Indledning
SSX kan beskrives som snowboardingens svar på Tony Hawk serien. Der har ikke været nogen seriøs konkurrence i form af andre ordentlige snowboardspil til PS2. Så EA BIG kunne egentlig bare hvile på laurbærrene, og lave en omgang rutine arbejde. Dette er heldigvis ikke tilfældet. Der er tale om et lækkert, veldesignet og friskt spil.
For det første har udviklerne skævet til det mere løse og åbne gameplay i GTA. I SSX 3 er der 3 bjergtinder at køre på. På disse er der forskellige løb og udfordringer. Man kan vælge at køre løbene, men man kan også vælge bare at cruise ned af bjerget. Dette kan tage helt op til 10-12 minutter uden loadetid ! Tinderne er bygget op med transportpister, lifte og diverse forhindringer. Der er også penge og udfordringer at finde alle steder på bjerget. Dette medvirker at man kan køre og hygge sig på alle baner på bjerget uden andet mål end, at få lidt frisk bjergluft ind i stuen. Denne “afslapnings-mode” fungerer utroligt godt. For dem der har prøvet en rigtig snowboardferie, kan det siges at spilleoplevelsen gengiver ferieoplevelsen fremragende. Det er selvfølgelig ikke det samme, men det tætteste man kan komme, uden selv at være der.
Grafik og lyd
Grafikken er virkelig god. Følelsen af fart og bjergets stejlhed er perfekt genskabt. Der er stort set ingen grafikfejl at finde i SSX 3. Det eneste lille luksusproblem er at træer og klipper nogle gange stiller sig i vejen for kameraet, så man ikke kan se sin mand. Lydsiden er også lækkert lavet. Der er stor forskel på lyden efter om man kører på is, piste eller puddersne. Soundtracket er helt i tidens ånd lavet af rigtige bands. Dette slår klart den elendige musik i SSX 1, men bliver alligevel trættende i længden. De forskellige kørere kommer med kommentarer på vej ned af bjerget. Disse skulle ramme ånden i snowboarding. Desværre er der ramt forbi, medmindre man tror at alle snowboardere har en IQ på 60.































Ska da ikk ødelægge “samlingen” af ssx spilene, så det skal da købes .. ser mega godt ud.
Fik det som en forsinket føsdags gave fra min kære onkel… Køb det uden tøven! Det er så koloenormt i fohold til SSX1 og Tricky. MEGA OMFATTENDE SÅ MAN IKKE FATTER DET!!!
Kewl, men lidt nedtur der ikke er gjort mere ud af den online mode… Kan være jeg skal have det til Xbox i stedet, der skulle både være mere grafisk guf og kortere load tider…