Star Wars-feberen nærmer sig sit klimaks og enhver, der følger bare en lille smule med, ved, at der d. 16. december kommer til at være meget, meget travlt i biograferne verden over. Ventetiden kan være ulidelig, og derfor har DICE været så venlige at strikke et nyt eksemplar sammen af Battlefront-serien, som vi sidst så slå sine folder under PS2-æraen. Hvordan fungerer dette nye kapitel i moderne klæder?

Overdådigt førstehåndsindtryk

Mine forventninger op til Star Wars: Battlefronts release har været aldeles håbefulde og uspolerede, da jeg ikke har været blandt de mange, der har kastet sig over betaen. Ikke fordi jeg ikke havde lyst eller var nysgerrig, men simpelthen fordi der har været så mange andre fede titler at spille. Og det var med formodningen om en fuldfed Star Wars-oplevelse, med den sublime Battlefield-engine snurrende i motorrummet, at jeg satte mig ned, iført min Jedi-morgenkåbe og med mit Stormtropper-krus ved siden, og gik i krig med DICEs seneste udspil.

BilledeBillede

Førstehåndsindtrykkene var voldsomme og mange! ”Hold nu kæft, hvor er det fedt det her!”, har jeg med al tænkelighed udbrudt dusinvis af gange, de første par timer af min karriere som både fodsoldat, AT-AT styrmand, X-Wing pilot, Jedi og hvad jeg nu ellers har påtaget mig af roller. For ligesom Battlefield-serien, byder SWB på kæmpemæssig variation i moment-to-moment gameplayet. Og det hele spiller sublimt sammen og leverer en helhedsoplevelse og en totalkrigsfornemmelse, som ingen andre spil formår.

BilledeBillede

De første 4-5 timer går igen og igen med at forundres over den sublime genskabelse af Star Wars-universet, med alle de rigtige våben, fartøjer, lyde og karakterer, som er gengivet ned til mindste detaljer og med stor kærlighed for det oprindelige materiale. Og med et konstant underliggende feel og præg af Battlefield-mekanikkerne, er det svært ikke umiddelbart at elske SWB. Men som alle andre gode ting her i verden, har alt en ende. Og i det her tilfælde rammer enden på morskaben lidt for tidligt.

10 KOMMENTARER

  1. De sidste 10 timer har føltes som ét langt grind, hvor jeg blot samler ressourcer ind for at låse op for det resterende udstyr.

    Det er ikke første gang, jeg hører en anmelder snakke om, at der ikke er noget at lave i multiplayer, da man hurtigt låser op for alt udstyr.

    Men hvad med bare at spille imod andre spillere?

    Er det ikke hele ideen med multiplayer: At udfordre sig selv imod andre mennesker?
    Har der været unlocks med i multiplayer for længe til, at det stadig er konkurrencen imod andre folk, der tiltrækker?
    Det er meget længe siden, jeg har givet den gas med multiplayer i et FPS, så måske har mentaliteten ændret sig, men hvis man kun spiller for at låse op for et våben, hvorfor så spille? Hvad skal man brug de nye våben til, hvis man ikke har tænkt sig at spille videre, når man har dem?

    Dette er mest af alt et spørgsmål om, om det er sjovt nok bare at grille andre mennesker uden at have unlocks dinglende som motivation.

  2. #1 Jeg købte spillet lettere modvilligt, men jeg har sgu hygget mig med det hele weekenden

    Og for første gang siden Modern Warfare 1 spiller jeg rent faktisk bare for hyggens skyld. Efter jeg har fået min jumppack og låst alle tre kort op, så har jeg ikke skænket unlocks én eneste tanke.

    Gameplayet er så tyndt og simpelt, at de uden problemer kan give den gas med det mest basale kit, og det er faktisk forfriskende.

    Faktisk er jeg gået så langt som til at sige, at jeg er ligeglad med at vinde. Jeg rollespiller det langt mere for at få nogle fede situationer. Det har jeg aldrig gjort før, da scoren og “unlocks” og ranglister har betydet enormt meget.

    Men grundet Battlefront er ekstremt casual, kan jeg smide trangen til at høste point og bare nyde det og svælge i vild Star Wars nostalgi.

