Rosiner eller chokolade?

Som det hører sig til eventyrsgenren, skal der naturligvis løses en masse gåder og mysterier. Dette foregår både i løbet af hovedhistorien, såvel som i de gravkamre, altså tombs, som man får lov at besøge i sin gennemspilning. Særligt udforskningen af disse tombs står som et af højdepunkterne i spillet, da man ved at manipulere med sine omgivelser, skal nå frem til et mål som giver en opgradering til et af sine våben.

BilledeBillede

Jeg har altid nydt denne slags sekvenser, og vi har set tilsvarende bud i f.eks. de PlayStation-eksklusive serier God of War og Uncharted. Hvad disse to franchises har gjort rigtigt, er at de ikke via stemmer har forklaret hvordan deres puzzles skulle klares. Det har været helt op til spilleren selv at aflure hvordan udfordringerne skulle løses, og har som resultat efterladt spilleren med en følelse af at have klaret det på egen hånd, om end der selvfølgelig blot har været én korrekt løsning.

Lara besidder dog på ingen måde den samme elegance, da hun ved starten af hver puzzle, højtlydt stiller et spørgsmål som omgående får spilleren til at aflure hvad der skal ske. Alt for ofte fangede jeg mig selv i at formulere første halvdel af en sætning, blot for at blive afbrudt af frøken Croft der højtlydt ytrede noget i retning af ”hvordan får jeg mon åbnet den port?”. Det var ikke sikkert at jeg lige med det første vidste at det var den pågældende port jeg skulle fokusere på, men spillet gav mig aldrig en chance for selv at finde ud af det.

BilledeBillede

Disse udbrud kalder jeg for ”rosinerne” i mit bagværk. Når man kigger på et stykke bagværk, kan man til tider så tvivl om hvor vidt det er rosiner eller chokoladestykker man får øje på i skorpen. Bedst som man tænker at man lige så godt kan tage en bid for at finde ud af det, er der en eller anden nævenyttig person som ikke vil tillade dig at opleve overraskelsen, og derfor afslører at det altså er rosiner og IKKE chokolade der er på tale.

16 KOMMENTARER

  1. Dybt uenige. Langt inde i spillet og det er awesome.

    Hvis du synes de puzzles er for nemme, kunne du lade være med at trykke r3 ned. Så der ingen survival instincts og du skal finde ud af tingene selv.

    Combat er også rigtig fedt lavet…nyder specielt at lave Triple headshots med The Bow på en gang.

    Helt klart et af de fedeste spil i år og bedste tomb raider spil i lang tid.

  2. # 1

    Det er godt at høre. Jeg har lige fået spillet ind af døren og skal igang med det når jeg kan løsrive mig fra Fallout.

    De anmeldelser jeg har læst, skriver også at de forskellige tombs og puzzles ikke er så nemme igen.

  3. Jeg er også godt i gang, og er enormt godt underholdt. Jeg har spillet Uncharted 1, 2 og 3 og jeg synes Tomb Raider Rising er en rigtig god konkurrent til den serie.

    Jeg har ikke endnu været irriteret over at puzzles er for nemme, men jeg er nok også mere til exploration og shooter delen.

    Ellers dejligt med en XO anmeldelse.. der er langt imellem

  4. #1 – Jeg er kun glad for at du nyder spillet. Som jeg også understreger i anmeldelsen, så er det bestemt ikke et dårligt spil, og jeg synes at de forskellige puzzles var rigtig kreativt udtænkt, men det faldt til jorden når Lara hele tiden holdt min hånd og guidede mig i den ønskede retning. Jeg savnede at få lov til at prøve selv, uden hendes indblanding.

    #3 – Vi får oftest sendt anmeldereksemplarer til PS4, men lige i dette tilfælde var der jo ikke rigtig nogen vej udenom

  5. Hvis du ikke bruger survival instincts holder Lara dig heller ikke i hånden.

    Bare læs mange af de andre anmeldelser derude…fleste af dem skriver et af deres plusser til spillet med “tough puzzles” Har selv også siddet lidt fast ved nogle af dem.

  6. #5 – Hvad andre anmeldere synes om spillet, gør ikke at spillet bliver sværere for mig. Hvis jeg bare dikterede hvad det øvrige anmelderkorps havde af holdninger, så var der jo ingen grund til at skrive anmeldelsen.

    Du må vurdere om du finder min argumentation retfærdiggjort eller ej, og du er i din bedste ret til at være uenig, men at der findes andre anmeldelere som ikke deler min betragtning, får mig ikke til at ændre mening.

    Jeg er ikke så naiv at jeg tror at mine ord dikterer ved lov hvad der er et fedt spil eller ej, men du kan jo tage mine ord og vægte dem mod de øvrige holdninger til spillet.

    Jeg understreger lige igen: det er et super fedt spil!

  7. “Du kan jo bare lade være med at bruge survival instinct” argumentationen … den synes jeg ikke rigtigt holder. For det er et system indbygget i spillet, og spillet er bygget op omkring netop dette. Derfor er det en ganske valid kritik Chrism kommer med, synes jeg.

    Man kan lade være, ja, men når nu udviklerne decideret har tænkt sig, at folk bruger det, så kan det sagtens kritiseres.

    Jeg har dog ikke selv spillet det endnu, venter på PC udgaven

    Men glæder mig til at se, om de har forbedret formularen, eller om det bare er “mere af det samme”.

    For selvom sidste spil var sjovt, så var kampsystemet ærlig talt super kedeligt!

  8. Så har du misforstået mig. Jeg skrev at mange andre anmeldere plus mig…syntes at de puzzles er lidt tough, netop så folk som måske kun har læst det du skrev, ikke får et indtryk af spillet som han/hun måske ikke ville have. Så man kunne se hvad mange andre synes. Og det vel ikke så slemt, vel champ?

    Er så lige lidt nysgerrig til hvad du så syntes om uncharted spillene…for der bliver du netop gevaldigt holdt i hånden…

  9. Banana… Jeg ser det mere som flere options til spilleren. Dem som normalt ville sidde fast i lang tid i en puzzle, ville bare før i tiden bare gå online og få hjælp. Der har du den bare lidt på r3. Så hvis man ikke vil have kan man bare lade være med at trykke på den. Så skaber man selv sin egen oplevelse. Man kan vel tænke selv.

  10. #9 Det er selvfølgelig rigtigt. Men hvis spillet nærmest kræver, at man bruger den feature, så er det bare ikke så fedt.

    Lidt ligesom instinct i det seneste Hitman spil. Det ødelagde nærmest hele spillet.

    Men som skrevet har jeg slet ikke prøvet det nye Tomb Raider endnu

  11. God anmeldelse.

    For satan, jeg er træt af, at det ikke er kommet til PS4 endnu. Var ret vild med det sidste spil på trods af kedeligt kampsystem, så var buen bare fed!

  12. 10@

    Spillet kræver på ingen måde at man bruger det, det er en indbygget guide man kan bruge eller lade være

    Meningen er vel at spilleren skal have mulighed for hjælp, så er det op til en selv hvor meget hjælp man vil havej

    Guiden kan gøre andre ting hvis man bruger skill points fx til at tracke vildt, det er unødvendigt men det er en hjælp som man kan bruge eller lade være med at bruge

    Et lille tip shoot anyting that moves

  13. banana…det kræver det heller ikke. Man kan fx også slå det fra i options hvis man ikke vil have det på.

    Instincts i absolution kunne man også lade være med at bruge. Og på svære sværhedsgrad var det helt væk. Så man kan selv bestemme hvordan man vil spille det. Ingen der tvinger dig til at bruge det.