Fin præsentation

Nogle springvand af visuel fantasi er spillet måske ikke, men det har visse grafiske muskler at spille med alligevel. Jeg vil starte med at fremhæve spillets lys, der både ser naturligt ud og er effektfuldt brugt: Bl.a. når snigskytter sigter på dit hoved, og lasersigtet nærmest blænder dig som en sol. Farvepaletten starter ud som et mix af grøn og brun, men skifter lykkeligvis, jo længere du kommer frem i historien og f.eks. når til det sneklædte og tilfrosne New York. Animationer adskiller kompetent de fleste Chimera-fjender visuelt fra hinanden, som f.eks. de nye Longleg-Chimera’er, der hopper omkring fra tag til tag som overdimensionerede græshopper, ligesom det også er et herligt syn at se fjender klamre sig til alt, når Atomizerens tyngdekraftfunktion ubarmhjertigt suger dem til sig. Ned trækker det dog, at spillets lipsynch er stiv og mangelfuld, mens f.eks. hud ser en tand for metallisk og ikke-organisk ud.

BilledeBillede

Selv om de forskellige personer ikke er vanvittigt dybe, realiseres de af overbevisende stemmeskuespil over hele linjen, mens Chimera-racen lyder ganske så rumvæsenagtig som forventet. Visse våben har et dejligt effektfuld lyddesign bag sig, og selv de mere fremmedartede våben lyder troværdige. Mere punch kunne f.eks. Bullseye-riflen dog godt bruge, da den halvslatne skudlyd og de mange patroner, det kræver at nedlægge de fleste fjender, ikke gør den til en frygtindgydende fiskestang for Manden med Leen, men snarere blot en anonym del af dit arsenal. Musikken sætter primært en god stemning og svinger taktstokken over en blanding af actionpræget orkestermusik og hvinende gysertoner, der dog af og til er lidt for ivrige med at producere uhyggelige melodier.

11 KOMMENTARER

  1. #2:
    Hva’?

    Jeg vil kalde Resistance 3 for et godt køb. For tiden er der ikke tonsvis af stort anlagte shootere i omløb og Insomniac ved godt, hvordan man stykker en tempofyldt, varieret og underholdende actionoplevelse sammen.

    Det er da en del ros.
    Jeg er da også rigtig glad for variation i kampagnen og de fede våben.

    På DR betyder 7/10, at spillet er et godt spil, det husker du vel?

  2. #4:
    Jeg tror roligt du kan købee dette spil, hvis du kunne lide de andre to.
    Lækre våben, nye fjender, ny og bedre motiveret helt.
    Ved ikke hvor multiplayer eller co-op-fanatisk du er, men de områder er desværre ikke helt så skarpe IMO.

  3. #5 jeg har stort set aldrig brugt online delen af min konsolspil.. det er singleplayer og simpel sofa-fortælling den går på.

    Det jeg nød mest af i resistance 1 og 2 var det totalt traditionelle fps gameplay med gode bigger than life scenarier.

  4. #3 altså hvis 7 efter DR’s mening er godt og DR smider en 9-10 stykker efter en anden shooter i samme genre (MW2)så falder skalaen jo helt fra hinanden, da MW2 så burde kategorieseres som godlike.

    mw2 var et skod on rails shooter med en kedelig been there done that mp. så tør man jo ikke købe resistance 3

  5. #8:
    Du burde altså vide, at vi ændrede vores karakterskala et stykke tid efter MW2.
    Tallene er mere værd nu, end de var dengang, hvor vi også gav halve tal.
    Og hvorfor skal jeg være ansvarlig for Bananmandens mening?

  6. God anmeldelse, det rart at se ikke alt skal have smidt 9-10 taller i hovedet for at være spilbart, det gør tallene lidt mere værdifulde til når der en dag udkommer noget fantastisk godt.

  7. #8 mw2 er da også et pisse gennemført spil? Jeg har været igennem sp 2 gange og spillet over 200 timer mp. Det er sjældet det forkommer, at jeg bruger så meget tid på en enkelt fps titel.. jeg synes helt klart det fortjente top-skala.