Bang bang bang…meh!

Når nærkampene bliver kedelige (på nær de voldfede takedowns), så ville en god omgang skydning jo være sagen. Og her byder RLTBC på en god bunke pistoler, maskingeværer og shotguns, samt et coversystem (som der jo skal være). Det første man lægger mærke til er, at man ikke kan zoome ind og sigte mere præcist med våbnene. I praktisk talt alle andre shooters, kan man sigte enten med ironsights eller et lille ekstra zoom, men ikke i RLTBC, og dette savner man konstant. Mest af mangler man en denne zoom-funktion når man sidder i dækning. I stedet skal man poppe helt ud af sit cover for at tage sigte og derefter et par skud imod fjenderne. Generelt er skudduellerne i spillet ret kedelige, især når man er vant til at spille f.eks. Gears of War eller Rainbow Six, hvor man oplever langt større dynamik i kampene. Om det er problemer med hit-detection, eller om fjenderne bare er enormt hårdføre, skal jeg ikke kunne sige. Men det er ikke unormalt at fjenderne suger et halvt magasin med brystet, og bare løber videre som om intet var hændt. Kommer man for tæt på en fjende, vil spillet automatisk skifte over til nærkamp, som man ikke kan komme væk fra, før man har besejret sin modstander. Det bliver ret irriterende i de større ildkampe, hvor der stadig er to eller tre fjender tilbage, som vil fortsætte med at beskyde Jason under nærkampen. Det åbner dog op for en lækker takedown, hvor Jason bruger fjenden som skjold fra kuglerne.

BilledeBillede

Åh nej…en elendig køre-sekvens! Løb for livet

I Bourne universet skifter Jason Bourne konstant fra at jagte til at være den jagede. De fleste missioner har en Escape and Evade sekvens, hvor man f.eks. har fire minutter til at flygte fra en ambassade. Her gælder det om at sprinte igennem banen inden tiden løber ud, og flugten krydres med diverse nærkampe og quicktime-events (mere om dem senere). Når man har rygende travlt kan man lave takedowns mens man sprinter. Med adrenalin nok skal man bare sprinte imod en fjende og presse cirkel på det helt rigtige tidspunkt. Det resulterer i et lynhurtigt takedown, f.eks. en closeliner eller lignende, og så sprinter Jason ellers videre, så fjenderne ikke kan se hans røv for bare skosåler. Disse Escape and Evade sekvenser er intense og fungerer i for det meste rigtig godt.

BilledeBillede

Hvem husker ikke den seje lille Mini Cooper fra den første film? Nu får man selv muligheden for at fræse igennem Paris’ gader i den hurtige lille bil. Desværre fungerer denne sekvens overhovedet ikke. Styringen er horribel og enormt arkade-agtig. Bilen virker alt for let og nærmest flyder rundt på vejene. Grafikken uddybes senere, men det skal lige nævnes, at under denne køresekvens var undertegnede nødt til at tjekke, at det ikke var et PS2 spil redaktøren havde sendt. Heldigvis er der kun en bane med Mini Cooperen. Men hvordan denne katastrofe kan blive inkluderet i den færdige udgave, det er uforståeligt. Den virker påklistret og fungerer slet ikke.

6 KOMMENTARER

  1. Det er nok derfor Matt Damon ikke ville deltage… har de ikke snart lært, at sådan nogle spil IKKE FUNGERER?

    Fandme tykhovedet.

    Men nice DBB!

  2. Filmspil sutter genrelt meget røv. Havde dog lidt større forhåbninger til dette spil, da det ikke “hænger sammen” med nogle af filmene som normale filmspil..men niks! Det fungerer bare ikke!