Spider-Man har spundet sine spind i adskillige år, og de uerfarne High School-år er for længst overstået. Det er college-tiden sådan set også. Peter Parker og Mary ”MJ” Jane er ikke længere kærester, og der er kun en enkelt superskurk tilbage i New York. Men hvad mon der sker, når Spider-Man smider Kingpin i fængsel? Læs vores kæmpestore anmeldelse og få svaret.

Slap bare af – spillet er godt. Meget godt!

Ja, du kan bare tage det roligt. For Insomniac Games har styr på deres Spider-Man. Alt fra kampsystemet til historien og fra grafikken til lyden spiller bare max. Og ja, sving-mekanikkerne er super gode! Tldr: Spillet er hamrende solidt. Derfor kan du trygt læne dig tilbage i dit yndlings gamersæde og læse hele anmeldelsen fra ende til anden uden at stresse. Spillet udkommer alligevel først om nogle dage … såfremt du altså læser dette den 4. september 2018.

Den tunge arv fra 2004

Superhelte-genren nåede helt nye højder for mange, inklusiv mig selv, i 2004, hvor Treyarch leverede det første spil nogensinde, der virkelig formåede at indfange en superhelts fantastiske evner. Med en fysikbaseret svingmekanik var konsoludgaven af Spider-Man 2: The Game et spil, der trodsede alle forventninger. På flere måder. For det første var det et spil baseret på en stor Hollywood-film. Og sådanne spil havde for vane at være hamrende elendige ”cash grabs”. For det andet leverede spillet den perfekte superhelte-følelse, hvilket ingen spil inden da havde formået. Og nok kun Rocksteady’s Batman-serie har formået efterfølgende.

Rolig nu! Du må ikke få et hjertestop. Billedet er fra Spider-Man 2: The Game tilbage fra år 2004. Vi er da kommet lidt langt de sidste 14 år, er vi ikke?

Siden dengang har intet spil været bare tæt på at videreføre den fantastiske sving-mekanik og fornemmelse af frihed, som Spider-Man 2: The Game gav os. Det er dog ikke fordi, at der har manglet Spider-Man spil. Tæller vi håndholdte titler med, er der udgivet hele 12 Spider-Man spil imellem Treyarchs mesterværk fra 2004 og så Insomniac Games’ Spider-Man her i 2018. Jeg spillede samtlige af de store konsollers udgivelser (på Xboxerne og PlayStationerne). Alle som en var skuffelser, og ingen svingede sig op til det høje niveau, som vi fik i 2004.

Men hvad så nu?

Med en start som mangeårig og erfaring som Spider-Man, er det en ganske anden start på eventyret, end den vi har set i de sidste tre generationer på det store lærred, hvor Toby Maguire, Andrew Garfield og senest Tom Holland har taget de første spæde sving som ”The Friendly Neighbouhood Spider-Man”.

Peter Parker har nemlig været Spider-Man i adskillige år, og har rigelig erfaring med diverse superskurke. Derfor er spillets første mission også – lidt overraskende – en længere lineær affære, hvor Kingpin skal stoppes. Og stoppet bliver Kingpin da også, kan jeg vist godt afsløre, uden at ødelægge for meget. Men New York uden Kingpin til at styre den kriminelle underverden skal vise sig at blive Spider-Mans værste mareridt.

Spider-Man har holdt et vågent øje over New York igennem mange år. Han er bestemt ingen grønskolling, hvilket er meget forfriskende. Også selv jeg er holder meget af skabelseshistorier med superhelte.

Ikke Spider-Mans oprindelseshistorie

Jeg er en hund efter historier, hvor superhelte opdager deres kræfter og langsomt bliver stærkere og stærkere. Men den fase er Peter Parker stort set færdig med. Men vi får alligevel en oprindelseshistorie. Det er bare ikke på de godes side, denne finder sted. Grundet en ganske streng embargo må vi ikke nævne mange navne, men jeg kan nu godt fortælle lidt om det arme menneske, der langsomt men sikkert udvikler sig fra undertrykt geni til vanvittig superskurk i løbet af spillets velskrevne historie.

Insomniac Games har skabt en skurk, som fremstår menneskelig og sympatisk. De bedste skurke, er skurke hvis motiver og mål er forståelige og velmenende. Og sådan en skurk får vi leveret på fornem vis i Spider-Man. Der går ikke mange øjeblikke, før du givetvis vil gennemskue, hvem den skurk er, hvis du bare kender lidt til Spider-Mans univers. Men det gør absolut ikke oplevelsen ringere. For spillet tager sin tid med at skabe denne skurk, og flere gange regner man da også med, at ”SÅ! Nu krakelerer masken”. Men det gør den ikke i lang tid. Men når det så først slår klik, så stikker det heldigvis også helt af, både med gameplayet og selve historien.

Der er adskillige intense kampe imod både store og små skurke. Boss-kampe er ofte et element, som jeg ikke holder af, men Insomniac Games har gjort et fortrinligt stykke arbejde med at gøre netop disse underholdende.

Menneskelige historier med velskrevne karakterer

Hvis man skal pege på én ting, som fungerer ekstra godt på den fortælletekniske side i spillet, så er det Insomniac Games’ evne til at skrive menneskelige og realistiske karakterer rige på særegenheder og personlighed.

Min yndlingskarakter blev hurtigt ham, som jeg rent faktisk ventede mig mindst fra. Miles Morales. Karakteren blev først skabt i 2011 til Ultimate Marvel, som kører sideløbende men separeret fra Marvel Universe, hvor han rent faktisk overtager rollen som Spider-Man. Men her i spillet er han dog en helt almindelig og ganske menneskelig ung knægt. Miles Morales er en virkelig fantastisk karakter, der efter store personlige tab bliver viklet ind i Spider-Mans kamp for New York. Hans gå-på mod og meget ærlige væsen placerer ham hurtigt i Spider-Mans inderkreds, og Morales indtager allerede her den spæde rolle som Spider-Mans lærling.

Stik imod al forventning kom jeg til at holde af knægten, der hurtigt får sig indyndet hos både Aunt May og Peter Parker såvel som Spider-Man.

Ekskæreste-kvababbelser

Forholdet mellem MJ og Peter Parker fylder meget. Også selvom de ikke længere er kærester. De gik selvfølgelig fra hinanden, da Peter Parkers liv som Spider-Man ikke gør det nemt at være kærester. Især ikke når MJ er ekstrem dygtigt og nysgerrig ”undersøgende journalist”, der altid sætter sig selv i farlige situationer.

