The screams…The horrible screams!!

Jeg troede Vietnam ville være pænere…

Handlingen udspiller sig mellem høje palmetræer, rismarker og landsbyer. Alt er i fuld 3D og er udmærket (grafikmæssigt) lavet. Så snart spillet starter mærker man en form for skuffelse for allerede introen er så dårligt lavet med hensyn til korrekt gengivelse af menneskekroppen at det næsten er pinligt. Vietnameseren i introen ligner mere et rumvæsen end en Vietcongsoldat. I spillet er det soldaterne som er omdrejningspunktet og disse figurer er relativt godt lavet men de bliver ikke pænere af at man zoomer ind på dem. Landskaberne, bygningerne og rismarkerne er tilfredsstillende, men så heller ikke mere. En anden ting er at når man vælger en soldat vil hans ansigt dukke op i hjørnet af skærmen. Dette føler jeg mig forpligtet til at tage med, for det er usædvanligt dårligt lavet og direkte grimt at se på. En alt for kantet og kornet grafik som hører hjemme i computerhistoriens middelalder indtræder her og får mig til at lægge nogle minuspoint til konklusionen. Grafikken mangler lige det sidste som gør at man rent faktisk vil stoppe op og kigge på den, men i stedet begynder man at lede efter et action element som aldrig kommer.

…og lyde bedre.

De konstante gentagelser fra mændene så som ordrebekræftelser og skrig af smerte bliver irriterende i længden og det samme kan siges om vietnamesernes kampskrig. Lyden fra våbnene siges at være optagede lyde fra et ægte M16 gevær, granatkaster og så videre, men det hjælper ikke når det stadigvæk lyder skidt. Lydeffekterne passer ikke sammen med de billeder der toner ud gennem skærmen og man kan nogle gange tydeligt se mundingsilden først bliver efterfulgt af lyden fra selv samme et halvt sekund efter. Musikken er i nogle tilfælde god og i andre tilfælde dårlig og upassende. For eksempel har jeg oplevet at gå igennem junglen med mine mænd stært på udkig efter VC’s mens jeg hørte på en sørgelig omgang flæbemusik. Hvis udviklerne ikke har opdaget at det er et krigsspil de har lavet er det i orden at de har lagt sørgelig musik ind over spillet, men jeg savnede stærkt en form for militaristisk marchmusik som kunne løfte den lave moral, ikke kun hos mine soldater men så sandelig også hos mig.

7 KOMMENTARER

  1. Gad vide om ikke udviklerne sidder med en dårlig smag i munden.
    De kan vel godt se at det er noget lort de har lavet!

    Der skulle sidde en komité og godkende alle spil, set fra et grafik /- lydmæssigt perspektiv…

    Men det ville nok skabe et ramaskrig af dimensioner.