Platformdesign af høj kaliber
Spillet følger en semi-fast struktur, hvor hver verden ligger i med at lade dig befri en fe, der giver dig en ny færdighed. Ved spillets begyndelse delegeres du til blot at løbe og hoppe, men snart modtager du evnen til at tæske fjender og svage konstruktioner, løbe på vægge, gøre brug af Raymans ikoniske svævehår og meget mere, og alle verdner defineres til dels af den evne, du låser op for. I store træk formår spillet kompetent at sikre, at selv tidligere færdigheder forbliver relevante i resten af spillet, men evnen til at krympe eller løbe på vægge kan ikke bruges efter behov, og deres reelle nytte lænkes fast til specifikke sektioner, hvilket er en skam.
![]() | ![]() |
Størstedelen af din spilletid, og heldigvis det sjoveste i spillet, består af baner fulde af forhindringer at overkomme, ting at indsamle og skjulte veje at finde, alt sammen ved brug af spillets knivskarpe kontrol. Banedesignet dypper snablen dybt i bassinet med gode ideer, da du udfordres på præcision, reaktion og, i mindre grad, evnen til at finde skjulte veje. Hvad end du skal ramme en platform, mens du undgår savklinger, nå at udnytte popcorn som ståsted, før de forsvinder igen eller vælge at bruge dine nyfundne færdigheder til at overvinde terrænet på intelligente måder, vil Origins ofte præsentere alt, vi elsker ved platform-genren. Du kan nemt finde dig selv jagtet af en overdimensioneret orm eller sværm af insekter, men når du skimter et lille hul i kanten af banen, skal du ikke være overrasket, hvis du finder dig selv risikerende liv og lemmer bare for liiiiige at se, hvad der er derinde.
![]() | ![]() |
Når platformspil er rigtig gode, dermed inkluderende Origins, bruges spilletiden ikke blot på at gennemføre banerne. Ved at kombinere lækker grafik med den samlermani, som kun platformspil kan afføde i os, bliver din opmærksomhed ofte draget mod de skinnende, gyldne objekter, der hænger overalt på alle baner og frister som et glas vand i en ørken. I Origins er det ikke mønter, men små glade skabninger, der enten skal indsamles normalt, eller – hvis du finder en af deres større slægtninge – kan gøres røde, så deres værdi fordobles. For at nå sidste bane i hver verden skal du have indsamlet et minimum af de lyserøde Electunes, som du ofte skal bruge flere forsøg pr. bane på at indsamle alle af. Disse finder du ved blot at klare en bane, ved at finde skjulte områder i hver bane og ved at have indsamlet tilstrækkeligt af de gyldne væsner, når en bane er slut. Electunes, og dermed gyldne væsner, låser desuden op for nye spilbare karakterer. Så mange funktioner og så tilfredsstillende at indsamle: At holde sig fra at jage gyldne objekter er sværere end at få Bollywood-statister til at danse i takt.






























Kommer dette til PC?
Det ligner det ikke, desværre. Men til X360, PS3, Wii, 3DS, PSP, DS, og PSV.
Jeg savner de gode gamle 2d platformere som Jazz Jackrabbit og Superfrog. Gid der ville komme HD remakes eller fortsættelser til dem en dag. Men Rayman siger mig ikke rigtigt noget. Demoen var rigtigt flot, men synes det er for frustrerende at spille. Det var det første Rayman spil også.
Rayman var mit første spil til PS tilbage i ’96, tror jeg det var. Jeg elskede det fra starten. Så uendeligt flot og inspirerende og DRØNhyggeligt!
Elsker det stadig…
God anmeldelse.
Jeg blev overbevist, da jeg prøvede demoen til Xbox’en. Og ja, det er enormt flot. Det ser også ud til at være fuld HD, så vidt jeg kan se.
#3: Ja, for fanden. SuperFrog ville være oplagt til konsollerne. Det samme med Soccer Kid.
#5: Jeg mener at have læst et sted, at Origins kun kørte i 1080p på PS3’en? :).
*EDIT* På PSBlog bliver det udtalt af Ubisoft’s community manager.
http://blog.eu.playstation.com/2011/11/09/rayman-origins-demo-out-today/
#6: Hm, det ser ellers enormt skarpt ud på Xbox’en også.
Ærgeligt det ikke kommer til PC! Elsker Rayman, det er bare indbegrebet af hygge og endeløs fantasi.
Startede det ikke som et edutainment spil?
Jeg fik også det spil til den første Playstation. 3 måneder senere havde jeg stadig ikke gennemført det Fuck hvor var der mange ting man skulle samle! Herre godt spil, men hold da smagle mand, det tog tid. Eller også var jeg bare dårlig. Jeg var 11 år.
#10:
Det nye er faktisk en af de sværere 2D-platformere. Ikke helt oppe ved siden af Super Meat Boy, men klart over New Super Mario Bros. Wii.
#11 Donkey Kong Country Returns til Wii kan også godt være en udfordring.:) Især nogle af de sidste baner (naturligvis), og de specielle baner man låser op undervejs.
#11: NSMBW er da herre let! Men ja #12, Donkey Kong Country Returns er ret så svært. Jeg tror jeg kom til 6. verden, den der med de forhistoriske dinoer, men er ved at være længe siden jeg har spillet det.
#13:
Øh, ja – det er skam også det, jeg skriver.
Det er _over_ New Super Mario Bros Wii.
Det er Super Meat Boy, der ikke er let.