Hele spillet imellem Peter Parker og MJ rammer virkelig plet, hvis man selv har prøvet at bryde med en kæreste, og derefter stadigvæk være tætte venner. Peter Parker har ikke sådan ”rigtigt” forstået deres brud, og han er ikke helt sikker på, hvordan han nu skal forholde sig til MJ. Det giver anledning til en del sjove situationer, hvor mange af dem virkelig rammer plet.

En sjov sidenote er, at jeg slet ikke brød mig om karakterernes udseende, da jeg startede på spillet. 50 timer senere holder jeg sindssygt meget af dem begge, og deres lidt kiksede ekskæreste-kemi virker ofte skræmmende realistisk og fungerer derudover enormt godt.

God historie og er ikke bange for at slå hårdt

Aunt May spiller selvfølgelig også en større rolle i spillet, og selvom hun ikke er så meget med som MJ og Miles Morales, er hun en trofast klippe i et ellers fantastisk og meget lidt jordnært gameplay. Derudover får vi gamle kendinge som Norman Osborne, der nu er borgmester i New York og J. Jonah Jameson, der desværre er degraderet til en sølvpapirshat-bærende radiovært, der med små radiostykker finder nye måder at sværte SPider-Mans navn på.

Som forventet er spillet er proppet med kendte og mindre kendte karakterer, og de fleste får deres velfortjente plads i rampelyset. Hvad jeg ikke forventede, var Insomniac Games’ evne til at overraske hele vejen igennem historien, og de er skam heller ikke bange for at fjerne store roller helt fra spillepladen!

Aunt May spiller en central rolle i Peter Parkers liv. Hun bestyrer et center for hjemløse, hvor Peter også bruger meget af sin sparsomme fritid, når han ikke blæser hen over gader og stræder som Spider-Man.

Frihed og fart over New Yorks avenuer

Det vigtigste element i spillet er utvetydigt svingmekanikkerne. Det er lige præcis her, at alle spil siden Spider-Man 2: The Game har fejlet. Og det er lige præcis her, at Insomniac Games brillerer!

Spider-Mans net sætter sig på bygninger, tjek. Du kan ikke svinge, hvor der ikke er noget at sætte nettet fast på, tjek. Der er fysik og momentum-baseret svingeri, tjek. Disse tre ting fungerer simpelthen bare, som du forventer. Du kan ikke bare svinge dig gennem Central Park, og ej heller ud over vandet omkring Manhattan.

Svingeriet er enormt strømlinet. Både let at lære og relativt let at mestre efter et par timer. Du skyder et net ud med R2, hvorefter Spider-Man begynder sit sving. Alt efter hvor i buen du slipper nettet, vil Spider-Man så flyve i den retning, som han havde. Slipper du eksempelvis i bunden, vil han få masser af fart på og skyde hurtigt fremad. Slipper du på vej opad, får du mere højde på, men ikke så meget fart fremad. Systemet er meget let at forstå, og det fungerer bare, som det skal, og som du forventer.

Sving-mekanikken er uden skyggen af tvivl det absolut vigtigste element i ethvert Spider-Man spil. Intet spil har formået at følge med Treyarch mesterværk fra 2004. Men her i 2018 har vi endelig fået en værdig tronarving!

Der er selvfølgelig massevis af andre muligheder, og jeg har tænkt mig at gennemgå dem alle en efter en, da 90% af nydelsen af Spider-Man netop er, hvordan han kommer rundt imellem de høje huse i New York. Så hæng fast og læs med.

For at skabe mere fart i dit sving, kan du også lade Spider-Man falde ekstra hurtigt, inden selve svinget. Ved at klikke venstre joystik ned, vil Spider-Man styrtdykke imod asfalten. Det ser både vildt blæret ud, og så er det muligt at katapultere den lille edderkop ekstremt langt eller meget, meget højt op med den ekstra fart. Det er en super fed fornemmelse at bruge styrtdykket sammen med svingene til at komme lynhurtigt rundt.

Du kan på ethvert tidspunkt afbryde et sving ved at trykke på ”O” eller ”X”. ”O” laver en undvigemanøvre til en af siderne og ”X” er et regulært hop, noget som også kan bruges til at få Spider-Man endnu længere fremad eller opad. Svinger du meget tæt på byginger, hvilket du meget ofte gør, kan du endda holde ”O” nede for at lade Spider-Man autosvinge 90 grader rundt om hjørner. Det er en meget brugbar og super sej lille detalje, der også virker, når Spider-Man sprinter henad en væg.

Uden tøjler og helt ustoppelig

Insomniac Games’ mål har været, at gøre Spider-Man ustoppelig. Ikke i kampsituationer, men i forbindelse med hans bevægelse igennem New York. Og det har de gjort rigtig godt. For det første er svingeriet meget nemt at gå til, og Spider-Man ”glider” selv af bygninger, hvis man da ikke lige smasker direkte ind i en væg. Det hele er enormt brugervenligt, dog uden at være forsimplet og alt for let.

Ud over selv svingeriet, kommer du helt sikkert til at bruge hans evne til at hoppe lynhurtigt hen til specifikke punkter. Alle kanter, rækværk, hegn og andre horisontale flader samt punkter som spir, flagstænger, trætoppe, lygtepæle og antenner er forankringspunkter. Ved at trykke R2+L2 “zipper” Spider-Man lynhurtigt hen til et punkt og sætter sig der. Du har hele tiden et lille sigtekorn, der altid viser dig, hvor Spider-Man kan sætte sig. Sigtekornet er ikke generende, og det bliver hurtigt bare en del af billedet. Og det er meget brugbart. Både når du skal skifte retning, holde momentum (især steder uden høje huse) og hvis du skal bevæge dig meget specifikt rundt, hvilket er vigtigt i stealth-situationer.

Jeg har spenderet timer på bare at svinge rundt og se på New York. Og samle diverse ting ind, selvfølgelig. Nu slår det mig faktisk, at jeg ikke har brugt fast travel én eneste gang!

Skal du holde momentummet oppe kan du trykke ”X”, lige inden Spider-Man sætter sig. Det får Spider-Man til at sætte af med det samme og lave et super langt hop, som endda kan opgraderes senere hen til at blive endnu længere.

