Pakket med indhold
For de spillere som søger noget nyt hver eneste dag, er der daglige udfordringer, som er en bestemt bane der er tilgængelig for alle spillere af Rayman Legends. Her kan du konkurrere mod andre spillere, hvor du endda bliver præsenteret for en ”spøgelses-version” af en anden spiller, som gennemfører udfordrings-banen samtidigt med dig. Dermed kan du se om du gør det bedre eller dårligere end den anden spiller i real tid. Det giver et vist form for pres, men fungerer rigtigt godt, fordi man gerne vil slå den anden spiller, også selvom man ikke spiller samtidigt. Når udfordringen er ovre, sammenlignes din score så med andre spillere, og du kan se hvor på ranglisten du befinder dig. Det er et sjovt lille minispil, som gør at det er sjovt at vende tilbage dag efter dag. Dette minispil findes også i en ugentlig udgave, og der findes også ”ekstreme udgaver”, hvor du skal have et større ”awesomeness”-niveau førend du kan deltage.
Andre sjove minispil er ”Kung Foot” hvor du kan spille en form for fodbold med dine venner. Det er action-præget, og med vennerne på Skype samtidigt, kan det hurtigt blive til en morsom oplevelse. Derudover kan du samle på ”creatures”, som er en række dyr, som frigiver flere lums hver eneste dag. Antallet af lums kan du også konkurrere med andre spillere om.
Generelt er Rayman Legends fyldt med muligheder for at konkurrere, på en sjov måde, med andre spillere, og hvis du er en af de såkaldte ”komplet-ionister”, som skal have alt i et spil på 100 %, har du meget gameplay at tage fat på.
Du bestemmer for det meste selv dit tempo, men der er dog nogle baner hvor du er nødt til at skynde dig, da platformene kan forsvinde, eller en mur af ild forfølger dig.
![]() | ![]() |
Et levn fra Wii U-versionen af spillet er Murfy. Han er en lille grøn hjælper, som i Wii U versionen, kunne styres af en anden person via gamepad’ens skærm. I PC-versionen bruges han kun til at flytte, fjerne eller ødelægge forhindringer, ved at trykke på en tast. Det tilføjer til sværhedsgraden at man skal koncentrere sig om at fjerne forhindringer før man når hen til dem, og det kan faktisk være sjovt. Men nogle gange føles Murfy lidt malplaceret, og man kan godt mære at udviklerne ikke har vidst hvordan de har skulle implementere ham på en fornuftig måde.
































Jeg har selv spillet det på Wii U og der er spillet en top karakter værd. Der er Murfy rigtig god at bruge.
Jeg vil anbefale alle der har en lyst til platformspil at spille det.