Masser af variation
Variation er grundstenen i alle gode platformspil, og selv om banedesignet smider masser af forskellighed efter dig, varierer spillet også sit indhold på mere grundlæggende vis. Fra tid til anden skiftes det normale tempo, og muligheden for selv at planlægge din fremgang, ud med baner, der selv bevæger kameraet, og hvor det kræves, at du gennemfører dem i fuldt firspring. Der er bestemt godt skifte i pacing, men her er spillet så utilgivende, med talrige platforme der forsvinder efter et par sekunder, at der ofte vil være for meget trial and error involveret. Det ikke er nær så spast som de normale baner, også fordi der kan være langt mellem checkpoints, så du skal gennemspille de samme sektioner om og om igen. Dette design forefindes bl.a. i den låste bane, som hver verden gemmer på. Den låses først op, når du indsamler nok Eletunes. Det er en skam, at det er det samme hver gang, for det lægger unægtelig en dæmper på lysten til at give dem alle et skud.
![]() | ![]() |
Mere designvariation gør sig til kende, når du – i en bestemt bane i hver verden -, hopper på ryggen af en myg, og spillet forvandles til et 2D shoot’em up. Disse baner handler udelukkende om at undgå projektiler og skyde fjender og knapper. Du risikerer at få smerte i armen af at trykke så meget på samme knap for at skyde konstant, hvilket gør disse sektioner til spillets mindst interessante, hvilket ikke taler særlig lyserødt for, at spillets sidste bane foregår således. Det sidste skifte i indhold kommer i form af bosser. På ægte platformmanér skal du afvente deres angreb og ramme deres svage punkt tre gange. Bosserne holdes primært engagerende grundet deres visuelle design, men tilbyder af og til en god, anderledes måde at udnytte dine evner på. Det er bare synd at bossernes egenskaber direkte genbruges til slut.
![]() | ![]() |
Tilføjelsen af co-op er endnu et dejligt tilbageblik mod platformspillets rødder, hvor man spillede med folk foran samme fjernsyn, da det foregår lokalt, a la New Super Mario Bros. Wii. Op til fire spillere kan give den gas simultant, og det fungerer fint, da man ikke kan spærre for hinanden. Det skal nok være hyggeligt for fire kammerater, men med henblik på ren effektivitet lader to spillere at være en anelse mere optimalt.






























Kommer dette til PC?
Det ligner det ikke, desværre. Men til X360, PS3, Wii, 3DS, PSP, DS, og PSV.
Jeg savner de gode gamle 2d platformere som Jazz Jackrabbit og Superfrog. Gid der ville komme HD remakes eller fortsættelser til dem en dag. Men Rayman siger mig ikke rigtigt noget. Demoen var rigtigt flot, men synes det er for frustrerende at spille. Det var det første Rayman spil også.
Rayman var mit første spil til PS tilbage i ’96, tror jeg det var. Jeg elskede det fra starten. Så uendeligt flot og inspirerende og DRØNhyggeligt!
Elsker det stadig…
God anmeldelse.
Jeg blev overbevist, da jeg prøvede demoen til Xbox’en. Og ja, det er enormt flot. Det ser også ud til at være fuld HD, så vidt jeg kan se.
#3: Ja, for fanden. SuperFrog ville være oplagt til konsollerne. Det samme med Soccer Kid.
#5: Jeg mener at have læst et sted, at Origins kun kørte i 1080p på PS3’en? :).
*EDIT* På PSBlog bliver det udtalt af Ubisoft’s community manager.
http://blog.eu.playstation.com/2011/11/09/rayman-origins-demo-out-today/
#6: Hm, det ser ellers enormt skarpt ud på Xbox’en også.
Ærgeligt det ikke kommer til PC! Elsker Rayman, det er bare indbegrebet af hygge og endeløs fantasi.
Startede det ikke som et edutainment spil?
Jeg fik også det spil til den første Playstation. 3 måneder senere havde jeg stadig ikke gennemført det Fuck hvor var der mange ting man skulle samle! Herre godt spil, men hold da smagle mand, det tog tid. Eller også var jeg bare dårlig. Jeg var 11 år.
#10:
Det nye er faktisk en af de sværere 2D-platformere. Ikke helt oppe ved siden af Super Meat Boy, men klart over New Super Mario Bros. Wii.
#11 Donkey Kong Country Returns til Wii kan også godt være en udfordring.:) Især nogle af de sidste baner (naturligvis), og de specielle baner man låser op undervejs.
#11: NSMBW er da herre let! Men ja #12, Donkey Kong Country Returns er ret så svært. Jeg tror jeg kom til 6. verden, den der med de forhistoriske dinoer, men er ved at være længe siden jeg har spillet det.
#13:
Øh, ja – det er skam også det, jeg skriver.
Det er _over_ New Super Mario Bros Wii.
Det er Super Meat Boy, der ikke er let.