Vildere våben

Man starter ud med en tøset Berreta-lignende pistol. Men igennem spillet har man mulighed for at samle sig et kæmpe arsenal. Maskinpistoler, rifler, pumpguns eller raketkastere. Våbnene kan findes i banerne eller købes mellem spillets kapitler. Undervejs samler man også guld, ædelstene og andre værdifulde genstande op. Værdierne kan man så spendere på indkøb af nye våben, nyt udstyr eller opgradere våbnene man allerede ejer. Opgraderingen af våbnene er et dejligt lille rollespilselement, som opfordrer spilleren til at udforske banerne (hvilket er ret simplet, da lineariteten er styrende for banedesignet ). Og det betaler sig at opgradere sine gøbber, da selv startpistolen kan blive til en regulær dræbermaskine, hvis man spenderer nok stakater på opgraderinger.

BilledeBillede

Hvor meget plads har man så til sit grej? 18 pladser, for at være præcis. Ni til Chris og ni til Sheva. På de 18 pladser skal man opbevare sine våben og alt det andet grej man slæber rundt på, så som health, ammunition og granater. Man kommer hurtigt til at ønske, at man havde en større kapacitet. Men det er her survival aspektet kommer ind. For hvis man bare kunne slæbe rub og stub med, så ville udfordringen falde betragteligt. Så et lille inventory kommer med territoriet! Mellem missionerne kan man dog opbevare både skatte og udstyr, hvis der er noget lækkert man vil gemme til senere! Desværre er hele inventory systemet mere end en smule klodset og dræbende langsomt at bruge. Når der ingen fjender er, så kan man sidde og fedte med sit gear til solen går ned uden problemer. Men i kampens hede er det nemmere at smøre et højtbelagt smørrebrød imens man, stående på én hånd, jonglerer med flammende motorsave, end det er at give Sheva en kasse ammo inden man bliver slagtet af fjenden. Det er dog lækkert, at man nu kan benytte sig af tasterne 1-9, så der er noget hurtigere at finde det rigtige våben frem.

BilledeBillede

To skal der til

Chris og Sheva udgør et solidt makkerpar, selvom kemien imellem dem er ”ikke tilstedeværende”. AI’en der styrer Sheva er desværre slet ikke blevet forbedret i pc-udgaven, selvom de har haft godt seks måneder at tweake spillet i. Sheva er stadigvæk et bundløst hul når det kommer til administrering af ammunition og health. Det ene øjeblik smider man 50 pistolskud og en bunke health over til hende, og det nøste øjeblik står hun og vil have mere. Hun er dog god som pakæsel, så granater, våben der ikke bruges og ammunition hun IKKE selv kan bruge, kan man trygt smide over til hendes inventory. I boss-kampene er Sheva desværre 100% uduelig. Ved et boss-moster, som var 4 etager højt og omtrent vejede det samme som krigsskibet USS Missouri, insisterede hun på at skyde med knaldhætte-pistolen, selvom jeg gentagne gange havde beordret det genstridige kvindemenneske til at benytte en af de fire fastmonterede miniguns. Ved andre boss monstre nægter hun at hjælpe eller går i vejen, så man ikke kan selv kan dræbe monstret, hvilket er katastrofalt for spillet. I de baner, hvor man støder på korridor-design, går Sheva desværre ofte i vejen. Men derudover er hun nu god til at finde vej igennem banerne. Vil man prøve kræfter med spillets Veteran-sværhedsgrad, skal man ikke spille med en AI-styret Sheva, da hun allerede i spillets første bane, forkludrer så godt som alle forsøg på en logisk og intelligent fremgangsmåde. RE 5 kan derfor ikke rigtigt anbefales for spillere, der ikke kan spille co-op. Lidt en skam, når en stor andel af spillerne køber RE 5 med singleplayer som formål.

16 KOMMENTARER

  1. Lyder da som det iorden, men ja det jo nok ikke rigtig værd at bruge penge på hvis man allerede har konsol udgaven.

    Hvis de nu bare lavede et Re 1, Re 2 og Re 3 Remake til Ps3 og xbox360 se så tror jeg sku nok de ville kunne indtjene nogle skejser. Jeg ville være hooket det helt sikkert!

  2. Det er altså utroligt at de der spil udviklere ikke fatter at quicktime events SUTTER!!!

    hvem har nogensinde rost et spil for det’s fede quicktime events… så STOP DOG!

  3. #4 Ja, det er simpelthen så enormt latterligt. RE 5 har så mange frustrerende idiotiske elementer, at jeg faktisk var fristet til kun at give det 5/10. Men når det fungerer er spillet jo ret godt. Men for satan da, hvor er Quicktime events LAAAAME AAAAAASSSSSS!!!!

  4. Jeg kan kun give spillet 6/10 synes simpelhen det er for langt væk fra Resident Evil serien.

    Og så det med styringen, det er ikke til at holde ud. Men okay. det er sjovt at smadre zombier men det er det alså også i CoDWaW og i L4D, og der virker det bare bedre.

  5. Mit store problem var at man nogle gange kom til en bane som skulle klares på en af to måder:

    1. Hold ud indtil der er gået et bestemt stykke tid

    2. Slå zombies ihjel til der ikke er flere.

    Problemet var at man første gang man kom til hver af disse baner ikke vidste hvilken måde man skal klare banen på.Så enten brugte man alle sine skud for så at finde ud af at det var spild af ammo fordi de blot respawnede. Eller også løb man rundt og dodgede zoombies i en uendelighed uden at der skete noget.
    Det irriterede mig grufuldt.

    Det var godt nok konsol udgaven men jeg går udfra at konceptet er det samme i PC udgaven

  6. Har jeg ikke selv en konsol, så første gang jeg får spillet det, har man mulighed for at spille det i coop, er det rigtig underholdene og flot som bare pokker.

  7. #6 Ja, jeg giver dig 100% ret! Men coop er en lifesaver i dette spil… men ja, jeg er nok lidt flink, da jeg gav konsolversionen 7.5 og pc versionen 7…

    #7 Yup, det er faktisk noget jeg slet ikke kommer ind på (kan sgutte presse det hele ind, anmeldelserne er allerede lidt for lange). Men det er faktisk jævnt irriterende første gang man suser igennem spillet. Jeg var i hvert fald lige så forvirret/frustreret omkring det som du lyder til at have været!

    Det er 100% det samme i pc-udgaven!

    #8 Wut?

  8. Helt enig, styringen er elendig. Lige så er ens POV, man bliver nærmest køresyg af at se på det.

    Og så den evindelige ammo-kamp – det er bare ikke sjovt.