Den første opgradering, jeg vil anbefale, er dog ”charged jump”. Her holder du ”X” nede sammen med R2. Jo længere du holder knapperne nede, desto højere vil Spider-Man hoppe. Det kan enten være lige opad, hvis du står stille, eller et langt spring fremad i fuld spring. Det er umådeligt tilfredsstillende, og det er uden tvivl den fedeste opgradering, du kan få fingre i!

Små detaljer runder de mange muligheder af

Der er stadigvæk en del ting endnu, så hold lige fast. Hvis Spider-Man falder, og falder langt, så laver han blot et rullefald. Det kan måske virke lidt underligt, at der ikke er nogen form for faldskade, men i gameplaysituationer har jeg været glad for, at man bare kan spille videre, som om intet er hændt.

Spider-Man lander oftest i et rullefald. Herfra kan en opgradring hjælpe med at holde momentum ved at trykke ”X” i de splitsekunder rullefaldet finder sted. Det får Spider-Man til at hoppe langt og højt efter rullefaldet.

Der er også mulighed for mere jordnær parkour. Det gøres blot ved at holde R2 inde, og så vil han selv hoppe og springe rundt, over og under diverse objekter på gader, stræder og hustage. Det er faktisk ikke noget, som jeg brugte så meget, da man oftest svinger sig rundt. Men det er super flot animeret og gennemført lavet.

En opgradering gør det muligt for Spider-Man at lave tricks i luften. Det giver dig endnu mere XP … og det ser ekstremt sejt ud. Det er jo en win-win situation.

Den sidste mulighed, fortalte spillet mig slet ikke om. Der er nemlig en indbygget slowmotion mode, som er enormt belejlig at bruge i både kamp og svingeri. Ved at holde L2 inde, sænkes farten på tiden og alt går i slowmotion. Du får også et sigtekorn op, der gør det nemmere at sigte dine net eller en af de mange gadgets, Spider-Man har til rådighed.

Skal jeg komme med tre mindre kritikker, skulle det være manglen af en ”boost” mulighed, når Spider-Man svinger. Jeg mindes at det fantastiske spil fra 2004 åbnede op for en mulighed, hvor Spider-Man kunne få mere momentum under selve svinget ved at trykke på en knap. Den mulighed kunne man godt savne, og jeg er faktisk sikker på, at det ville gøre svingeriet endnu federe. Den anden mulighed, som jeg gerne så, var muligheden for at lave det vildt blærede ”slingshot move”, hvor Spider-Man skyder to net ud, trækker sig selv tilbage og derefter lader sig katapultere langt fremad. Sidst men ikke mindst ville jeg gerne kunne svinge mig 360 grader rundt, hvis nu farten blev høj nok. Det er tre små ting, som kunne gøre spillet lidt federe.

Men for at sætte det lidt i perspektiv, så brugte jeg ikke spillets fast travel-system én eneste gang i de nu 50 timer, som jeg efterhånden har lagt i spillet. Det var faktisk først efter jeg skrev ovenstående afsnit omkring svingeriet, at jeg måtte ind og afprøve fast travel-systemet. Det er simpelthen bare så fedt at svinge sig rundt, at jeg aldring nogensinde skænkede det en tanke. Når det så er sagt, så er spillets fast travel-system mega sejt lavet. Så det skal du altså selv prøve!

Mere adræt end flagermusen

Ud over at svinge rundt, så fylder kampsystemet naturligvis også rigtig meget i Spider-Man. Kort beskrevet er det endnu en udgave af skampsysetmet, som er velkendt fra Batman: Arkham-serien. Omringet af et utal af fjender, peger du Spider-Man i et retning og angriber den vej kombineret med et spidersense-system, der gør det relativt simpelt at undvige slag og skud.

Jeg vil vove den påstand, at systemet passer langt bedre til Spider-Man, der er den mest adrætte fighter sammenlignet med Batman. Det virker i hvert fald mere naturligt for Spider-Man at hoppe rundt imellem fjenderne.

Her har vi at gøre med at kampsystem, der er meget let at lære, men svært at mestre fuldt ud. Men langt fra umuligt. Der er fire elementer i systemet, som alle spiller en stor rolle. Vi har slag og spark, vi har angreb med net, så er der undvigemanøvrerne og så Spider-Mans mange gadgets.

En af mine yndlings-manøvrer … at hive et eller andet tungt ned over skurkene. Det er bare enormt tilfredsstillende, og heldigvis løber New York ikke tør for stilladser lige med det samme.

Skal du virkelig brillere, handler det om at kombinere så mange af elementerne som overhovedet muligt. Især senere hen i spillet, hvor fjender ikke bare har køller, skjold og håndvåben, de kommer også med raketkastere, jetpacks, håndgranater og voldsomme Area of Attack-angreb.

SpiderMans edderkoppesans advarer om snarlige angreb, og times de perfekt, åbner det ofte op for effektive modangreb. Det kræver lynsnar timing at perfektionere dette, men der er gode indikationer på skærmen om, hvornår du skal dukke dig.

Kamp i luften spiller også en stor rolle, da Spider-Man har mulighed for at slå eller hive fjenderne op, hvorefter der åbnes helt nye muligheder. Vil du bare lammetæve dem i et par sekunder, imens de hænge hjælpeløse i luften? Vil du svinge ind i dem og sparke dem ud over en bygning? Vil du sætte af fra fjenden i luften og komme endnu højere op, for derefter at hamre hårdt ned i jorden på de andre fjender? Vil du tyre fjenden ned i jorden og vælte de andre som kegler? Der er SÅ mange muligheder, og disse er bare, hvis du får fjenden løftet op i luften.

Flere gadgets end Gothams kappeklædte hævner

Peter Parker er et vaskeægte geni, og hans evner bliver også brugt til at bygge en masse brugbare gadgets. Der er mulighed for at bruge hurtigskydende net til at vikle fjenderne ind, hvorefter de kan svinges rundt og kastes væk. Du kan skyde større net afsted, som ofte sætter fjenderne fast på væggen. Du kan kaste bomber, der vikler flere fjender ind i net, hvilket er enormt effektivt til de situationer, hvor der er overvældende mange fjender. Du kan også kaste netminer, der først udløses, når en fjende kommer tæt på. Disse kan placeres på gulve, vægge og lofter og er ekstremt underholdende at bruge i stealth-situationer.

Du kan få net med strøm i, små strømskydende hjælperobotter, en slags ”force push, der sender fjenderne flyvende og endda en mine, der løfter holder fjenderne oppe i luften.

