Fantastisk flow
Alt hvad du foretager dig i Rez HD frembringer en lyd. Markering af fjender, affyring af laser eller dine special angreb, ja selv menuen sprudler af lækre lyde (endda så lækre, at jeg ofte bare sidder og trykker mig frem og tilbage på options-skærmen). Lydene frembragt af dine handlinger, den langsomt opbyggende intensitet i de vidunderlige tracks og det visuelle bombardement er med til at skabe et fantastisk flow, som jeg i mit lange gamer-liv ikke har oplevet før. Hvis musikken og billederne ikke er nok for dig, så kan du endda sætte tre andre kontrollers til ”Trance Vibration”, så de vibrerer i takt til spillets lyd!
![]() | ![]() |
Første gang jeg prøvede Rez var jeg meget skeptisk overfor konceptet og musikken, men efter at have spillet mig igennem første bane, var min al tvivl forsvundet. Det er meget svært at beskrive den sindstilstand Rez HD kan frembringe, men jeg tror det er den tætteste man kommer på at være oppe i skyerne med lucy og diamanterne! Det er simpelthen spilverdenens svar på narkotika, uden de negative ting så som død, overdosis og livs-ødelæggende afhængighed (dog skal lettere afhængighed af Rez HD forventes!)
![]() | ![]() |
Så fantastisk, dog så kort…eller hvad?
Det eneste negative jeg kan sige om Rez HD, er at kampagnen ikke er særlig lang. Der er fem baner, og de kan gennemføres på en eftermiddag, ja, faktisk kun på et par timer. Heldigvis er der en del andre game-modes og unlocks der kan holde dig beskæftiget i rigtig lang tid! Rez HD kan også spilles i den gamle udgave, altså Rez uden HD, hvilket ikke ændrer betydeligt på gameplayet. I Score Attack handler det om at opnå den bedste score og her er gamplayet stadig det samme som i kampagnen. I Direct Assault skal du spille fra start til slut uden at dø, Lost-mode indeholder kortere levels med unikke fjende-mønstre og Boss-Rush er en uafbrudt kamp imod spilles bosser. Selvom spillet kun indeholder 5 baner, så er der faktisk nok at tage sig til og Rez HD vil suge dig ind i den fortryllende musikalske verden i time efter time.
![]() | ![]() |
Konklusion
Rez HD er en tidløs klassiker! Eller der det nu det? Da spillet i første udgave landede i 2001 opnåede det kultstatus, men ikke regulær klassiker-status. Rez var simpelthen forud for sin tid og mange spillere var slet ikke klar til sådan en anderledes oplevelse, og så var der alt for få kopier af spillet! Tiderne har forandret sig nu og spillerne har forandret sig endnu mere. Den digitale distribution via Xbox Live Arcade gør det muligt for ALLE at få en kopi denne gang. Forhåbentlig er spillerne i 2008 klar til at modtage dette fænomen, for det fortjener Rez HD! Hypnotiserende tidløs grafik og det bedste lydbillede man kan forestille sig, resulterer i et noget nært perfekt gameplay, og en oplevelse der når ud igennem tv-skærmen og direkte ind i spilleren. For 800 MS-point (ca. kr. 72) får du et spil, som er bedre end de fleste fuldprisspil og langt bedre end alle andre xbla spil! Jeg er ikke længere i tvivl, det bliver et klokkerent ti-tal
+Sublim visuel stil –Få baner | Score: 10/10 |































kæft det lyjer feee! findes det ik til peceee?
#1 Nej, det er konsole only så vidt jeg ved!
fin anmeldelse og enig i at det er blandt de bedste XBLA spil men LANGT bedre end ALLE andre f.eks bomber man, geo wars og castlevania symphony of the night syntes jeg ikke man kan sige det er
Det er monster fedt, det her spil. Jeg spillet det meget til dreamcast.
Det var den mest gustne sammenligning om grafik jeg længe har set
Men ellers fin anmeldelse
#3 Det er jo altid smag og behag
Men hvor castlevania, bomberman og geowars virker som xbla spil, så lignerrez bare mere et fuld pris spil. bl.a.
Dit sprog er genialt. Godt skrevet, sidder selv med en lille anmelder i maven, men han har lidt svært ved at komme ud, specielt fordi min maskine ikke rigtig er god nok til at trække nogle spil
#7 Mange tak. Jamen hvis du har lyst til at anmelde, så er det bare med at komme i gang. Det kræver faktisk kun en stor potion gå-på mod og en god interesse for spil-verdenen. Jeg er hverken sproglig eller skriftig dygtig, men er alligevel så heldig at være anmelder her på DR, så det er bare med at kaste isg ud i det
#8
Får man noget for at være anmelder?… Spillene?…penge?… hardware?… t-shirts? … anything?
#9 Man får nogen af de spil man anmelder