Med alt for få og lidt for forudsigelige jump scares, vil jeg mene resident Evil 3 Remake er mere en action-shooter end en horror-titel. Forstå mig ret: det er ikke et dårligt spil, men som fan af Resident Evil-serien, havde jeg bare håbet på noget andet.

Velkommen til Raccoon City

Du starter i Raccoon Citys gader, som er oplyst af gadelygter og neonskilte. En virus lavet af The Umbrella Corporation har forvandlet byens indbyggere til zombier, og du skal nu forsøge at undslippe samme skæbne. Du starter spillet som Jill Valentine, en badass tidligere Special Tactics And Rescue Service-officer (S.T.A.R.S.), der mere end de fleste ved, hvordan man håndterer et våben.

Jeg kan ikke sige det nok: Jill er en badass!

Jill er responsiv, og jeg føler mig netop badass, når jeg med et enkelt pletskud afliver en inficeret zombie. Der er dog også mulighed for aim assist, hvis man har behov for dette. Hun har også en undvige-manøvre, som faktisk kan give lidt af den samme badass følelse, når man har gjort det nok gange, til at det føles flydende og naturligt.

I løbet af spillets single player-campaign møder du også Carlos Oliveira, en lejesoldat der lider af kronisk morgenhår, som er ansat af The Umbrella Corporation. Du kommer til at tage styringen af Carlos i løbet af gennemspilningen, men du vælger dog ikke selv, hvornår du vil skifte mellem de to figurer.

Det er mere eller mindre den samme historie spillet fra begge sider, hvilket desværre gør, at spillet mister en del af sin genspilningsværdi. Carlos har dog et lidt anderledes inventar, så der er mulighed for at lege med nogle andre våben. Jills undvigemanøvre er her også udskiftet med et næveslag direkte fra helvede.

Carlos har nogle andre angrebsfunktioner end Jill, men han gør ikke meget for at bidrage til historien.

Det fungerer fint med skiftet mellem de to figurer, men jeg må indrømme jeg også syntes det er en lidt nem måde at gøre en alligevel kort historie, knap så kort som den ellers ville have været.

En undervældende rædsel

Mens du løber gennem Raccoon Citys gader, støder du i tide og utide på Nemesis: en stor og muskuløs gut med en klam tentakel for enden af den ene arm. Det er desværre bare lidt som om, han aldrig rigtig lever op til sit navn. Der er bestemt actionfyldte kampe, der kan medføre svedige håndflader, men så er det også det. Jeg følte mig aldrig jagtet eller skræmt af hans tilstedeværelse.

Selv på afstand kan Nemesis godt se frygtindydende ud, men han udgør slet ikke den trussel, som han burde.

Generelt er det som om der heller ikke er gjort helt så meget ud af spillets øvrige lokationer, som der ellers er kræset for Racoon City, da alle steder lidt kommer til at ligne hinanden. Har man spillet originalen fra 1999, vil man nok især savne “The Dead Factory”, som af en eller anden grund er blevet klippet helt ud af spillet. Samme skæbne har et par andre steder også lidt.

Lydeffekter og soundtrack fejler derimod ikke noget. Lider du, som mig, af araknofobi, vil det løbe dig koldt ned af ryggen, når du kan høre samtlige otte ben, fra en edderkop på størrelse med en Sankt Bernhards hund krybe ind bag dig. Baggrundsmusikken giver dig hele tiden en påmindelse om, at intet længere er som det bør være. Det kan godt give lidt stress, når det vælter ind med fejlslåede eksperimenter og zombier fra alle tænkelige sider. Jeg vil derfor anbefale at benytte et par hovedtelefoner, da det giver en bedre fornemmelse for hvor faren kommer fra.

Trylledrik og IKEA-våben

En ting jeg elsker ved Resident Evil-serien, er muligheden for at lege den lille kemiker. Det er naturligvis når man blander og sammensætter urter og lignende, som kan helbrede og dermed redde dig, hvis du nu skulle komme for tæt på en zombie – eller det der er værre.

Der er også mulighed for at kombinere de forskellige våben, og det kan godt betale sig lige at læse alle de filer du kan finde rundt omkring; det er nemlig disse der giver opskrifter til alt fra potent medicin til dødbringende patroner. Om man er til shotguns eller automatvåben, er der lidt for enhver smag. Er man desuden god med en lockpick eller en boltsaks, udvides samlingen af brugbare våben hurtigt. Huskereglen må være, at størrelsen så afgjort gør en forskel, og det er bare sjovere at springe monstre i luften med en granatkaster, end det er at forsøge sig med en almindelig pistol.

Jo større monstrositet, jo større brag skal der bruges!

Som en sjov lille sidemission kan man også gå på jagt efter bobblehead-figuren Charlie, som står gemt diverse steder spillet igennem og det gælder om at holde øjnene åbne hvis man vil finde dem alle. Den slags småopgaver er en lille ting, som jeg personligt er helt pjattet med. Det er også den slags man må tage til takke med, da puzzles og gåder ikke ligefrem er særlig prominente.

Spillet har en auto save-funktion, men der er også mulighed for at gemme sine fremskridt manuelt ved forskellige instanser. Faktisk overraskende flere steder end hvad jeg havde forventet.

Giv vennerne modstand

Vil du have en survival-oplevelse med dine venner, kan du kaste dig over multiplayer-delen, som går under navnet Resistance. Her kan du spille som en ud af fire personer på et hold, som forsøger at undgå at blive dagens frokost. Firmandsholdet skal lede efter nøgler med mere, for at komme igennem banen inden tiden er udløbet. Tro mig når jeg siger, at det er lettere sagt end gjort.

Føler du i stedet en sult efter menneskekød, kan du indtage rollen som mastermind. I denne rolle skal du sætte fælder, spawne zombier, kontrollere overvågningskameraerne og angribe de fire andre spillere.

Læg fælder for de intetanende mennesker i Resident Evil 3’s multiplayer-del, Resistance.

Jeg synes ikke det virker til, at der er lagt helt så meget kærlighed i Resistance, men det er nu ganske sjovt, især hvis man kan få sine venner med online. Det er man dog også nødt til, da split screen ikke er en mulighed.

Der er da også en fin lille tutorial til både mastermind og survivor, så man lige kan lære det mest basale.

Konklusion

Resident Evil 3 Remake er flot, uden tvivl. Desværre er det næsten for kort til, at man virkelig kan nå at nyde spillet. Er du som mig, og har behov for at åbne alle skuffer og skabe, er der måske cirka seks til otte timers gameplay at hente.

Alt i alt synes jeg desværre Resident Evil 3 Remake virker som et projekt, man pludselig finder ud af skal afleveres i morgen. Det er lidt svært for mig at forstå at man har klippet så store dele af originalen ud.

For fans af serien er investeringen selvfølgelig en no-brainer, men grundet længden på spillet og den manglende genspilningsværdi, vil jeg for alle andre anbefale, at man venter til spillet kommer på tilbud.