Indledning
Hvad har Rocy så at byde på?
Når man beslutter sig for at lave et boksespil, sætter man også nogle ret faste rammer for spillets udformning: Man skal have en boksering, nogle runder, en gong-gong, nogle boksere og så nogle forskellige slag. Det er sådan set den skabelon der er blevet brugt siden computerspillets fødsel. Den skal der heller ikke ændres for meget på, for så er der jo ikke tale om boksning længere. Det ville f.eks. ikke gå, hvis Rocky lige pludselig kunne lave flyvespark og div. kung-fu finter, eller kaste fireballs for den sags skyld.
Rage har da også fint fulgt den føromtalte skabelon. Før de første har vi bokserne, i alt 30, heriblandt gamle kendinge som f.eks. russeren Ivan Drago (Dolph Lundgren), Clubber Lang, Apollo Creed, Tommy Gunn og hele fem versioner af Rocky. Boksernes egenskaber varierer fra den hurtige, men ikke så hårdtslående type til den lidt langsomme, men meget stærke mand, og så er der selvfølgelig alle dem der ligger imellem. Alle har de en kendingsmelodi, der bliver spillet når de går op mod ringen, og hvis de vinder kampen. Ud over det har de hver 1-2 specialslag,, der er noget hårdere og mere spektakulære end de normale slag. Alt dette gør, at man faktisk føler at der er en forskel mellem de forskellige boksere, og man får sig hurtigt et par favoritter.
God kontrol med de forskellige slag
Slagene er jabs, hooks og uppercuts, samt førnævnte specialslag. Controllerens fire symboltaster repræsenterer høje og lave højre- og venstreslag. Disse kan så kombineres med R2 for uppercut og op og ned på piletasterne for hooks. Desuden kan man parere på L1 og kombinere denne knap med de andre og på den måde lave counter-attacks. Styringen fungerer godt og sidder hurtigt på rygraden.





























