En milepæl for RPG-genren fandt vej til både PC og konsoller for fem år siden, og nu forsøger The Elders Scrolls V: Skyrim Special Edition at minde os om hvorfor. Jeg har ikke i sinde at kaste mig ud i definitioner af gameplay og historie, da Dennis allerede har skrevet en glimrende anmeldelse af PC-udgaven fra den oprindelige udgivelse. Hvad denne anmeldelse i stedet vil fokusere på, er de grafiske opgraderinger og øvrige tilføjelser, som Skyrim Special Edition kan bryste sig af.
Jeg har for længst rundet mine første 500 timer med Skyrim, og få spil har formået at hive mig tilbage til sit univers, i den grad som Bethesdas kæmpe hit fra 2011 har. Mine dage med Skyrim Special Edition på PlayStation 4 har derfor båret præg af lige dele gensynets glæde, såvel som en smertelig påmindelse om at fem år i gaming-sammenhæng føles som en hel livsalder.
Kun så god som kilden
Hvis man, ligesom jeg, har tilbragt det meste af sin tid i Skyrim med en PlayStation 3 som formidler, så er den grafiske forbedring ikke til at tage fejl af. Man ser det allerede i åbningsceremonien, hvor der til trods for en gritty farvepalet, er mærkbart flere detaljer at finde i både overfladeteksturer samt røg- og tågeeffekter. Efterhånden som man når længere ud på sletterne, bemærkes de øvrige vejreffekters opgradering, ligesom vandet der løber i de små åer, også er synligt forbedret.

I samme grad har himmellegemet også modtaget en klækkelig mængde kærlighed, hvor særligt de sene nattetimers nordlys formår at hive de store roser hjem. Bjergtoppene i det fjerne, buskadser og ruiner … ja, det er i sandhed blevet et væsentligt flottere spil, end hvad der blev serveret for fem år siden.
Slå dog lige bremsen i, før du kyler dankortet mod din tv-skærm. Til trods for dette imponerende grafiske løft, så er der altså ikke tale om en decideret overhaling af kildematerialet, som i 2016 altså stadig har nogle upolerede kanter, hvor spillets figurer er de værste syndere, i afsløringen om at der er tale om et aldrende spil.
Lige til kanten
Allerede i 2011 var karaktererne noget stive i deres fremtoning, med døde blikke, ubevægelige frisurer og tendenser til at udføre electric boogie frem for en helt almindelig spadseretur. At spillet desuden stadig er fyldt med de grafiske glitches, som man elsker at hade Bethesda for, bidrager heller ikke ligefrem til den præstation, som minderne fra launch-perioden for fem novembre siden påstår at erindre.

Dertil lader det til at Skyrim Special Edition ikke har gide tage højde for, at forskellige fjernsyn kan have behov for en omskalering af billedstørrelsen. Jeg har derfor døjet med at mangle kanterne af billedet, blandt andet har hindret et par menutekster i at blive vist efter hensigten.
Har du allerede spiller Skyrim til helvede og tilbage igen, så ved du præcis hvad du kan forvente af bøvlede bugs og glitches, men hvis du tager skridtet ud i den store verden for første gang i Skyrim Special Edition, så vær forberedt på et par hævede øjenbryn undervejs.
Skammelig mod-support
Løftet om mods til PlayStation 4 var i sin tid medvirkende til at jeg virkelig kunne glæde mig til at genopleve historien om den dragefødte. Der er dog ingen grund til at smide armene i vejret af jubel, da udvalget er af skammeligt sparsom karakter.
Efter at have bladret udvalget igennem, måtte jeg sande at der ikke var en eneste mod som jeg fandt synderligt interessant. Der er ingen overvejende grafiske opdateringer, ekstra indhold i form af historiemissioner, fjollede kostumer, eller hvad man ellers har hørt PC-folkene prale med gennem den sidste halve dekade.

