Vi jager den klassiske platform
Rayman og hans sjak snorker for højt og generer den gamle skeletdame, der bor inde i planetens centrum, hvilket gør hende gnaven, så hun slipper ondskab løs til overfladen. Når man ikke gider, kan man altid gøre det fjollet af princip, men i Rayman: Origins er historien helt ligegyldig, og spillet prøver ikke det mindste, så glem alt om den.
![]() | ![]() |
Alt i dette spil kigger gennem snigskyttesigte efter at ramme den klassiske 2D-platformoplevelse i hjertet. På lineær facon skal du gennemføre først fem forskellige verdner, for derefter at gennemgå nye baner i fire af dem. Alt foregår fra venstre mod højre, når Rayman (og venner hvis du kaster dig ud i co-op) hopper, kravler, tæsker, svæver og på anden vis navigerer de reelt set ulogiske, men designmæssigt kompetente omgivelser. Længe før kaniner overtog hans dagsorden, var Rayman en 2D platformfigur, og Ubisoft synes lykkeligvis besluttet på at give os et spil, der bringer os tilbage til hans rødder. For ærlig talt har det længe været svært stadig at være begejstret for endnu et Ravin’ Rabbids-spil. Og med bl.a. det glimrende Outland tidligere i år er Ubisoft allerede godt kørende med 2D-platformspil.
![]() | ![]() |
En af styrkerne ved Origins er den store variation i banerne, men dette er samtidig et sted, hvor platformgenren som helhed godt kunne trænge til en opstrammer. Visse temaer er glimrende udtænkte, så som en art djævelsk dødskøkken i overstørrelse, eller baner hvor musik dikterer layout og fjender. Men hvor mange gange har platformspil tænkt sig give os isbaner? Utallige gange har vi skulle håndtere at hoppe og glide, slå genstande ud af isblokke osv. Spillets evner udi unikke ideer er dermed vekslende, og selvom spillet handler om at gå tilbage til rødderne, kunne man godt savne lidt ekstra nytænkning.


































Kommer dette til PC?
Det ligner det ikke, desværre. Men til X360, PS3, Wii, 3DS, PSP, DS, og PSV.
Jeg savner de gode gamle 2d platformere som Jazz Jackrabbit og Superfrog. Gid der ville komme HD remakes eller fortsættelser til dem en dag. Men Rayman siger mig ikke rigtigt noget. Demoen var rigtigt flot, men synes det er for frustrerende at spille. Det var det første Rayman spil også.
Rayman var mit første spil til PS tilbage i ’96, tror jeg det var. Jeg elskede det fra starten. Så uendeligt flot og inspirerende og DRØNhyggeligt!
Elsker det stadig…
God anmeldelse.
Jeg blev overbevist, da jeg prøvede demoen til Xbox’en. Og ja, det er enormt flot. Det ser også ud til at være fuld HD, så vidt jeg kan se.
#3: Ja, for fanden. SuperFrog ville være oplagt til konsollerne. Det samme med Soccer Kid.
#5: Jeg mener at have læst et sted, at Origins kun kørte i 1080p på PS3’en? :).
*EDIT* På PSBlog bliver det udtalt af Ubisoft’s community manager.
http://blog.eu.playstation.com/2011/11/09/rayman-origins-demo-out-today/
#6: Hm, det ser ellers enormt skarpt ud på Xbox’en også.
Ærgeligt det ikke kommer til PC! Elsker Rayman, det er bare indbegrebet af hygge og endeløs fantasi.
Startede det ikke som et edutainment spil?
Jeg fik også det spil til den første Playstation. 3 måneder senere havde jeg stadig ikke gennemført det Fuck hvor var der mange ting man skulle samle! Herre godt spil, men hold da smagle mand, det tog tid. Eller også var jeg bare dårlig. Jeg var 11 år.
#10:
Det nye er faktisk en af de sværere 2D-platformere. Ikke helt oppe ved siden af Super Meat Boy, men klart over New Super Mario Bros. Wii.
#11 Donkey Kong Country Returns til Wii kan også godt være en udfordring.:) Især nogle af de sidste baner (naturligvis), og de specielle baner man låser op undervejs.
#11: NSMBW er da herre let! Men ja #12, Donkey Kong Country Returns er ret så svært. Jeg tror jeg kom til 6. verden, den der med de forhistoriske dinoer, men er ved at være længe siden jeg har spillet det.
#13:
Øh, ja – det er skam også det, jeg skriver.
Det er _over_ New Super Mario Bros Wii.
Det er Super Meat Boy, der ikke er let.