    Når det er sagt, så tror jeg dog, at jeg efter weekendens spilleri nok er ved at være færdig med spillet. Har nok 10 timers multiplayer. Og der er ikke så meget mere at komme efter.

    Min største kritik er nok, at banedesignet er E L E N D I G T !

    Hoth er overhovedet ikke sjov at spille, og den undgår jeg som pesten. Og alt for mange af de andre baner er bygget op omkring røvkedelige flaskehalse.

    Det er bare overhovedet ikke sjovt, når der står 20 stormtroopers i den ene ende af gangen og 20 rebel scums i den anden ende og kaster granater efter hinanden.

    Derfor er jeg faktisk gået tilbage til at spille team death match og de andre modes uden objectives. For med et crappy banedesign føler jeg, at de objective baserede spiltyper er ret uduelige.

  3. #2 – Lyder som en dyr fornøjelse

    Holder fast i planen om at købe det en skønne dag på tilbud

  4. Nu skal jeg ikke gå i små sko, men er der ikke reload med, i den forstand at våben bliver for varme? Det synes jeg da sådan set er en fin måde at give en lille begrænser på. Man har jo aldrig set dem reloade i filmene… (omend jeg heller ikke mener at have set våben blive for varme…)

  5. #1 Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er sære tider vi befinder os i, og at der bestemt er gået et eller andet tabt, i det vi i dag bekymrer os enormt meget om mængden af indhold, i stedet for blot at nye oplevelsen og indlevelsen.

    Men jeg synes også, at det er vigtigt at huske på, at unlocks og deslige ikke kun er til for at agere gulerod, men rent faktisk også bidrager enormt til kompleksiteten og dermed mulighederne for at tilpasse og “finde sig selv” i et spil. Man kunne måske argumentere for, at man så ligeså godt kunne have alt låst op fra starten af, men så tror jeg også, at mange spillere ville blive for overvældede over det manglende fokus.

    Når det så er sagt, drømmer jeg stadig om det spil, der tør tage kampen op mod “mere-vil-have-mere”-kulturen og vender op og ned på alt, hvad vi forstår ved fremgang. Man starter med ufatteligt mange uspecialiserede og dermed ineffektive evner, og finder langsomt fokus og dermed voldsom styrke i løbet af spillet, ved at sortere alt det unødvendige. Dét kunne være smukt!

    #2 Jeg ved ikke, om jeg vil kalde banedesignet elendigt. For jeg synes egentlig det er ret fedt og Star Wars-agtigt, at konflikterne snævrer sig ind på udvalgte områder, i stedet for vanvittigt spredte grupper af soldater, der breder sig over hele mappet, og ikke rigtig giver fornemmelsen af store slag. Det hører mere til i BF, synes jeg.

    Men jeg kan sagtens forstå frustrationen over de ofte tilfældige shootouts, hvor alle skyder i blinde i samme retning. Jeg løber som regel bare en anden vej, når jeg støder på disse fusterclucks.

  6. #6:
    Det ville også være interessant, men man kan strække levetiden meget længere, hvis man ikke laver valgfrie stier, men i stedet tvinger folk igennem en lineær række af våben.

    . Man starter med ufatteligt mange uspecialiserede og dermed ineffektive evner, og finder langsomt fokus og dermed voldsom styrke i løbet af spillet, ved at sortere alt det unødvendige. Dét kunne være smukt!

    Det vil mange sikkert argumentere, at FPS-klasser fra f.eks. Battlefield allerede gør, men det mangler helt klart stadig specialisering. Det gav ingen mening i f.eks. Bad Company 2, at man skulle igennem diverse automatvåben for at åbne for forskellige snigskytterifler.

  7. Kunne være fedt hvis de begyndte at sælge spil de selv havde gennemført på forhånd. Så kunne man bare købe spillet og have det uden at behøve bruge sin tid på det.

  8. Jeg har ikke hørt ret meget godt om det her spil, fra anmeldere (Fx. TB og et par andre)

    umiddelbart er det ihvertfald ikke et spil for mig.

    derudover står der EA på kassen og dem har jeg jo boycuttet, og det står jeg inde for!