Jeg bebrejder ikke Bethesda for dette, men derimod Sony, som har lagt urimelige begrænsninger på det indhold der må gøres tilgængelig. Der må kun genbruges assets som allerede eksisterer i spillet, og dertil er der blot plads til 1 GB mods på PlayStation 4, hvor Xbox One kan prale lidt mere af 5 GB.
Man burde vel vurdere det som ”bedre end ingenting”, men personligt ser jeg det mere som et spyt i ansigtet, på de folk der dedikerer uanede mængder tid og energi, på at skabe disse mærkværdige tilføjelser. Jeg skal ikke udelukke at det kreative mod-community vil kunne skabe nogle fantastiske ting, selv med disse ærgerlige benspænd fra Sonys side, men af hvilken karakter og med hvor lange udsigter, kan vi blot gisne om.
Hvis det nuværende udvalg er en indikator for hvad vi kan forvente, så ser jeg ingen grund til at holde vejret i forventning.
Og nu til den gode del
Der er dog nogle helt essentielle opgraderinger i Skyrim: Special Edition, som gør at jeg alligevel er venligt stemt overfor udgivelsen.
Ikke mindst er loadingtiderne blevet mere end halveret, siden de minutlange sorte skærme fra fordums tid. Jeg kan tydeligt huske mine gennemspilninger på PlayStation 3, hvor loadingtiden steg eksponentielt med hvor langt jeg nåede i historien. Jeg har i denne anmeldelsesperiode spillet mig op til omkring level 35, og har ikke bemærket at loadingtiderne skulle være påvirket af dette. Det er så ufatteligt skønt at kunne komme hastigt videre i teksten, i stedet for at have tid til at lave en kop kaffe hver gang man foretager en fast travel fra den ene ende af kortet til den anden.

Bethesda har også været kloge nok til at inkludere en af mine yndlings-features fra Fallout 4: quicksave! Et enkelt tryk på options efterfulgt af X, og vupti, spillet er gemt. Når man allerede kender de farligste områder af spillet, og ved hvor man skal være ekstra opmærksom, så er det simpelthen en befrielse at kunne gemme sit spil blot med to knaptryk. Flere spil må meget gerne følge trop med denne løsning!
At DLC-udgivelserne Dawnguard, Hearthfire og Dragonborn er inkluderet i spillet, trækker naturligvis også blot op, men det er nu ikke fordi grundspillet mangler indhold at kaste sig over.
Konklusion
Skyrim er stadig et hamrende fedt spil, og for konsolgamere der endnu har været tilbageholdende omkring denne stortitel, er Skyrim Special Edition det bedste sted at starte. Du skal dog kunne døje med at spillet er fra 2011, med alt hvad det indebærer af gameplay-elementer og grafiske glitches fra den tid.

Er du priviligeret nok til at have valgfrihed mellem PlayStation 4- eller Xbox One-versionen, så må jeg klart anbefale sidstnævnte. Jeg har ikke selv spillet den udgave, men alene med udbuddet af mods på den platform, kan der ikke herske tvivl om, at der ligger en stærkere titel i Microsofts skød.
Skyrim-veteranerne vil kunne værdsætte de hurtigere loadingtider samt quicksave-funktionen, og naturligvis også de mærkbart flottere omgivelser. Den absolut største overvejelse finder man dog, i tanken om hvor vidt man er indstillet på at starte forfra … for syvende, tolvte eller måske otteogtyvende gang.






























For lige at være med, så blir Xbox ejerne mere forkælet end PS ejerne?
Jeg må sige, at Skyrim er et af de spil jeg virkeligt overvejer at genspille, som remastered version, normalt røre jeg ikke ved at genspille store singleplayer titler, da historien tit er drivkraften for mig. Men Skyrim tilbage i 2011, der står jeg tilbage med en erindring om at jeg knap kan huske historien, samt at jeg måske rushede for hurtigt igennem det, og derfor står det som 75% en helt ny titel for mig. Jeg er overbevist!
#1 – I forhold til udvalget af mods, så har Xbox One en klar fordel over PlayStation 4. Resten af spillet kan jeg dog kun forestille mig er ganske jævnbyrdigt.
Hvis du ikke har den store erindring omhistorien eller essentielle dele af gameplayet, så er det da bare om at komme i gang igen!
#1: Sony tillader 1 GB til mods på PS4 hvor MS giver 5 GB plads. Det gør en forskel. Der er allerede et par af de store mods, som springer PS4 over desværre:
http://www.dailyrush.dk/nyheder/falskaar-skyrim-springer-ps4-pga-1-gb-begraensning/
@chrism Jeg døjede også med HUD’ets bredde indtil jeg fulgte et tip om at slå Overscan fra på mit TV. Det hjalp.
@Spaeter – Hm, det må jeg lige se om jeg kan få til at fungere i aften! Dog stadig mærkeligt at spillet ikke tilbyder det som indstilling.