Disse gadgets skal købes i løbet af spillet ved hjælp af de mangle forskellige samleobjekter, som jeg kommer ind på lidt senere. Men vær vis på, at udvalget er omfattende og underholdende!

En ansigtsmaske af edderkoppespind. Jeg har lagt tusindvis af disse i mine mange timer med Spider-Man. Mon de overhovedet sætter pris på mit dermatologiske arbejde?

Evigt udfordrende

Som du måske kan forstå, så har kampsystemet et væld af facetter og muligheder. De første par timer med spillet kan ærlig talt virke en smule overvældende. Især da du bliver smidt direkte ud i et angreb på Kingpins base. Men de basale ting som slag og spark samt undvigemanøvrerne vil hurtigt falde dig naturligt. Og derefter har du god tid til at blive dus med de forskellige elementer.

Efter mere end 50 timer med spillet følte jeg mig nærmest ustoppelig. Og selv svære kampe med et væld af opgraderede fjender og bonus-objekter så som at opnå en combo på 65 uden at blive ramt var ganske overskuelige. Men ustoppelig er og bliver Spider-Man dog ikke. For selv med en fuldt opgraderet Spider-Man kan selv to til tre slag eller skud dræbe ham på stedet. Hurtig, adræt men evigt sårbar!

Med mindre du låser op for den dragt, der gør ham usårlig …

Den bedste kostumefest nogensinde

Noget som spillet formår at gøre virkelig godt, er belønninger for at stige i level. Spider-Man har tre kategorier af opgraderinger, hver med deres forgreninger af evner og andet godt. Du samler hele tiden XP, og når du rammer en tærskel, stiger du et niveau. Det giver dig et point, som du kan bruge til at åbne op for diverse opgraderinger af Spider-Man (charged jump burde være den, du går efter først, da den er mega tilfredsstillende at bruge). Men mere interessant er, at næsten hvert andet level åbner op for en helt ny dragt.

Og lad det være sagt med det samme, at der er nogle MEGA vilde dragter. Der er så vidt jeg kan tælle mere end 26 dragter at låse op for, og kun en eller to er lidt kedelige at se på. Resten er creme de la creme, hvor den ene er mere bad ass end den anden. Jeg har aldrig skiftet så meget ”tøj” i et spil som med Spider-Man, da dragterne simpelthen bare er så lækre.

Åh gud, hvor er der mange fede dragter! Den ene er simpelthen bare federe end den anden. Det har faktisk været svært at vælge.

Men det er ikke blot visuelle ændringer. Næsten alle dragter kommer med deres helst specifikke og meget unikke opgradering. Hvad siger du til fire ekstra arme, der kan levere en seriøs omgang bøllebank. Hvad med 30 sekunders usårlighed overfor kugler. Eller hvad med et angreb, der smider dusinvis af net ud over alle modstanderne. En af dragterne gør det muligt at svæve meget længere, nærmest som at flyve. En anden dragt laver et stealth-område, hvor fjenden ikke kan se dig.

Jeg vil ikke afsløre dem alle, da du selv skal have glæden ved at finde dem. Men en af de sidste – bare for at lokke dig – er en cellshaded tengeseriedragt, hvis ”superkræft” er, at Spider-Man slynger en masse verbale provokationer efter fjenderne. Det er hysterisk morsomt og helt fantastisk. Det er en af de ting, hvor man bare sidder med et dumt smil på læberne.

Spillet belønner dig for alt

Det omfattende kampsystem, de mange muligheder for at bevæge sig rundt og de mange gadgets samt alle dragterne er alt sammen bygget op omkring et velimplementeret belønningssystem, hvor der aldrig går mange stunder, uden spillet giver dig et eller andet nyt.

Som nævnt i foregående afsnit, samler du hele tiden XP til opgradering af Spider-Mans evner. Men derudover er der et væld af sidemissioner og samleobjekter, som skal bruges til at samle både XP og specifikke belønninger, der så kan bruges til at købe enten dragter, perks eller nye gadgets, og derefter kan alle disse gadgets tilmed opgraderes. Der er derfor rig motivation for at kaste sig ud i alle sideaktiviteterne, der tilmed også er ganske underholdende i sig selv.

Du behøver ikke altid bruge rå styrke, slag og spark. Ofte kan Spider-Mans gadgets gøre livet enormt surt for skurkene på et splitsekund. Der er ekstremt mange muligheder i spillets kampsystem.

Men det er en fryd at spille sig hele vejen igennem et spil, der hele tiden belønner spilleren på den ene eller anden måde. Selv efter min Spider-Man havde nået højeste level og alle skills var låst op, så manglede jeg stadigvæk at opgradere langt de flest gadgets, købe flere perks til dragterne, og de sidste par dragter havde jeg stadig ikke ressourcerne til at låse op. Det betød, at jeg efter selve historien kunne fortsætte med at lave sidemissioner og finde samleobjekter, hvis jeg ville have fingre i alt. Og det ville jeg naturligvis.

Sjovt at være samler

Samleobjekter i spil er ofte et tveægget sværd. Det kan være sjovt at opstøve dem, men det kan også blive kedeligt, alt for tidskrævende og så kan det smadre rytmen i et spil, hvis man hele tiden skal ”afbryde” historien for at kigge efter dem. Spider-Man gør det dog nærmest til en kunst at finde disse samleobjekter og små sidemissioner, selvom spillet beror sig på noget så trivielt som radiotårne.

Når du har hacket et radiotårn, bliver alle sidemissioner og samleobjekter i et område markeret på kortet, og de kan findes med Spider-Mans 6. sans. Det kan lyde ret kedeligt, men her kommer Spider-Man til sin ret. For det er ganske simpelt bare hamrende sjovt at bevæge sig rundt i New York. Det er meget få spil, der gør bevægelse fra punkt A til punkt B sjovt. Men det er netop hele humlen ved Spider-Man. Det er sindssygt underholdende at svinge sig rundt. Og lige præcis derfor er de utallige samleobjekter en dyd at få skrabet sammen.

Undskyld mig. Du skulle vel ikke have set en gammel rygsæk? Eller et kendt bygning? Eller et laboratorium på hustaget? Eller en løssluppen due? Eller en blinkende kat? Eller en kasse med udfordringer? Eller …

Og der er mange af dem! Du kan finde gamle rygsække, der alle har et eller andet fra Spider-Mans fortid, som han altid har en interessant kommentar til. Du kan finde små udkigsposter efterladt af Black Cat, der tilsyneladende kommer til at spille en større rolle i oktober måneds DLC. Harry Osborne har sat en masse små forskningsstationer op på hustagene, der alle har korte missioner til Spider-Man.

