Splitte mine bremsejl, nu sætter vi til søs. Risen 2 stævner ud på åbent havn og fjerner sig fra den velkendte fantasy-formel, som vi alt for ofte bliver tilbudt i disse store, åbne rollespil. Men kan det nye pirattema fungere i Risens univers? Og har udviklerne ved Deep Silver endelig fundet ud af at lave et ordenligt kampsystem? Læs med og find ud af det, når Daily Rush skruer træbenet på, sætter klappen for øjet og finder den indre søulk frem.

Titantæv eller verdens undergang

Enden er nær i Risen 2. Ledt an af den onde Mara er titanerne ved at sætte en effektiv stopper for hele menneskeheden. Inkvisitionen og dens soldater er menneskenes sidste bastion. Men heller ikke de, kan stille noget op imod de gigantiske monstre. Det sidste spinkle håb ligger ved piraterne i de sydlige have. De har nemlig fundet et våben, som kan dræbe titanerne og sætte en stopper for deres nådesløse udrydning af menneskeheden. Du indtager rollen som den navneløse helt, som smider inkvisitionsuniformen og går under dække ved piraterne for at finde frem til det magtfulde våben. Det viser sig selvfølgelig ikke at være helt så nemt, og der skal en del svinkeærinder til, før du kan få has på den magtfulde fjende.

BilledeBillede

På trods af pirattemaet er historien traditionel fantasy, og ikke noget som formår at skælle sig nævneværdigt ud. Hovedrollen i spillet er faktisk den samme som i etteren, hvilket undertegnede først fandt ud af hen imod slutningen af Risen 2. Det er i den forstand ikke så vigtigt at have spillet etteren. Det kan dog sagtens være, at der er flere henvisninger, som fløj over hovedet på denne anmelder, og starten på spillet bød da heller ikke på nogen som helst form for introduktion til karaktererne. Det betyder dog ikke det store, og min oplevelse af historien var ganske fornøjelig uden at have spillet etteren. En af de bedste ting ved Risen 2 er de karakterer, du møder på din vej. Tilgangen til spillet er en kende mere useriøst og let end mange andre rollespil, hvilket har givet plads til mange skæve personligheder, noget som passer perfekt med det dekadente og ofte alkoholiserede piratliv.

BilledeBillede

Som den unavngivne helt begiver du dig altså ud på eventyr for at finde våbnet mod titanerne. Målet med spillet er at samle de splittede piratklaner og til sidst få bugt med titanerne. I starten er du låst til en enkelt ø, men hurtigt får du din egen båd, og derefter kan du sejle mere eller mindre frit rundt imellem spillets områder. Risen 2 er nemlig ikke et stort åbent område, men delt ind i små mere fokuserede miljøer. Det giver hele oplevelsen en langt mere stringent og lineær følelse. Især hvis du sammenligner med Risen 1 eller Skyrim. Risen 2 er heller ikke nær så stort som de to førnævnte spil. Tager du de fleste sidemissioner og udforskning med, er der omkring 30 timers god underholdning gemt i spillet.

7 KOMMENTARER

  1. Jeg gav op halvvejs igennem spillet. Jeg kunne simpelthen ikke klare at man kunne blive stunlocket og voldtaget af et eller andet møgmonster, mens jeg aldrig var i nærheden af dø i sværdkampe.

    Ærgerligt, for spillet er rigtig sjovt, bortset fra kampsystemet.

  2. Det var dog utroligt! Man skulle tro at Piranha Bytes havde lært noget af Gothic 3. Det er som om de først laver et fantastisk spil som fungerer, og som alle kan lide – og derefter brækker de det lige i stykker nogle bestemte steder for at genere gamerne så meget som muligt.

    I det mindste ser det ud til at de denne gang kan finde ud af at patche. Jeg tror jeg venter lidt endnu, og hvis patches’ne fortsætter, køber jeg det. Det er hårdt at skulle vælge sådan en tilgang efter jeg har været kæmpe fan af gothic 2, og virkelig gerne vil kunne lide PBs spil.

  3. #3 Ja… der er virkelig omridset af noget rigtig fedt. De når bare aldrig helt i måål.

    Men den nyeste patch er da et skridt i den rigtige retning!

  4. #4 Men et godt stykke tid for sent!

    Spillet havde så superfede ting kørende, lige indtil man kom i kamp, eller man kiggede på grafikken. Magen til flimrende lort skal man lede længe efter!!!!!!!!!!!