Smuk grafik

God spilgrafik i 2011 henleder næsten ensrettet tankerne på Battlefield 3, men for pokker hvor er Rayman: Origins dog et flot spil. Ikke alene kører det med konstant solid frame rate; blandingen af de gakkede, håndtegnede og -animerede karakterer beskuet mod de vidunderlige akvarel-baggrunde skaber et smukt maleri, der ambivalent understøtter et spil, der ofte ræser af sted, men som du næsten har lyst til at sætte på pause og observere i dybden. Detaljegraden er enorm, og i samspil med opfindsomme påfund, som flammevægge, der skabes af små djævle, der hopper på mayonnaisetuber, er grafikken både unik og inderligt seværdig.

BilledeBillede

Rayman som figur er desuden bare kisteglad og præsterer en løbeanimation, der både er underspillet, men samtidig totalt opløftende. Grafikken tager også stor del i at gøre det fængslende at glemme målet om at nå i mål og snarere risikere liv og (manglende) lemmer ved at indsamle alt gyldent og skinnende. Her er næsten et spil, der er prisen værd for det visuelle alene, da det decideret understøtter og fremhæver den måde, du spiller på. Lyden har sine egne små esser i ærmet, bl.a. med en herlig brug af kazoo og mundharpe som baggrundsmusik, hvilket er pjattet, men samtidig passer som fod i hose i spillets opkvikkende, drønmuntre stemning.

14 KOMMENTARER

  1. Jeg savner de gode gamle 2d platformere som Jazz Jackrabbit og Superfrog. Gid der ville komme HD remakes eller fortsættelser til dem en dag. Men Rayman siger mig ikke rigtigt noget. Demoen var rigtigt flot, men synes det er for frustrerende at spille. Det var det første Rayman spil også.

  2. Rayman var mit første spil til PS tilbage i ’96, tror jeg det var. Jeg elskede det fra starten. Så uendeligt flot og inspirerende og DRØNhyggeligt!

    Elsker det stadig…

    God anmeldelse.

  3. Jeg blev overbevist, da jeg prøvede demoen til Xbox’en. Og ja, det er enormt flot. Det ser også ud til at være fuld HD, så vidt jeg kan se.

    #3: Ja, for fanden. SuperFrog ville være oplagt til konsollerne. Det samme med Soccer Kid.

  4. Jeg fik også det spil til den første Playstation. 3 måneder senere havde jeg stadig ikke gennemført det Fuck hvor var der mange ting man skulle samle! Herre godt spil, men hold da smagle mand, det tog tid. Eller også var jeg bare dårlig. Jeg var 11 år.

  5. #10:
    Det nye er faktisk en af de sværere 2D-platformere. Ikke helt oppe ved siden af Super Meat Boy, men klart over New Super Mario Bros. Wii.

  6. #11 Donkey Kong Country Returns til Wii kan også godt være en udfordring.:) Især nogle af de sidste baner (naturligvis), og de specielle baner man låser op undervejs.

  7. #11: NSMBW er da herre let! Men ja #12, Donkey Kong Country Returns er ret så svært. Jeg tror jeg kom til 6. verden, den der med de forhistoriske dinoer, men er ved at være længe siden jeg har spillet det.