E L E N D I G T !
Hoth er overhovedet ikke sjov at spille, og den undgår jeg som pesten. Og alt for mange af de andre baner er bygget op omkring røvkedelige flaskehalse.
Det er bare overhovedet ikke sjovt, når der står 20 stormtroopers i den ene ende af gangen og 20 rebel scums i den anden ende og kaster granater efter hinanden.
Derfor er jeg faktisk gået tilbage til at spille team death match og de andre modes uden objectives. For med et crappy banedesign føler jeg, at de objective baserede spiltyper er ret uduelige.
#2 – Lyder som en dyr fornøjelse
Holder fast i planen om at købe det en skønne dag på tilbud
Nu skal jeg ikke gå i små sko, men er der ikke reload med, i den forstand at våben bliver for varme? Det synes jeg da sådan set er en fin måde at give en lille begrænser på. Man har jo aldrig set dem reloade i filmene… (omend jeg heller ikke mener at have set våben blive for varme…)
#4 Det er fordi Stormtroopers altid dør før de overhovedet når til overophedningspunktet
#1 Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er sære tider vi befinder os i, og at der bestemt er gået et eller andet tabt, i det vi i dag bekymrer os enormt meget om mængden af indhold, i stedet for blot at nye oplevelsen og indlevelsen.
Men jeg synes også, at det er vigtigt at huske på, at unlocks og deslige ikke kun er til for at agere gulerod, men rent faktisk også bidrager enormt til kompleksiteten og dermed mulighederne for at tilpasse og “finde sig selv” i et spil. Man kunne måske argumentere for, at man så ligeså godt kunne have alt låst op fra starten af, men så tror jeg også, at mange spillere ville blive for overvældede over det manglende fokus.
Når det så er sagt, drømmer jeg stadig om det spil, der tør tage kampen op mod “mere-vil-have-mere”-kulturen og vender op og ned på alt, hvad vi forstår ved fremgang. Man starter med ufatteligt mange uspecialiserede og dermed ineffektive evner, og finder langsomt fokus og dermed voldsom styrke i løbet af spillet, ved at sortere alt det unødvendige. Dét kunne være smukt!
#2 Jeg ved ikke, om jeg vil kalde banedesignet elendigt. For jeg synes egentlig det er ret fedt og Star Wars-agtigt, at konflikterne snævrer sig ind på udvalgte områder, i stedet for vanvittigt spredte grupper af soldater, der breder sig over hele mappet, og ikke rigtig giver fornemmelsen af store slag. Det hører mere til i BF, synes jeg.
Men jeg kan sagtens forstå frustrationen over de ofte tilfældige shootouts, hvor alle skyder i blinde i samme retning. Jeg løber som regel bare en anden vej, når jeg støder på disse fusterclucks.
#6:
Det ville også være interessant, men man kan strække levetiden meget længere, hvis man ikke laver valgfrie stier, men i stedet tvinger folk igennem en lineær række af våben.
Det vil mange sikkert argumentere, at FPS-klasser fra f.eks. Battlefield allerede gør, men det mangler helt klart stadig specialisering. Det gav ingen mening i f.eks. Bad Company 2, at man skulle igennem diverse automatvåben for at åbne for forskellige snigskytterifler.
Er sgu godt underholdt, men savner nu lidt det med at kunne lave teams
Kunne være fedt hvis de begyndte at sælge spil de selv havde gennemført på forhånd. Så kunne man bare købe spillet og have det uden at behøve bruge sin tid på det.
Jeg har ikke hørt ret meget godt om det her spil, fra anmeldere (Fx. TB og et par andre)
umiddelbart er det ihvertfald ikke et spil for mig.
derudover står der EA på kassen og dem har jeg jo boycuttet, og det står jeg inde for!