Dertil kommer der et væld af kente bygninsværker og lokationer, som du kan skyde billeder af samt nogle til tider ekstremt udfordrende ”Challenges” fra en eller anden galning, der vil se hvor dygtig Spider-Man er.

Efter ca. 38 timer var jeg færdig med hvovedmissionen og lidt mere end halvdelen af sidebeskæftigelserne. I skrivende stund har jeg mere end 50 timer med spillet, og er ikke færdig med at finde alle de gemte ting endnu.

Der er ALTID noget at tage sig til

Kriminaliteten er købet løbsk i New York, og derfor er der altid en eller anden dynamisk mission i nærheden, hvor du enten skal stoppe et juvelrøveri, gadeoptøjer, løbske biler eller lastbiler med bomber i. Jeg oplevede nok omkring syv til otte forskellige typer af disse missioner. Nogle af dem bliver en kende standardiserede. Især dem med bilerne, der altid skal stoppes på samme måde. Men det er et lille problem, da disse missioner nærmest føles som en dråbe i havet af de hundredvis af andre ting, der er at tage sig til.

Der er også forskellige baser fyldt med fjender. Disse baser er typisk baseret på store kampe, hvor du skal igennem fem eller seks bølger af evigt sværere fjender. Her er der ofte to specifikke udfordringer, der øger din belønning. Det kan for eksempel være, at du skal sparke fem fjender ud over side af en bygning og sætte 10 fjender fast til en væg med dit net. Nogle af disse udfordringer er lette. Andre er ikke.

Spider-Man er ikke den eneste spilbare karakter

Lagerhuse fyldt med “dæmoner” er et godt sted at slå på tæven. De vælter frem, bølge efter bølge. Og de lærer aldrig bare at overgive sig uden kamp. Heldigvis.

Visse missioner sætter dig i mere jordnære sko. Hvem du spiller, må vi ikke afsløre. Men disse missioner er ofte ”instant fail” stealth missioner, hvilket i andre spil oftest er noget værre skrammel. Heldigvis er disse missioner ikke frustrerende svære, hvilket hæver dem fra ”skrammel”-status til i værste fald blot at være lidt kedelige.

Et par af disse missioner er dog ganske underholdende, da man faktisk får chancen for at opleve både superskurke og Spider-Man fra et almindeligt menneskes synspunkt. Og der er både superskurke og Spider-Man langt mere formidable, end når man selv er en superhelt. Nogle gange sætter man bare mere pris på sine superkræfter, hvis man får lov til at være lidt menneskelig i et øjeblik.

Jeg kan godt forstå, at Insomniac Games’ har lagt disse missioner ind i Spider-Man, da de bryder gameplayet ganske godt op, og de leverer interessante vinkler og udviklinger af den allerede velskrevne historie. Men de er klart det svageste punkt i et rigtigt, rigtigt fedt spil.

De tunge drenge

Boss-kampe fylder naturligvis altid en del i et superheltespil, og det gør de også her. Boss-kampe er generelt et aspekt, som jeg typisk ikke er imponeret af. Især i Open World-spil. Jeg kan sagtens forestille mig, at det må være svært at implementere sådanne kampe i et åbnet spil, især hvor en karakter som Spider-Man kan bevæge sig på alle flader og svinge sig hele vejen igennem New York.

Men jeg synes faktisk, at Insomniac Games’ er sluppet rigtigt godt fra nærmest alle disse boss-kampe. Der bliver naturligvis indsat en masse begrænsninger i de fleste tilfælde, så Spider-Man ikke bare svinger til den anden ende at byen. Ofte er der dog rig mulighed for at gøre brug af Spider-Mans mange muligheder, hvilket gør boss-kampene ganske underholdende.

Mr. Negative har ikke just den mest positive indstilling overfor Spider-Man. Ok … den joke var det stik modsatte af sjov!

Rig på pynt og pytter

Med Spider-Man tager Insomniac Games et gevaldigt skridt i retning af udviklere som Naughty Dog (Uncharted, The Last of Us)og Sony Santa Monica (God of War) i den grafiske afdeling. Den grafiske fidelitet, animationerne, effekterne og mængden af ting på skærmen imponerer gang for gang.

Det er især, når Spider-Man svinger sig ned igennem Fifth Avenue, hvor hundredevis af biler og fodgængere bevæger sig rundt. Det er utroligt, at det kan køre på en lille sort kasse, der er de fleste gaming-PC’ere langt underlegen hvad angår hardwaren.

Vi har ikke udstyret til at måle opløsning og framerate, så vi må gå efter feel og information givet fra udviklerne. Jeg spillede på min PlayStation 4 Pro på et 4K HDR tv. Spillet skulle køre en dynamisk skaleret 4K opløsning låst til 30 FPS på PlayStation 4 Pro. Vi må nok vente på pixeltællerne hos Digital Foundry for at få den endelige dom.

Spillet er virkelig flot. Ofte kræver det bare, at man lige sætter sig ned og nyder New Yorks travle avenuer og bredde boulevarder. Når man suser afsted over tage og mellem højhuse, når man slet ikke at nyde byen rigtigt.

Hvad jeg kan sige er, at spillet står knivskarpt, og frameraten synes at holde de 30 FPS, selv i de mest hekstiske kampe. Skulle der være fald i frameraten, var det i hvert fald ikke noget, som jeg skænkede en tanke. Og det er vel det vigtigste. Der er i skrivende stund ikke en 1080p 60FPS mode til PlayStation 4 Pro.

Både med og uden HDR er lyssætning og farver generelt enormt godt brugt. Spider-Mans velkendte blå og røde dragt står i flot kontrast til beton-helvedet, der er New York. Lyssætningen er også rigtig god, og vi får fire forskellige settings her. Dagslys med fuld smæk på alle farver. Det er klart min yndlings! Så er der skumringstide, hvor det orange skær farver hele byen i et varmt og blødt skær. Så har vi de overskyede og regnfyldte dage, der dræner meget af farven væk. De er oftest brugt som effekt til at understrege visse historie-elementer.

