Konklusion

Pillars of Eternity er et fantastisk spil, som du absolut ikke må snyde dig selv for, hvis du nærer den mindste kærlighed til den klassiske, isometriske rpg-genre. Ja, det kan af og til føles lidt overkompliceret og tungt at danse med, og de fuldfede tekstfortællinger kræver i dén grad spillerens opmærksomhed og tålmodighed. Men er du ikke bange for en oplevelse, der stikker dybere end de vante hektiske og eksplosionsrige rpg-spil, markedet tit overfodres med, vil du, med ganske stor sandsynlighed, finde dit nye yndlingsspil i Pillars of Eternity.

BilledeBillede

Obsidian har tydeligvis haft en vision båret frem af stor tiltro og stærk kærlighed til gamle rpg-dyder, og indsatsen, samt godt og vel 4 millioner dollars skrabet sammen via Kickstarter, har i dén grad båret frugt. Tilbage sidder vi med en oplevelse, der ikke bare underholder, men også sender de af os, der har været med fra de gode, gamle rpg-dage, tilbage til en tid, hvor vintersneen faldt i større mængder, ultrakorte shorts ikke var skamfulde på fodboldbanen og rollespil på pc’en var en ensom, dannende pilgrimsfærd, hvor man efter uger i eksil kunne komme ud fra værelset, ligbleg og fælt lugtende, og stolt fortælle verden om sine heroiske bedrifter. Den samme stolthed bærer Obsidian Pillars of Eternity frem med. De elsker deres spil og det gør jeg også.

+ Moderniseret retro-feel
+ Dyb rpg-oplevelse, som i de gode, gamle dage
+ Hamrende velskrevet fortælling
+ Smukke, naturlige omgivelser
+ Genrekærlighed i spandevis

Til tider rodet kampsystem
Teknisk set ikke særligt prangende
Evigt tilbagevendende fantasy-klichéer

Score:

9/10

Hvad betyder karakteren?

10 KOMMENTARER

  1. Dejligt med en DR anmeldelse af dette spil.

    Overall er jeg sindssyg vild med spillet, og er nok enig i 9/10 bedømmelsen langt hen af vejen.

    Jeg giver det dog kun 8/10, særligt pga. de minusser du har nævnt, men også fordi jeg ikke føler at de har udnyttet mulighederne ordentligt med det keep man overtager, og så fordi der er rod i flere replikker fra vigtige personer i spillet rent lydmæssigt.
    Det er dog alle ting der egentlig kan rettes op med udvidelser og patches til spillet. Så med tiden er jeg sikker på at det bliver endnu bedre.

  2. Jeg mener nu ikke kampene er rodet. Jeg synes tværtimod de er tro mod det spillets skabere har prøvet at sigte imod. (det ved vi jo alle sammen godt er Baldurs Gate)
    Men giver dig helt ret i, at det teknisk set ikke er en blockbuster.
    Måske et minus i min bog, som sikkert er et plus i andres: Synes dialogen er måske… liiiige lang nok til tider.. Det ku måske godt koges en anelse ned.

  3. Er os vild med spillet og enig i #2 at man ikke bruger ens keep til noget og jeg har ingen ide om hvad pointen er med det fængsel.

    Faktisk har jeg kun brugt bounty, general store til camp supplies og overnattet hvis det var nødvendigt, virker dog som en god ide hvis de kunne udbygge det mere.

  4. Shit det er belastende de begynder at tale nogengange med voiceovers mens man læser teksten inden de skal sige noget. Kan heldigvis løses ved at bruge headset og tage det af under samtaler.

    Ellers virker det godt indtil videre.