Fantastisk co-op

Helt anderledes bliver det, når man fyrer op under en omgang co-op. Der er desværre ikke mulighed for splitscreen på pc’en, hvilket virkelig er en skam, nu hvor det fungerede så godt på konsollerne. Resident Evil 5 benytter sig af Games for Windows Live, så det kræver at man enten har PC-spillere på sin venneliste eller at man er tilfreds med at spille med fremmede. Der bydes desværre ikke på ”drop-in” co-op, hvilket betyder, at man enten skal starte et spil forfra eller også skal den tilstødende spiller sidde og vente til næste checkpoint, før co-op sessionen kan startes. Lidt forældet, men ikke det store problem i længden. Når man først har sat sig tilrette med en ven, så folder RE 5 ud for alvor, især på Veteran, hvor udfordringen er pænt stor, og derfor kræver benhård strategi og effektiv koordination. RE 5 skal prøves i co-op, ellers går man glip af en stor del af spillet.

Jeg har fået noget i øjet…

… og det er ganske lækkert! RE 5 leverede en enormt solid grafisk præstation på konsollerne. Men PC-udgaven nyder godt at mulighederne for højere opløsninger. Især teksturerne på nogle af figurerne kravler ud af skærmen og ind på din nethinde. Banedesignet er varieret, men visuelt når det ikke samme højde som figurdesignet, selvom spillet hele vejen igennem er ret flot. Og det bedste af det hele er, at spillet kører som en drøm! Der er allerede udgivet et benchmarking-tool, så man kan undersøge, hvor godt det kører på ens computer. Testcomputeren er en 2.40GHz Intel Core2 Quad med 4GB ram og et GeForce 8800 GTX. RE 5 kørte som smurt mad alle detaljer sat på max. Derfor burde de fleste spillere kunne følge med uden problemer. Og selvom man sætter detaljegraden ned, er spillet stadig enormt flot.

BilledeBillede

Der er dog en detalje, som ødelægger meget af oplevelsen. Dødsanimationerne er fuldstændig absurd ringe lavet. Når man rammer zombierne reagerer de realistisk på skuddet. Rammer man dem i skulderen, bliver skulderen flået tilbage. Rammer man dem i benet, falder de ned på knæ. Men når en zombie endelig ryger helt ned med nakken, så flyver de 3-5 meter igennem luften, som blev de ramt af en større trykbølge. Det ser mildt sagt tåbeligt ud, og når de fleste andre ting reagerer med en overbevisende fysik, så tager disse forfejlede dødsanimationer spilleren 10 år tilbage i tiden, til en tid uden havok, ragdoll eller andre fysisksystemer.

16 KOMMENTARER

  1. Lyder da som det iorden, men ja det jo nok ikke rigtig værd at bruge penge på hvis man allerede har konsol udgaven.

    Hvis de nu bare lavede et Re 1, Re 2 og Re 3 Remake til Ps3 og xbox360 se så tror jeg sku nok de ville kunne indtjene nogle skejser. Jeg ville være hooket det helt sikkert!

  2. Det er altså utroligt at de der spil udviklere ikke fatter at quicktime events SUTTER!!!

    hvem har nogensinde rost et spil for det’s fede quicktime events… så STOP DOG!

  3. #4 Ja, det er simpelthen så enormt latterligt. RE 5 har så mange frustrerende idiotiske elementer, at jeg faktisk var fristet til kun at give det 5/10. Men når det fungerer er spillet jo ret godt. Men for satan da, hvor er Quicktime events LAAAAME AAAAAASSSSSS!!!!

  4. Jeg kan kun give spillet 6/10 synes simpelhen det er for langt væk fra Resident Evil serien.

    Og så det med styringen, det er ikke til at holde ud. Men okay. det er sjovt at smadre zombier men det er det alså også i CoDWaW og i L4D, og der virker det bare bedre.

  5. Mit store problem var at man nogle gange kom til en bane som skulle klares på en af to måder:

    1. Hold ud indtil der er gået et bestemt stykke tid

    2. Slå zombies ihjel til der ikke er flere.

    Problemet var at man første gang man kom til hver af disse baner ikke vidste hvilken måde man skal klare banen på.Så enten brugte man alle sine skud for så at finde ud af at det var spild af ammo fordi de blot respawnede. Eller også løb man rundt og dodgede zoombies i en uendelighed uden at der skete noget.
    Det irriterede mig grufuldt.

    Det var godt nok konsol udgaven men jeg går udfra at konceptet er det samme i PC udgaven

  6. Har jeg ikke selv en konsol, så første gang jeg får spillet det, har man mulighed for at spille det i coop, er det rigtig underholdene og flot som bare pokker.

  7. #6 Ja, jeg giver dig 100% ret! Men coop er en lifesaver i dette spil… men ja, jeg er nok lidt flink, da jeg gav konsolversionen 7.5 og pc versionen 7…

    #7 Yup, det er faktisk noget jeg slet ikke kommer ind på (kan sgutte presse det hele ind, anmeldelserne er allerede lidt for lange). Men det er faktisk jævnt irriterende første gang man suser igennem spillet. Jeg var i hvert fald lige så forvirret/frustreret omkring det som du lyder til at have været!

    Det er 100% det samme i pc-udgaven!

    #8 Wut?

  8. Helt enig, styringen er elendig. Lige så er ens POV, man bliver nærmest køresyg af at se på det.

    Og så den evindelige ammo-kamp – det er bare ikke sjovt.