Til sidst har vi nattetide. Og det er muligvis den mest imponerende. For det er lidt en kunst at levere en nat, der på en gang byder på mørke tage men stærkt oplyste gader. Og her synes jeg, at spillet rammer New York by night helt perfekt. I hvert fald sammenlignet med mine adskillige ture til byen i den virkelig verden. Jeg kunne måske godt have tænkt mig en dynamisk ”time of day”, hvor tidernes skiften ikke blev styret af spillets hovedmissioner. Men man kan ikke få i pose og i sæk, og det er reelt set ikke noget, der påvirker oplevelsen af spillet.

På falderebet vil jeg også understrege, at der er masser af vandpytter i spillet!

Man kan da lige nyde udsigten i et slow motion back flip. Hvis du ellers kan overskue at holde Trekant, Cirkel og L2 inde, imens de trækker venstre joystik bagud. Det er dog besværet værd. Spillet er hamrende lækkert at se på!

Konklusion

Forestil dig en 2018-version af Spider-Man 2: The Game fra 2004. Det er nok den korteste og bedste beskrivelse, jeg kan give Spider-Man anno 2018. Og den største ros, da jeg stadigvæk holder 2004-udgaven som et af de bedste superheltespil nogensinde.

Gennemført fantastiske svingmekanikker, et simpelt men enormt varieret kampsystem og en god historie fyldt med velskrevne karakterer er spillets grundsten.  Allerede her tårner spillet sig over de fleste andre i genren. Men hertil kommer et enormt belønnende progressions-system, der hele vejen igennem spillet giver dig nye ting at lege med … og nyt tøj at lege i. De 26 ekstra dragter er prisen værd alene, de er altså ekstremt fede!

Dertil kommer der et væld af samleobjekter, som især ved hjælp af den underholdende svingmekanik gør det sjovt at samle. Og samle alt, vil man jo gerne, hvis de utallige fede gadgets skal købes og opgraderes.

Selvom Spider-Man er et formidabelt spil, er det ikke en revolution af genren, som vi så i 2004 med Treyarch spil og igen i 2009 med Rocksteadys Batman: Arkham Asylum. Insomniac Games’ Spider-Man tager i stedet alle de bedste ting fra de to spil og tilføjer alle de teknologiske og fortælletekniske muligheder, som vi har her i 2018. Resultatet er et spil, der med det samme er en klassiker inden for superhelte-genren, der står side om side med de to andre giganter. Ikke mere, men bestemt heller ikke mindre.

Og det er sådan set også ganske fint … ja, man kunne faktisk sige, at det var AMAZING!

Ekstra information.

Der kommer en Day 1 Update til spillet, som tilføjer en Photo Mode, som vi enormt gerne ville have leget lidt med. Men den er på vej. Og skal man tro traileren, bliver det virkelig fedt! Der kommer også en New Game+ i samme omgang. Det er endnu et aspekt, som vi glæder os meget til. De to elementers fravær har ikke trukket spillet op eller ned, men vi er bestemt glade for, at de er på vej.

Platform: PlayStation 4 Pro på et 4K HDR Sony Bravia TV

Spilletid: 38 timer for at gennemføre hele historien og lidt mere end 50% af samleobjekterne og sidemissionerne. Et bud på +50 timer for 100% er ikke helt ved siden af, men det ved vi ikke endnu. Det kan dog tilføjes, at så snart New Game+ lander, tager jeg MINDST én tur mere igennem spillet. Og jeg kan næsten ikke vente.

OBS! Billederne er IKKE tage ingame. Det er pressebilleder vi har hentet fra den officielle hjemmeside. Efter min mening er de ganske repræsentative for det grafiske niveau, som vi får med spillet. Men det er altså ikke reelt gameplay. Vi ville meget gerne selv have snuppet billeder via Photo Mode, men det er først tilgængelig Day 1. 

73 KOMMENTARER

  1. #1 Sorry. Spark da lige spider-man op forrest så!

    #2 Aldrig. Det er Insomniac Games, der kun laver spil til Sonys konsoller, desværre. Jeg ville dælme gerne se det i native 4K ultra 60 FPS. MUMS!

  2. En dag ude i fremtiden finder jeg en brugt ps4 pro med Spiderman og God of War…

    PS:

    Sony og Microsoft skulle tvinges til at fiste hinanden med en kaktus, for det her “exclusive gaming” snot

  3. #2 Med God of War (samt Uncharted-serien, Lost Legacy og The Last of us) og nu spider-man, er PS4 en absurd god investering. Der er nogle af de absolut bedste spil nogensinde! Gi los. En alm ps4 kan ikke koste meget. Og nu ved jeg ikke, om du har en xbox one. Men Red dead 2 er på vej, og det er konsol eksklusivt … i et stykke tid. Satser på rdr2 kommer til pc. Men det tager sikkert tid.

    #6 En stor skam! Spillet er sindssygt godt!

    #7 Du burde altså kunne finde en meget billig brugt konsol. Håber bare ikke, at den er blevet fistet med en stikkende plante!

  4. #8 well jeg har ikke et tv men 27″ 25601440 60hz
    og en 34″ 3440
    1440 100hz

    Jeg har penge til en ps4 pro men skal jeg også købe et tv med lav resolution og lav hz?

  5. #9 Det ville da være dumt at købe et tv med lignede eller lavere opløsning end dine skærme.

    4K tv med 60hz er normen og fint til konsolgaming og koster ikke alverden idag.

  6. Nørdet video fra DigitalFoundry. Fuck me.. Det er vildt hvor godt det spil ser ud. Detaljegraden i byen er jo helt sindsyg. Utroligt hvad dygtige udviklere kan få ud af den “svage” hardware i en PS4.

    Har ikke en PS4, spiller udelukkende PC. Bliver helt misundelig

  7. Hvor voldeligt er spillet? – nu tænker jeg hvor små børn kan spille det. Fx 10-årige.
    En ting er hvad pakken siger – en anden er virkeligheden.

    Er det på Far Cry, Batman eller Lego avangers niveau?

  8. #16 Det er rated til 16 år. Men det er nok mere ift. historien og visse hovedmissioner. Den åbne verden er noget andet og meget lidt voldelig.

    Så det kommer an på, hvad du lader dine børn spille.

    Det er LANGT mindre voldeligt end Far Cry, langt mindre dystert end Batman … sikkert lidt mere voldeligt end LEGO Avengers.

    Men altså, Spider-Man dræber ikke fjenderne. Og selvom der er blod, så er det ærlig talt kun noget man ser, hvis du pauser spillet, zoomer ind og VIRKELIG kigger efter det.

