Et must for Trekkies

Derefter udfolder plottet sig ganske stille og roligt på god gammeldags Star Trek maner, jo flere missioner du får kæmpet dig igennem. Det viser sig at de videnskabsmænd man redder i mission et har forsket i et hemmeligt våben de havde opdaget. Derudover er nogle af videnskabsmændenes kolleger taget af sted for at møde et af føderationens rumskibe, “Leyte Gulf”. Da man sætter efter Leyte Gulf viser det sig at hele besætningen er blevet til nogle foræddere (der skal dø), kontrolleret af noget mystisk. Forædderiet har spredt sig til Starfleets top, kontrolleret af den onde Admiral Quay. Og så går det ellers hu hej vilde dyr derud af med at komme til Starfleets hovedkvarter på Jorden for at få forhindret de onde i at vinde.


Lave opløsninger gør det ikke lettere


Interfacet er tungt og ufleksibelt, specielt når man scroller rundt med sit vindue og stopper skøjter vinduet rundt hvilket er uheldigt i kampsituationer, da man ofte bliver nødt til at have det store overblik. Dog er der en pause-funktion, hvor man kan planlægge alt ned til mindste detalje, eksekvere og så pause igen, men det tager desværre det hektiske ud af realtime.


Opløsning er der ikke mulighed for at ændre på, man er dømt til at spille i 640×480 og jeg mener, helt ærligt, med min 19″ skærm og mit Geforce 2 vil jeg altså gerne have lov til at spille i bare en lidt højere opløsning.


Mine soldater larmer ikke når de går? De laver simpelthen ingen lyd, hverken når de går, løber eller sniger sig.


De briefings der er forud for missionerne er for uklare og løst definerede, lyt til et godt råd og tag altid de soldater med der anbefales, for du aner nemlig ikke hvad du skal før du bliver beamet ned.


Spillet er mest for hardcore Trekkies


Som noget nyt er der ud over at se hvad fjendernes synsfelt dækker nu også blevet mulighed for at slå en visualisering af lyden til så man kan se hvor meget ens soldater larmer når man sniger sig om bag den lidt sløve vagt og kanøfler ham med et “vulcan nerve pinch”. Dette er også meget rart når man nu ikke kan høre at de larmer – man kan i det mindste se det.

Feel’et omkring spillet er meget Star Trek’sk og fans af universet skal nok holde af spillet. Men for alle os andre dødelige er der bare ikke nok værdi for pengene. Away Team prøver virkelig, men det slår desværre fejl.

+ Følelsen af at snige sig helt tæt på en fjende og nerve-pinche ham.
+ Meget trekkie

Interfacet er for tungt
Ingen mulighed for at pille ved opløsning
Ingen fodtrin

Score:
6/10

1 kommentar