Konklusion

Jeg vil kalde Resistance 3 for et godt køb. For tiden er der ikke tonsvis af stort anlagte shootere i omløb, og Insomniac ved godt, hvordan man stykker en tempofyldt, varieret og underholdende actionoplevelse sammen. De lader deres ekspertise udi morsomme våben komme spillet til gode, og at udforske alle dine dødsspredende redskaber er et af spillets mest fængslende aspekter. Historien er rendyrket computerspilfiktion, men bakkes relativt godt op af en hovedperson, der motiveres personligt og følelsesmæssigt, ligesom den holder til et par ekstra gennemspilninger, når du udforsker alle våben til fulde, indsamler credits, låser op for snydekoder og andet godt.

Bered dig dog på en meget lineær actionaffære, der ikke bidrager med mange gemte hemmeligheder at finde. Genkendeligheden er desuden ufravigelig, og selv om singleplayer er ganske varieret, er det stadig velkendt variation. Præcis som spillets multiplayer, der absolut ikke tager chancer, men spiller alle de sikre kort. Det har meget forventeligt indhold og muligheder for at bruge de erfaringspoint du tjener, men plages desværre af forskellige fejl og ender som et sekundært alternativ til det bedste genren kan tilbyde.

Savner du et FPS, kan dine penge godt gå til Insomniac’s seneste digitale præstation. Din tid bruges måske primært i historien (både alene og i co-op), da multiplayeren ikke helt kan konkurrere med andre spil i genren, men tiden er slet ikke spildt alligevel. Nathan Hale er måske historie, men der er stadig en Chimera-hær, der skal bekæmpes. Og med Insomniac’s flair for spændende og heftige våben, varieret gameplay og god pacing, er det ikke en konflikt du bør skamme dig over at deltage i.

+ Glimrende våbendesign
+ Solid pacing
+ God gameplay variation
+ Motiverer til genspilning
+ Kompetent præsentation

Tandløs og upoleret multiplayer
Historien savner fokus
Lineært banedesign
Tarvelig sekvens mod slutningen

Score:

7/10

Hvad betyder karakteren?

11 KOMMENTARER

  1. #2:
    Hva’?

    Jeg vil kalde Resistance 3 for et godt køb. For tiden er der ikke tonsvis af stort anlagte shootere i omløb og Insomniac ved godt, hvordan man stykker en tempofyldt, varieret og underholdende actionoplevelse sammen.

    Det er da en del ros.
    Jeg er da også rigtig glad for variation i kampagnen og de fede våben.

    På DR betyder 7/10, at spillet er et godt spil, det husker du vel?

  2. #4:
    Jeg tror roligt du kan købee dette spil, hvis du kunne lide de andre to.
    Lækre våben, nye fjender, ny og bedre motiveret helt.
    Ved ikke hvor multiplayer eller co-op-fanatisk du er, men de områder er desværre ikke helt så skarpe IMO.

  3. #5 jeg har stort set aldrig brugt online delen af min konsolspil.. det er singleplayer og simpel sofa-fortælling den går på.

    Det jeg nød mest af i resistance 1 og 2 var det totalt traditionelle fps gameplay med gode bigger than life scenarier.

  4. #3 altså hvis 7 efter DR’s mening er godt og DR smider en 9-10 stykker efter en anden shooter i samme genre (MW2)så falder skalaen jo helt fra hinanden, da MW2 så burde kategorieseres som godlike.

    mw2 var et skod on rails shooter med en kedelig been there done that mp. så tør man jo ikke købe resistance 3

  5. #8:
    Du burde altså vide, at vi ændrede vores karakterskala et stykke tid efter MW2.
    Tallene er mere værd nu, end de var dengang, hvor vi også gav halve tal.
    Og hvorfor skal jeg være ansvarlig for Bananmandens mening?

  6. God anmeldelse, det rart at se ikke alt skal have smidt 9-10 taller i hovedet for at være spilbart, det gør tallene lidt mere værdifulde til når der en dag udkommer noget fantastisk godt.

  7. #8 mw2 er da også et pisse gennemført spil? Jeg har været igennem sp 2 gange og spillet over 200 timer mp. Det er sjældet det forkommer, at jeg bruger så meget tid på en enkelt fps titel.. jeg synes helt klart det fortjente top-skala.