    Personligt ville jeg ikke have problemer med at lade yngre børn spille det, så længe de var under opsyn og at jeg selv lige var med inde over lidt af tiden.

  9. #18 Hvis jeg skal være meget objektiv, så er God of War muligvis en tand bedre. Men subjektivt rangerer jeg Spider-Man lige over God of War.

    Jeg har ca. samme spilletid i de to spil, og hvis jeg sad med dem begge foran mig med et New Game+ (hvilket rent faktisk er tilfældet i den kommende uge), ville jeg til enhver tid vælge at spille mere Spider-Man.

  10. Gaaah, jeg har incoming mini-rusher i midten af oktober. Måske er det der parenting slet ikke så omfattende som folk påstår, så der også bliver tid til Spider-man på Pro’en (haha, i wish… :P)

  11. #22 Jeg skal nok spille ekstra meget de næste par dage

    #23 De passer vist meget sig selv, har jeg hørt. Så du får masser af tid til at game i! Alternativt kan du jo bare sige dit job op og/eller lade være med at sove.

  12. Så er en ps4 pro hentet hjem, men den er brugt og jeg har betalt ny pris hos elmutanten.
    Gider ikke åbne den nu men skal tage mig sammen og, hvorfor er spiderman ikke kommet ud i nu ???

  13. #27 Kører du kablet eller wifi? Hastigheden på wifi steg gevaldigt hos mig efter jeg smed den på 5ghz netværket. Det er vist kun Pro’en som har den mulighed.

  14. #27 PSN er notorisk langsomt. Hos mig hiver den 30mb/s hvor Xbox One hiver med 150mb/s. Thats The Playstation lyfe! Jeg ser det dog ikke som et problem. Især ikke når spillet først udkommer om et par dage

  15. Altid lan, hvis muligt.
    #29 true men det hjælper ikke på tålmodigheden.
    Prøvede lidt god of war indtil jeg døde af de første skeletons i starten.
    Så fik jeg nok ps4 for den dag.
    Skal have justeret horizon view.

  16. #30 Jeg kører også wired. Vil have max speed hele tiden

    Haha … God of War er … ganske som spider-man … et spil hvor selv de letteste fjender sagtens kan nakke dig

  17. #32
    Troede at alle vidste det… derfor at jeg nævnte noget i går. Min downloader vel ca. hurtigt i rest mod… nu har jeg så heller ikke noget vild fibernet eller lignende (12-14 mbit).

  18. Ok, havde egentligt ikke lagt stor bemærkning og betydning i Spider-Man her, men jeg kan da lige love for at det er vendt, både ved denne anmeldelse og andre reviews jeg har set. Ender jo nok med at jeg skal ud og have det i dag – også lige færdiggjort Far cry 5, så der er jo en plads i kalenderen til RDR2 kommer!

  19. #43 Haha, ja, de slår sgu hårdt! Glæd dig til en af de sidste opgraderinger, der lader dig tyre raketten lige tilbage i hovedet på banditten. Mega tilfredstillende!

    #44 Do it! Så kan du hygge med det i nogle uger, og så er der lidt kortere tid til RDR 2 lander. Sheisse, det bliver godt!

  20. Synes ikke det er et ti tal værd, er slet ikke inde i historien på sammen måde som jeg var med god of war.
    8,5 synes jeg er mere passene, 9 hvis der ikke var tvungen tutorial og quick time events.

  21. #51 Svingeriet skal nok komme. Efter et par timer var jeg flyvende. Jeg vil anbefale, at du unlocker lidt i den sidste kategori. Især charged jump, 2x webzip og så den skill, der lader dig booste hoppet efter du sætter dig på en kant med L2+R2.

    #52 Sådan er vi så forskellige Hverken tutorial eller QTE generede mig. Heller ikke på min anden gennemspilning, som jeg er igang med nu på sværeste sværhedsgrad. Klar det bedste superheltespil nogensinde efter min mening

  22. #53, det går også bedre nu. Jeg synes, at den skill, der oplåser luftakrobatik, er superunderholdende! får det til at se meget federe ud, når man svinger rundt!

  23. Spider man var enligt ikke et spil jeg så frem til. Men endte alligevel med at købe det da der ikke er så meget andet lige pt.

    Men hold da op hvor er det spil bare underholdene !

    Sony kaster bare det ene fede eksklusive spil ud efter det andet !

  24. #54 Yeah, jeg laver næsten også bare tricks per automaik uden at tænke over det, når jeg svinger rundt. Derer så mange fede animationer!

    #55 Ja, Sony har haft nogle voldsomt gode ekslusive spil i denne konsol-generation. Uncharted 4 + lost Legacy, Horizon Zero Dawn, God of War og nu også Spider-Man. Det er ret vildt.

  25. Jeg havde slet ikke planlagt at skulle købe Spider-man da jeg egentlig er lidt “mættet” af alle de superheltefilm der konstant bliver spyttet ud. Men endte alligevel pga hypen (og din anmeldelse, Dennis) at hoppe med på vognen på launch date. Og hold nu kæft hvor er det fedt det spil. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har været så hooked på en titel. Alt spiller bare. Svingmekanikken, kampsystemet, historien, humoren. Hold nu fast, mand. Jeg er helt blæst væk

  26. #57 Jeg er glad for, at jeg indtil videre ikke har solgt det over evne til dig De fire ting er lige præcis dem, der gør spillet så fantastisk.!

    Svingmekanikken er fantastisk. Det er det bedste “traversal” system i noget spil nogensinde. At det er så velintegreret med kampsystemet, der også i sig selv nok kun er overgået af God of War, gør spillet til en klassiker i min bog.

    At jeg så også elsker humoren, karaktererne og de store mængder af henvisninger til andre begivenheder, gamle historier og andre marvel-relaterede ting, gør bare spillet helt unikt.

    Insomniac Games er nu i samme selskab som huser Naughty Dog og Rockstar efter min mening. Et sted hvor Sony Santa Monica også sneg sig med efter det nyeste God of War.

  27. #58: Helt enig. Det er et sandt mesterværk vi her sidder med. Jeg kæmpede lidt med kampsystemet i starten, har ikke spillet Batman spillene så skulle lige vænne mig til den lidt defensive tilgang til kamp. Men hold nu fast hvor sidder man bare tilbage med et smøret grin på læben når det hele går op i en højere enhed. Svinger ind i en badguy og slynger ham udover taget. Spinder en anden til, svinger ham rundt og vælter en masse andre hvorefter man klistrer ham fast på væggen langt bagude. Glider ind mellem benene på endnu en angriber og placerer et solidt spark i ryggen på ham der også sender ham flyvende, launcher en gut op i luften og smadrer ham igennem deroppe, griber fat i en tønde på jorden, stadig hængende i luften, og sender den i fjæset på endnu en angriber. Og det ikke en usædvanlig kamp men bare en ganske almindelig en af slagsen. Love it!

  28. #59 Haha, ja. Det er ufatteligt, så mange ting man kan gøre med meget simple tryk eller hold på knapperne. Jeg bliver mere og mere imponeret af kampsystemet. Jeg kiggede igennem Jim Sterlings indtryk af spillet, og som han ganske rigtigt tilføjer, er det helt ekstremt, hvor meget man kan gre med kampsystemet med blot to knapper.

    Man kan kaste et web i hovedet på en fjende, springe hen og sparke ham i ansigtet, launche fjenden op i luften, lave en kombo fjenden, kaste fjenden ned i hovedet på en anden fjende og derefter hive endnu en fjende op i lufte og lave en kombo på den fjende. Men kun to knapper. Og det føles ikke forsimplet eller for let. Spider-Man gør ganske simpelt det, som man gerne vil have ham til at gøre. Af de mange tusinde fjender, som jeg har kværnet igennem, er det nok kun to eller tre gange, hvor jeg IKKE har angrebet den person, som jeg regnede med. Deres autotargeting system er ekstremt godt lavet.

  29. […] var block_td_uid_2_5b96992cde1ce = new tdBlock(); block_td_uid_2_5b96992cde1ce.id = "td_uid_2_5b96992cde1ce"; block_td_uid_2_5b96992cde1ce.atts = '{"limit":4,"sort":"","post_ids":"","tag_slug":"","autors_id":"","installed_post_types":"","category_id":"17","category_ids":"","custom_title":"","custom_url":"","show_child_cat":30,"sub_cat_ajax":"","ajax_pagination":"next_prev","header_color":"","header_text_color":"","ajax_pagination_infinite_stop":"","td_column_number":3,"td_ajax_preloading":"","td_ajax_filter_type":"td_category_ids_filter","td_ajax_filter_ids":"","td_filter_default_txt":"Alle","color_preset":"","border_top":"","class":"td_uid_2_5b96992cde1ce_rand","el_class":"","offset":"","css":"","tdc_css":"","tdc_css_class":"td_uid_2_5b96992cde1ce_rand","live_filter":"","live_filter_cur_post_id":"","live_filter_cur_post_author":"","block_template_id":""}'; block_td_uid_2_5b96992cde1ce.td_column_number = "3"; block_td_uid_2_5b96992cde1ce.block_type = "td_block_mega_menu"; block_td_uid_2_5b96992cde1ce.post_count = "4"; block_td_uid_2_5b96992cde1ce.found_posts = "2158"; block_td_uid_2_5b96992cde1ce.header_color = ""; block_td_uid_2_5b96992cde1ce.ajax_pagination_infinite_stop = ""; block_td_uid_2_5b96992cde1ce.max_num_pages = "540"; tdBlocksArray.push(block_td_uid_2_5b96992cde1ce);AlleAnmeldelserGallerierGuidesInterviewsKlummerKonkurrencerPreviews60 Anmeldelser […]

  30. Faldt ikke for DBB hypen endnu engang, får slet ikke det samme ud af open-world games, vil gerne have det langt mere lineært.

    Og alligevel har brormand købt spillet så nu downloader playstationen, kommer nok til hygge mig med det. Var ret glad for kampsystemet i batman og kom ofte tilbage til challenges i hurtig effektiv bandit takedowns

  31. Fik tæsk at wilson fisk 20 gange før jeg fik ham ned.
    Der efter havde jeg glemt alt om, hvordan jeg skulle svinge rundt i byen..
    Bloody hell crap spil.

  32. #62 Damn. Tror lige DR fik en hjerneblødning

    #63 AHVAD Hvis du ikke falder for min hype, kan jeg ikke tjene penge på mine Insomniac aktier!!!
    … men godt at din brormand købte det alligevel!

    #64 Haha what. Er du vant til at spille med controller, eller er det meget nyt for dig? Svingeriet er jo netop ekstremt simpelt og strømlinet. Jeg vil dog medgive, at der er mange nye ting at finde rundt i, i missionen med Fisk, men slet ikke noget, der gør det svært som sådan.

  33. […] var block_td_uid_2_5b99f8ac52256 = new tdBlock(); block_td_uid_2_5b99f8ac52256.id = "td_uid_2_5b99f8ac52256"; block_td_uid_2_5b99f8ac52256.atts = '{"limit":4,"sort":"","post_ids":"","tag_slug":"","autors_id":"","installed_post_types":"","category_id":"17","category_ids":"","custom_title":"","custom_url":"","show_child_cat":30,"sub_cat_ajax":"","ajax_pagination":"next_prev","header_color":"","header_text_color":"","ajax_pagination_infinite_stop":"","td_column_number":3,"td_ajax_preloading":"","td_ajax_filter_type":"td_category_ids_filter","td_ajax_filter_ids":"","td_filter_default_txt":"Alle","color_preset":"","border_top":"","class":"td_uid_2_5b99f8ac52256_rand","el_class":"","offset":"","css":"","tdc_css":"","tdc_css_class":"td_uid_2_5b99f8ac52256_rand","live_filter":"","live_filter_cur_post_id":"","live_filter_cur_post_author":"","block_template_id":""}'; block_td_uid_2_5b99f8ac52256.td_column_number = "3"; block_td_uid_2_5b99f8ac52256.block_type = "td_block_mega_menu"; block_td_uid_2_5b99f8ac52256.post_count = "4"; block_td_uid_2_5b99f8ac52256.found_posts = "2158"; block_td_uid_2_5b99f8ac52256.header_color = ""; block_td_uid_2_5b99f8ac52256.ajax_pagination_infinite_stop = ""; block_td_uid_2_5b99f8ac52256.max_num_pages = "540"; tdBlocksArray.push(block_td_uid_2_5b99f8ac52256);AlleAnmeldelserGallerierGuidesInterviewsKlummerKonkurrencerPreviews67 Anmeldelser […]